Vi er sociale væsner, og vi har behov for at være i kontakt med andre mennesker, siger adm. direktør Anne Kaltoft til DR, der sætter fokus på livet under coronakrisen (COVID-19) for bl.a. hjertepatienter. Mange kronikere har udfordringer med ensomhed, angst og depression. 

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Hjertepatienternes og deres pårørendes interesser er helt centrale for Hjerteforeningen, og en af måderne at varetage dem på er ved at fortælle om livet med hjertesygdom, bl.a. under coronakrisen, i medierne. 

Således fortæller adm. direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft til DR om, hvordan det ifølge både en rundspørge og foreningens daglige kontakt med hjertesyge er tydeligt, at livet under pandemien er svært som hjertesyg og pårørende.  

– Da vi spurgte panelet i juni, var samfundet måske nok lidt optimistisk. Man gik ind i sommeren og håbede, at tingene blev bedre. Så vi frygter, at der er flere, der har det sådan i dag, siger Anne Kaltoft til DR. 

Hun peger på, at ensomhed kan føre til både angst og depression. 

– Overordnet er vi bekymret for, at hjertepatienterne får sværere ved at leve deres liv godt. Vi ved, at det at føle sig ensom er en risikofaktor både for at udvikle hjertesygdom og for, at man lever dårligere med den hjertesygdom, man har, siger Anne Kaltoft. 

Læs hele historien på DR her 

 

Vores tilbud til dig

PATIENTSTØTTE: Kender du vores patientstøtter? Ring og snak med en ligesindet

HJERTEMOTION: Hold kroppen ved lige som hjertepatient. Så plejer du også trivslen 

RÅDGIVNING: Få hjælp og støtte på Hjertelinjen 

 

Læs om at være hjertesyg under coronakrisen i vores artikler, som du kan se herunder: 

– Corona har fået mig til at indse, at jeg er sårbar

Ensomhed fylder – især for de ældre hjertepatienter 

5 gode råd: Angst fylder hos hjertepatienter under coronakrisen 

Gode coronaråd til dig: Få viden om symptomer og sygdomsforværring

Vores bedste coronaråd: Få viden om smitte, immunforsvar og blodtryksmedicin