Ved årets uddeling støtter Hjerteforeningen hjerteforskningen med 31.764.000 kroner, og Børnehjertefonden støtter forskning i børnehjerter med 1.000.000 kroner 

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Hjerteforeningen og Børnehjertefonden har uddelt 32.764.000 mio. kroner til hjerteforskning, og i alt 27 forskningsprojekter modtager penge. Børnehjertefonden støtter ét, mens Hjerteforeningen uddeler støtte til 26 forskningsprojekter. 

Ved årets uddeling har Hjerteforeningen fokus på områderne rehabiliteringmindre patientgrupper og psykiske følger. Rehabiliteringsområdet modtager i alt 1.803.000 mio. kronerMindre patientgrupper modtager i alt 3.994.000 mio. kroner i støtte, og psykiske følger modtager i alt 3.967.000 kroner. Derudover uddeler Hjerteforeningen 22 mio. kroner i frie midler til forskning i hjerte-kar-sygdom. 

– Vi er glade for igen i år at kunne støtte hjerteforskningen og de mange dygtige forskere landet over. At skabe, samle og dele viden er essentielt i kampen for danskernes og hjerternes sundhed. Gavmilde danskere har givet støtte til Hjerteforeningen, og vi giver den nu videre til livreddende hjerteforskning. Det er vi stolte over og taknemmelige for, siger Anne Kaltoft, der er adm. direktør i Hjerteforeningen. 

Herunder kan du læse om 3 af de i alt 26 forskningsprojekter, som Hjerteforeningen har støttet, mens du nederst kan læse om projektet støttet af Børnehjertefonden. 

 

Unikt præcisionsværktøj skal målrette forebyggelse af hjerte-kar-sygdom  

Jes Sanddal Lindholt, der er professor og overlæge på Odense Universitetshospital, modtager 3 millioner kroner i støtte fra Hjerteforeningen til ved hjælp af kunstig intelligens at udvikle et computerprogram, der skal kunne beregne det enkelte menneskes risiko for hjerte-kar-sygdom og fortælle, hvor meget denne risiko vil ændre sig med forebyggelse. 

Sagen er, at flere og flere lever med gener fra hjerte og kar. I dag finder lægerne oftest ud af, om en person uden symptomer har hjerte-kar-sygdom, ved at gennemføre avancerede røntgen- og blodtryksundersøgelser på de større hospitaler, hvortil patienten så skal transporteres. I stedet for denne ofte besværlige arbejdsgang sigter forskerne i studiet her efter at finde en metode, hvor personen kan undersøges i eget hjem eller hos egen læge. Projektet, der hedder PREPARE, vil ifølge forskerne ”medføre et unikt individualiseret præcisionsværktøj”, der skal målrette forebyggelse af hjerte-kar-sygdom og potentielt erstatte nuværende metoder. 

 

Akutlægehelikoptere ved tidskritiske sygdomme skal gøre mest mulig gavn 

Christian Juhl Terkelsen, der er professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital i Skejby, modtager 974.000 kroner i støtte fra Hjerteforeningen til at skabe viden om, hvornår en akutlægehelikopter bruges bedst og gør mest gavn.  

Når en dansker rammes af enten hjertestop eller blodprop i hjertet eller hjernen uden for hospital, kræver det hurtig handling. Her spiller hurtig transport i en akutlægehelikopter en nøglerolle. Vi ved nemlig, at senkomplikationerne for disse patienter har store personlige og samfundsmæssige omkostninger 

Præcis hvornår en akuthelikopter gør mest gavn og derfor skal sendes ud, mangler lægerne dog mere viden om. Forskerne i dette projekt vil undersøge og evaluere, hvordan akutlægehelikopterne bidrager til at hjælpe, når en dansker rammes af hjertestop, blodprop i hjertet eller blodprop i hjernen. Også hjertecentrenes mekaniske støtte af patientens kredsløb bliver undersøgt. Målet er at kunne skabe solid viden om sammenhængen mellem tiden fra alarmopkaldet, til at patienten modtager behandling. Forskerne vil finde ud af, hvilken rolle transport med ambulance kontra helikopter her betyder. Og hvilken betydning processerne har for patientens overlevelse på længere sigt. Forskerne ønsker at kunne implementere nye nationale retningslinjer, der potentielt kan sikre lige behandling af borgerne i Danmark, så alle får den hurtigst mulige hjælp, uanset hvor de bor. 

