Midt- og nordjyder er langt mere involverede i eget helbred end borgere i hovedstaden 

Hvilken rolle spiller du i forhold til din egen sygdom? 

Det spørgsmål optager mange læger og forskere for tiden. For alt tyder på, at hvis du er optaget af dit eget helbred, så lever du et sundere liv. Nu viser en ny undersøgelse støttet af Hjerteforeningen også, at hvis du er involveret i dit eget helbred til daglig, så er du herudover også involveret i dit eget sygdomsforløb. 

Amerikanske studier har vist, at patienter, der omvendt ikke involverer sig i egen sygdom, har flere indlæggelser og oftere ikke følger den medicinske behandling. Det forhold er relevant for hjerteområdet, hvor hver femte hjertepatient ifølge undersøgelsen har svært ved at involvere sig i egen sygdom. 

– Vi ved i dag, at det er vigtigt, at vi er opmærksomme på os selv og vores krop – at vi gør noget godt for den, såsom at undgå rygning, være fysisk aktiv og spise sundt. Så det er vigtigt at se nærmere på, hvordan man i højere grad kan bringe patienters og borgeres egne kompetencer og ressourcer i spil og sikre, at vi selv gør mest muligt for at holde os sunde og passe på os selv, hvis vi bliver syge, siger Frederik Kuipers, der er sygeplejerske og sundhedsfaglig kandidat og står bag undersøgelsen sammen med Louise Thomsen, der ligeledes er uddannet sygeplejerske og sundhedsfaglig kandidat. 

I undersøgelsen fandt Frederik Kuipers og Louise Thomsen bl.a. ud at, at de patienter, der oftest havde lav involvering i egen sygdom, var ældre mennesker, der havde tre-fire andre sygdomme samtidig med deres hjertesygdom. Herudover var det tydeligt, at denne gruppe patienter ofte vurderede deres eget helbred som dårligt og kun havde lidt støtte fra pårørende. 

Din bopæl betyder meget for, hvor optaget du er af dit helbred 

Endelig kunne Frederik Kuipers og Louise Thomsen konstatere, at de fleste (en større andel) fra denne gruppe af patienter med lav involvering i egen sygdom kom fra Region Hovedstaden. Og dét overraskede dem. 

– Vi var overraskede over, at hjertepatienter fra Region Midtjylland og Region Nordjylland har højere involvering i egen sygdom og eget helbred sammenlignet med dem fra Region Hovedstaden. Det kom bag på os, da vi havde forventet, at de patienter med hjertesygdom, der har bopæl i Region Hovedstaden, også har den højeste involvering, siger Frederik Kuipers og peger på, at borgerne i hovedstaden ifølge Danmarks Statistik har en højere indkomst end nordjyderne. 

Tidligere internationale studier havde nemlig fundet en sammenhæng mellem indkomst og graden af involvering. 

– Så vi kan kun konstatere, at indkomst – ligesom længden af uddannelse og køn ifølge vores resultater – ikke har den store betydning for, hvor meget du er optaget af din hjertesygdom og involverer dig i den. Men nærmere, hvor i landet du bor, siger Louise Thomsen. 

– Én ting, vi dog kan slå fast ud fra vores undersøgelse, er, at der er meget stærk sammenhæng mellem, hvordan du ser på dit eget helbred, og hvor meget du involverer dig i din sygdom. Synes du, at du har et dårligt helbred, involverer du dig mindre i din sygdom, men synes du, at du har et bedre helbred, involverer du dig mere, kan vi se. Vi kan derfor se et kæmpe potentiale i at arbejde målrettet med hjertepatienters syn på og evne til at kunne varetage eget helbred, siger Louise Thomsen. 

Hun og Frederik Kuipers foreslår, at man undersøger patienters involvering i egen sygdom endnu mere. 

– Specielt også kigger nærmere på, hvad danskernes involvering i deres egen sygdom betyder for, hvor tit de bliver indlagt og genindlagt, siger Louise Thomsen. 

LÆS OGSÅ: Jo mere du ved om sundhed, desto bedre er du stillet i livet med hjertesygdom 

Derfor støtter vi denne forskning 

Hjerteforeningen støtter de største danske forskningstalenter på hjerteområdet. Også projektet her ved Louise Thomsen og Frederik Kuipers. 

Seniorforsker i Hjerteforeningen Nina Føns Johnsen forklarer hvorfor. 

– Sundhedsvæsenet bliver hele tiden mere og mere kompliceret, bl.a. fordi vi får flere ældre mennesker med flere kroniske sygdomme samtidig, større krav til information, mere teknologi og så videre. Det kan være svært at navigere i, siger Nina Føns Johnsen. 

– Med forskningsprojektet her er grundtanken, at vi og sundhedsvæsenet gerne vil øge patienternes involvering i egen sygdom, både for at øge behandlingstilfredsheden og helbredet/prognosen og for at bruge ressourcerne bedst muligt.  

Nina Føns Johnsen forklarer, at midlerne er:

• Dialog med udgangspunkt i patientens perspektiv 
• Information og undervisning om sygdommen og sundhedsvæsenet 
• Støtte til egenomsorg 
• Fælles beslutningstagen og måske endda selvadministreret behandling.

– Det er en win-win-situation, fordi patienterne føler sig hørt, mødt og godt behandlet, og fordi sundhedsvæsenet kan fokusere ressourcerne på de mest udsatte patienter. Louise Thomsen og Frederik Kuipers’ forskningsprojekt har gjort det lettere for os at identificere patienter i klinikken, som har brug for ekstra hjælp og støtte til at håndtere egen sygdom. Det har de gjort ved at pege på bestemte karakteristika for patienter med lav involvering i egen sygdom – fx høj alder, atrieflimren, flere andre kroniske sygdomme, generelt dårligt helbred, lav grad af støtte fra pårørende samt regionen. Vi er derfor glade for at støtte denne forskning, som så klart sætter streg under, at patienterne står i fokus for os i Hjerteforeningen. 

Tilbud til dig fra Hjerteforeningen

Kender du Hjertemotion? Det er vores motionstilbud til dig, der har en hjertesygdom.