Bliver vi smittede med coronavirus (COVID-19), vil langt størstedelen af os få milde symptomer og blive raske igen efter to-tre uger uden yderligere behandling. Der er dog en gruppe mennesker, som oplever forskellige følger efter deres sygdomsforløb. Læs om senfølger efter coronavirus her.

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

5-10 procent af dem, som bliver smittet med coronavirus (COVID-19), forventes at opleve senfølger.

Når det er sagt, så påvirker senfølger efter coronavirus den enkelte meget forskelligt. Nogle senfølger har kendte årsager, og andre senfølger kender man fortsat ikke årsagen til. Og mens nogle senfølger er nemme at identificere, er andre senfølger mere diffuse. Endelig er der stor variation i sværhedsgraden af senfølgerne.

Senfølger kan opstå både hos personer, der har haft et mildt sygdomsforløb, og hos dem, som har haft et alvorligt forløb med coronavirus med indlæggelse og eventuelt intensiv behandling. Senfølger ses hos både unge og gamle samt hos både personer med kroniske sygdomme og personer, som ikke fejlede noget, da de fik COVID-19.

Sundhedsstyrelsen har nu samlet den vigtigste viden om senfølger efter coronavirus i en række faglige anbefalinger. Samtidig vil de i samarbejde med regionerne oprette særlige senfølge-klinikker eller teams, som kan tage sig af de danskere, som oplever uventede eller komplekse og langvarige senfølger.

Hvorvidt hjertepatienter adskiller sig fra andre danskere i øget risiko for et svært forløb med coronavirus, når det kommer til at udvikle senfølger, vides ikke i skrivende stund. Men fra tidligere epidemier (fx SARS og MERS) ved vi, at hjertepatienter også kan opleve senfølger på linje med andre i risikogruppen. Hjerteforeningen vil følge med i, om der skabes viden specifikt om senfølger og hjerteområdet, så vi kan formidle den viden til dig og dine pårørende.

 

 

Oftest vil senfølger forsvinde igen

– De fleste, der får senfølger efter COVID-19, vil opleve, at senfølgerne gradvist forsvinder igen. Nogle behøver ikke behandling eller hjælp fra sundhedsvæsenet, mens andre har brug for et kortere forløb, hvor de fx bliver set af den praktiserende læge og måske får brug for opfølgende hjælp i kommunen. Desværre er der også et mindre antal, som får længere og mere komplekse senfølger, og de kan få brug for en tværfaglig indsats på sygehuset, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst.

I Hjerteforeningen siger forskningschef Gunnar Gislason:

– Mange af COVID-19-senfølgerne minder om de symptomer, der ses efter andre alvorlige infektionssygdomme. Derfor har sundhedsvæsenet erfaring med at håndtere mange af dem. Med de nye anbefalinger får vi beskrevet, hvilke faglige indsatser der kan sættes ind med, for at få personer med senfølger hjulpet hurtigst muligt tilbage til deres almindelige hverdag. Samtidig giver de nye, regionale senfølgeklinikker mulighed for at hjælpe dem, der oplever uventede, komplekse eller langvarige senfølger. Det er samtidig vigtigt, at vi fortsætter med at undersøge og registrere senfølger specifikt relateret til sygdomsforløb med coronavirus, så vi bedre og bedre kan hjælpe dem, som bliver ramt.

 

Hvad er senfølger?

Der eksisterer ikke en officiel definition på senfølger efter coronavirus. Det kan derfor være svært at skelne imellem, hvornår følgerne er en del af et sygdomsforløb, som er mere langstrakt end normalt, og hvornår der er tale om symptomer, som er så langvarige, at der er tale om egentlige senfølger efter sygdommen.

I dansk sammenhæng betragter Sundhedsstyrelsen senfølger som fysiske og psykiske (herunder kognitive) helbredsproblemer, som:

  • Opstår under den primære smitte med coronavirus, eller i tiden umiddelbart efter at den akutte smitte med coronavirus er overstået
  • Er relateret til behandlingen af eller smitte med coronavirus
  • Fortsætter i minimum seks uger efter den akutte sygdom.

 

Hvad er de typiske senfølger?

Der er beskrevet en række forskellige typer af følger efter sygdomsforløb med coronavirus:

  • Udtalt træthed eller mental træthed, hvor man føler sig udmattet, men ofte uden at kroppen samtidig er træt
  • Åndenød
  • Muskelsmerter
  • Brystsmerter
  • Hoste
  • Tab af smags- og lugtesans
  • Hovedpine
  • Nedsat appetit
  • Ondt i halsen og synkebesvær
  • Svimmelhed
  • Nedsat muskelstyrke
  • Feber
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsesbesvær
  • Humørsvingninger
  • Søvnforstyrrelser, som omfatter problemer med at falde i søvn og besvær med at sove igennem
  • Smerter i arme og ben
  • Opkast og diarré
  • Udslæt på huden
  • Hjertebanken
  • Dysregulering af diabetes og forhøjet blodtryk (hypertension)

Derudover kan der være følger på grund af behandling. En person, som har modtaget intensiv behandling, kan opleve, at vedkommende i kortere eller længere tid efter udskrivelsen kan have nedsat fysisk, psykisk og kognitivt funktionsniveau.

 

LÆS: Du kan læse mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger til håndtering af senfølger her