 

Mentale helbredsproblemer hos børn og unge med medfødt hjertefejl kommer i fokus 

Vibeke Elisabeth Hjortdal, der er professor på Rigshospitalet, modtager 3.967.000 kroner i støtte fra Hjerteforeningen til at undersøge det mentale helbred hos danske børn og unge med medfødt hjertesygdom. Forskningsprojektet modtager støtte som en direkte konsekvens af, at Hjerteforeningen har inddraget hjertepatienter og pårørende i, hvad forskningsstøtten også skal gå til i år. Der pegede de adspurgte bl.a. på, at forskerne skal undersøge udfordringerne med angst og depression som følge af hjertekarsygdom, og hvordan man kan hjælpe de danskere, der bliver ramt. 

Forskerne vil i projektet her stille skarpt på de alvorlige konsekvenser for børns og unges livskvalitet, uddannelsesforløb, arbejdsliv og livslængde, hvis de har en medfødt hjertesygdom. Studier viser nemlig, at børn og unge med hjertesygdom har flere mentale helbredsproblemer end andre børn og unge, og at dobbelt så mange således har en psykiatrisk diagnose.  

Forskerne vil grundigt undersøge området børn og unge med mentale helbredsproblemer på grund af medfødt hjertefejl og i projektet bl.a. også nærstudere, om der hos unge med mere almindelige medfødte hjertesygdomme kan ses forandringer i hjernen. Al viden, der frembringes, vil hjælpe fagfolk såvel som samfundet til at forstå årsagerne og dermed bedre kunne finde måder at hjælpe på.  

Forskerne vil oprette en national hjemmeside med let tilgængelig information om de mentale helbredsproblemer, ligesom børn og unge inddrages på tværs af landet, og et panel bestående af eksperter oprettes. 

 

Børnehjertefonden uddeler million kroner til forskning

Ét projekt modtager i 2020 støtte fra Børnehjertefonden.  

Støtten går til Jakob Boesgaard Norsk, der er ph.d.-studerende på Herlev og Gentofte Hospital. Han modtager 1 million kroner fra Børnehjertefonden til sit forskningsprojekt om en af de hyppigst forekommende medfødte hjertefejl, tofliget hjerteklap. Ved hjertefejlen er barnets hjerteklap delt i to i stedet for tre. Lægerne kan i dag operere og hjælpe barnet, men kun hvis diagnosen stilles tidligt, er overlevelsen god, og barnet kan få en normal levealder som alle andre mennesker.  

Forskerne vil i projektet bl.a. undersøge, hvor ofte to-fliget aortaklap (bicupsid aortaklap) og sygdomme i hovedpulsåren findes hos hjertebarnets forældre og søskende. Projektet er en del af det store forskningsstudie Copenhagen Baby Heart, som Hjerteforeningen også har støttet løbende, og alle forsøgsdeltagere med diagnosen to-fliget aortaklap herfra vil blive tilbudt at deltage i det aktuelle studie om to-fliget aortaklap. 

Gevinsten ved at undersøge og fastslå, hvor ofte tofliget aortaklap reelt forekommer blandt slægtningene til hjertebørnene, vil være at bidrage med ny viden om arveligheden af sygdommen og risikoen for anden sygdom i hovedpulsåren hos forældre og søskende. 

Hjerteforeningen og Børnehjertefonden uddeler hvert år millioner til forskningen. Du kan læse mere om vores forskning på hjerteforeningen.dk/hjerteforskning. 

 

Kontakt til forsker 

Ønsker du som journalist kontakt til en forsker, så forhør dig herom gennem Hjerteforeningens forskningskonsulent, Maja Bülow Lykke på mblykke@hjerteforeningen.dk.