De hjertepatienter, som sygeplejerske Anne Marie Kurtzhals taler med på Hjertelinjen, er ikke længere helt så bekymrede for, hvordan det skal gå dem, hvis de bliver smittet med coronavirus, som de var for fire måneder siden. Nu er det gerne konkrete dilemmaer, der ligger hjertepatienterne på sinde, når de ringer.

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Af Stine Troense

 

I juni lavede Hjerteforeningen en rundspørge blandt 256 hjertepatienter. Syv ud af ti svarede, at de var bekymrede for, hvordan det ville gå dem, hvis de blev smittet.

Sygeplejerske Anne Marie Kurtzhals, der er rådgiver på Hjertelinjen, genkender dette billede fra før sommerferien, fortæller hun. Og især fra foråret, da coronapandemien var ny i Danmark, og medierne ikke holdt sig tilbage med at vise billeder fra lande, der var hårdt ramt.

Hos mange af de hjertepatienter, Anne Marie Kurtzhals taler med, fylder bekymringerne for at blive smittet med coronavirus stadig:

– Når vi skærer ind til benet er mange af de hjertepatienter, jeg er i dialog med, bekymrede for, at hvis de bliver smittet med coronavirus, vil høre til dem, der får et alvorligt forløb med risiko for at dø. Det er stadig den ultimative skrækhistorie.

Heldigvis oplever Anne Marie Kurtzhals samtidig, at de hjertepatienter, der ringer til Hjertelinjen nu, har en meget større og mere nuanceret viden om coronavirus, end de havde i begyndelsen af pandemien.

– Hjertepatienterne, der ringer til Hjertelinjen, er generelt rimeligt godt klædt på i forhold til, hvor sårbare de er, og hvilke forholdsregler de kan tage for at beskytte sig mod coronasmitte og føle sig trygge, fortæller sygeplejersken.

 

Dilemmaer i fokus

Anne Marie Kurtzhals oplever, at hjertepatienternes bekymringer generelt følger smittetallene. Da smittetrykket faldt hen over sommeren, fyldte bekymringerne og skrækhistorierne således mindre hos de hjertepatienter, hun talte med på Hjertelinjen.

Og da smittetrykket steg på den anden side af sommerferien, og samfundet var mere åbent, kunne det atter mærkes på hjertepatienternes spørgsmål og bekymringer på Hjertelinjen. Men der var sket noget med ”bekymringsgraden”, fortæller Anne Marie Kurtzhals.

Samtalerne efter sommerferien drejede sig typisk om et specifikt dilemma, hjertepatienten stod i, og Anne Marie Kurtzhals oplevede, at hjertepatienterne ofte havde mest brug for, at hun ”bare” bekræftede, at det valg, de stod over for at skulle træffe, var det mest forsvarlige.

Langt hen ad vejen er det også sådan nu, hvor smittetallene går den rigtige vej:

– I øjeblikket handler mange af de samtaler, jeg har med hjertepatienter på Hjertelinjen om, hvor de bør sætte barren i forhold til forsigtighed. Nogen vil gerne melde afbud til fx et bryllup, en udflugt eller en familiefest, fordi de mener, at det er det mest fornuftige at gøre. Men de har lige brug for at få beslutningen clearet med os: ”Det siger Hjerteforeningen.”

 

Afstandskravene fylder

I juni var 40 procent af hjertepatienterne bekymrede for, om de tog de rigtige forholdsregler i forhold til coronasmitte, ifølge Hjerteforeningens rundspørge.

Anne Marie Kurtzhals fortæller, at en del hjertepatienter stadig har brug for at drøfte netop det spørgsmål på Hjertelinjen, men at de nu ofte henvender sig, fordi de står i et konkret dilemma.

– Eksempelvis har jeg rådgivet en hjertepatient fra provinsen, der skulle besøge sine børn tre forskellige steder i København. Det ville være muligt at holde afstand, spritte hænder osv. de enkelte steder, men personen var bekymret for, om mængden af de situationer, hvor der kunne være potentiel coronasmitte, gjorde turen uforsvarlig, fortæller Anne Marie Kurtzhals.

Hjerteforeningens rundspørge fra juni viser også, at syv ud af ti hjertepatienter var bekymrede for, om andre mennesker i det offentlige rum holdt nok afstand.

Sådan er der stadig hjertepatienter, der har det, ifølge Anne Marie Kurtzhals’ erfaringer fra Hjertelinjen. Siden afstandsreglen i maj gik fra to meter til en meter, er det i hvert fald blevet til en del snakke om netop det.

– To meter er et pænt stykke fra hinanden. Én meter kan være svært at vurdere på stående fod og det volder bekymringer for nogle af de hjertepatienter, jeg taler med, siger Anne Marie Kurtzhals.

Hun oplever dog, at mange hjertepatienter er blevet rigtig gode til at navigere i forhold til afstandskravet. Mange sørger simpelthen for at undgå situationer, hvor de er afhængige af, at andre viser hensyn. Hjertepatienterne undgår blandt andet bus, tog og metro og tager hellere taxa end kører med eksempelvis en kollega. Mange får typisk andre til at handle for sig eller køber ind online og får varerne bragt, fortæller sygeplejersken.

 

Unges adfærd er oppe at vende nu

De seneste måneder er det især de unge, der har fyldt i smittestatistikken. Det har medført en del henvendelser til Hjertelinjen fra hjertepatienter, der blandt andet arbejder med netop unge i forskellige sammenhænge, ifølge Anne Marie Kurtzhals.

For nylig havde en hjertepatient eksempelvis brug for at høre hendes mening om, hvordan han skulle forholde sig i en arbejdssituation, hvor et ungt menneske ville spille et spil med ham.

– En aktivitet, som hjertepatienten tidligere opfattede som normal og ufarlig, men som i dag kostede ham mange overvejelser og bekymringer. For hvem siger, at dette unge menneske ville være opmærksom på at holde afstand og undgå at råbe under spillet?

Det er vigtigt ikke at parkere sit liv

Hvor længe vil coronapandemien vare?

Dét er et spørgsmål, som fylder for mange af de hjertepatienter, Anne Marie Kurtzhals taler med på Hjertelinjen, fortæller hun.

Tilbage i juni var syv ud af ti hjertepatienter bekymrede for det samme, ifølge Hjerteforeningens rundspørge.

Og netop fordi coronapandemien lader til at være et vilkår for os i lang tid endnu, gør Anne Marie Kurtzhals meget ud af at tale med hjertepatienterne på Hjertelinjen om, hvordan de finder en god måde, så de både kan passe på sig selv og have en meningsfuld hverdag med plads til det, der skaber glæde og livskvalitet, fortæller hun.

– Det er en balancegang at være hjertepatient i en coronatid. Men på Hjertelinjen oplever jeg heldigvis en stigende forståelse af, at coronakrisen kan tage flere år, og at det derfor er vigtigt ikke at parkere sit liv imens, siger Anne Marie Kurtzhals.