I år bliver alting anderledes. Julefrokoster aflyses på grund af corona. Utryghed, sårbarhed og restriktioner gør, at vi ikke kan samles alle sammen over julemaden juleaften. Vi må finde vores vej.
Vi passer på hinanden!
Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.
Digitale julefrokoster dukker op alle vegne – og hvorfor ikke? Hvis vi spiser den samme mad, bruger de samme opskrifter og spiser sammen via skærmen, kan det være både sjovt og hyggeligt. At spise sammen, selvom vi er hver for sig.
Hjerteforeningen har her samlet opskrifter til den digitale julefrokost. Opskrifterne tager afsæt i de fem F’er fra hjertekosten;
- Frugt og grønt i form af flotte, farverige salater
- Fisk i form af sundt, spændende og velsmagende fiskepålæg
- Fuldkorn i form af lækkert rugbrød og fuldkornsbrød
- Fedt i mindre mængde og fra planteriget
- Fristelser efter devisen ”lidt, men godt – og ikke for tit”.
Udvælg nogle juleopskrifter, og vælg kun de bedste, til jeres digitale julefrokost. Find en dato, aftal et tidspunkt, og opret et digitalt møde til jeres julefrokost. Pynt op til jul på bordet foran computeren. Find den gode julestemning frem, og glæd dig.
Opskrifter til den digitale julefrokost
Fiskebordet
Lune retter
Svinemørbrad med salat af søde kartofler og kål med sennepscreme
Julens salater
Sødt til kaffen
For flere opskrifter og mere inspiration kan du kigge i vores medlemsblad Hjerteliv