Forskere fra Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital og Københavns Universitet viser i et nyt stort studie at en sund hjertemæssig livsstil næsten halverer risikoen for den aldersrelaterede demens. Hjerteforeningen har bidraget med støtte til forskningen.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
På verdensplan er omkring 50 millioner mennesker ramt af demens – et antal, der er estimeret til at være tredoblet i 2050. I Danmark alene lever omkring 90.000 med sygdommen. Aktuelt findes der ikke medicin, der kan helbrede eller nedsætte risikoen for demens.
Imidlertid er der tegn på, at 40 procent af alle tilfælde af demens kan forebygges ved bl.a. at fokusere på hjerte-kar-mæssige risikofaktorer som diabetes, rygning, blodtryk, fysik aktivitet og uddannelse.
Det viser resultaterne fra forskning publiceret i dag i “European Heart Journal”.
Ifølge Ruth Frikke-Schmidt, professor ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, er det derfor af afgørende betydning at intensivere forebyggelsesindsatsen generelt, men specielt over for de dele af befolkningen, hvor målrettet forebyggelse gavner mest – nemlig de personer, der har størst sårbarhed med hensyn til at udvikle demens.
Ruth Frikke-Schmidts forskning er delvist finansieret af støtte fra Hjerteforeningen.
– Vi har udviklet en praktisk anvendelig risiko score, hvor vi har kortlagt en kombination af faktorer – alder, køn, rygning, diabetes, blodtryk, uddannelse, fysisk aktivitet og den almindelige variation i generne – som tilsammen netop kan finde de grupper, der har størst sårbarhed med hensyn til at udvikle demens i forhold til befolkningen som helhed. Vores forskningsresultater viser, at en sund hjerte-kar-mæssig livsstil næsten halverer risikoen for at udvikle demens, selv i de dele af befolkningen, der har den største genetiske risiko. Disse resultater kan danne basis for, at fremtidig forebyggelse kan målrettes bedre, og dermed få størst mulig effekt for den enkelte, siger Ruth Frikke-Schmidt.
Over 60.000 blodprøver undersøgt
For at bestemme denne kombination af faktorer undersøgte forskerne data fra spørgeskemaer og blod fra 62.000 personer fra Herlev-Østerbroundersøgelsen og Østerbroundersøgelsen.
Forskningsresultaterne viste, at kombinationen af fravær af diabetes, ikke-ryger status samt en uddannelse længere end otte år næsten halverede risikoen for den aldersrelaterede demens, selv i de dele af befolkningen, der har den største genetiske risiko.
Forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason bemærker, at øget fysisk aktivitet og normalt blodtryk også var en fordel.
– Vi ser her, hvordan en hjertesund livsstil faktisk gavner ikke kun hjertet, men også udviklingen af den demens, der kan komme med alderen. Jeg opfatter den gode forskning her som en tyk streg under det fokus, vi som Hjerteforeningen har på netop at råde danskerne til at leve et sundt liv. Spis sundt og motioner – det nytter faktisk. På mange områder, siger Gunnar Gislason.
Målrettet forebyggelse
– Man ved fra kontrollerede kliniske undersøgelser, at et intensivt forebyggelsesprogram med superviseret fysisk og hjernemæssig træning flere gange om ugen samt kostvejledning og kontrol af hjerte-kar-mæssige risikofaktorer fastholder eller forbedrer hukommelsen. Et sådan omfattende forebyggelsesprogram vil være økonomisk urealistisk at gennemføre for alle borgere, og derfor er vores nye resultater vigtige for at kunne målrette programmet mod de dele af befolkningen, hvor det gavner mest, siger Ruth Frikke-Schmidt.
Hvad kan man som borger gøre nu?
Der vil gå lidt tid, før den praktisk anvendelige score med risikofaktorer og gener kan bruges af lægerne til at hjælpe den enkelte borger med en målrettet plan for at forebygge demens. Der er imidlertid stort fokus på at udvikle sådanne strategier i forbindelse med mange folkesygdomme, fordi man kan se, at grupperne med størst behov for intensiv forebyggelse kan findes meget præcist. Mens vi venter på dette, kan vi følge rådet ”Hvad der er godt for hjertet er godt for hjernen”. På Nationalt Videnscenter for Demens og hos Hjerteforeningen kan man finde vejledning for hjerne- og hjertesundhed.
LÆS MERE: Sådan lever du hjertesundt
Fokus på forebyggelse i samfundet
I lyset af den stigende globale forekomst af demens og hjerte-kar-sygdom er både den målrettede og mere generelle forebyggelse vigtig, og det åbner op for et fælles forebyggelsesfelt for disse to folkesygdomme. Den videnskabelige evidens for forebyggelsespotentialet er til stede, og internationalt anbefales en ambitiøs sundhedspolitisk forebyggelsesstrategi.
– Hvis vi politisk og sundhedsmæssigt får sat dette i værk, har vi nu en unik mulighed for at tilføje sygdomsfrie år til alderdommen og sikre bedre livskvalitet for ældre borgere og deres familier, udtaler Ruth Frikke-Schmidt.
Forskningsprojektet er gennemført i samarbejde med læge, ph.d. Ida Juul Rasmussen, Rigshospitalet, afdelingslæge, ph.d., postdoc Katrine Laura Rasmussen, Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital, professor, overlæge, dr.med. Børge G. Nordestgaard, Herlev og Gentofte Hospital, og professor, overlæge, dr.med. Anne Tybjærg-Hansen, Rigshospitalet.
