Hjertelinjens erfarne socialrådgiver Malene Stærmose taler dagligt med hjertepatienter og pårørende om deres vilkår og rettigheder. Ofte føler danskerne, der ringer ind, sig klemt i systemet og søger derfor gode råd. Ikke mindst under coronakrisen. Du får her vores bedste råd om coronakrise og rettigheder.

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Hvad er mine rettigheder, hvis jeg sygemelder mig? Hvad med, når jeg skal vende tilbage til mit job, efter at jeg har fået konstateret hjertesygdom? Hvordan skal jeg varetage mit job under coronakrisen?

Socialrådgiver Malene Stærmose besvarer mange spørgsmål hver dag på Hjertelinjen, når hjertepatienter og pårørende ringer ind for at søge hendes gode råd og vejledning.

– Mange af de sociale henvendelser til Hjertelinjen handler generelt om rettigheder i forhold til sygemelding og tilbagevenden til arbejde, efter at en hjertesygdom er indtrådt. Folk vil gerne vide, hvad der er af muligheder for hjælp og støtte, når de er udfordrede i forhold til at fastholde deres job og arbejdsmarkedstilknytning. Det tema er ikke blevet mindre, efter at coronavirus (COVID-19) har gjort sit indtog, hvor nogle patienter oplever at være endnu mere udfordrede i forhold til at varetage jobbet. Frygten for ikke at kunne passe jobbet og blive fyret i forbindelse med sygdom fylder en del på Hjertelinjen, fortæller Malene Stærmose.

Hun peger på, at det for mange hjertesyge danskere er svært at overskue andet end at forholde sig til at være blevet syg og til behandlinger, kontroller og genoptræning i sundhedsvæsenet.

– Mange søger mine råd i forhold til opfølgning med jobcenteret, sygefraværssamtaler med arbejdsgiveren under sygeforløbet og den slags. Jeg forsøger at hjælpe dem i en tid, de oplever som stressende. Eksempelvis kan nogle komme i tvivl om, hvorvidt de har lov til at være syge, fordi der er så meget, som de skal forholde sig til samtidig med sygdommen. I det hele tager oplever mange patienter, at det kan være svært at tage imod information, når de er ramt af sygdom og krise, forklarer Malene Stærmose.

 

Coronakrisen giver flere opkald

Under coronakrisen har Malene Stærmose og hendes kolleger på Hjertelinjen mærket, at danskerne søger råd også om de mange ændringer, der sker som følge af coronakrisen.

– Alene spørgsmål om forlængelse af sygedagpenge til særlige risikogrupper og deres pårørende gav en del opkald til os på Hjertelinjen fra patienter, som var bekymrede for deres situation, hvis aftalen ikke blev forlænget, hvilket den dog heldigvis blev.

Også andre spørgsmål omkring coronakrisen bliver løbende stillet og besvaret på Hjertelinjen. Malene Stærmose giver dig her fem eksempler på spørgsmål og svarene, hun giver.

 

Spørgsmål: Pårørendes mulighed for sygedagpenge

Min mand er hjertesyg og vurderet som værende i særlig risikogruppe. Har jeg som pårørende til ham mulighed for at få sygedagpenge, hvis jeg ikke kan gå på arbejde?”

Malene Stærmose:

– Det korte svar er ja.

Hun peger på, at Folketinget har vedtaget en forlængelse af den allerede eksisterende midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med coronavirus. Forlængelsen gælder også for pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med coronavirus.

Den nuværende forlængelse har virkning fra den 1. september 2020 og løber foreløbig frem til den 31. december 2020.

– Omfattet af lovgivningen er personer, hvor det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaverne på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygeforløb ved smitte med coronavirus, forklarer Malene Stærmose.

Arbejdsgivere, som udbetaler løn under fraværet, får ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag. Lønmodtagere, der er pårørende til personer i øget risiko ved smitte med coronavirus, er stillet på samme måde. Du kan læse mere om reglerne og betingelserne for at være omfattet her.

 

Spørgsmål: Forældres rettigheder ved syge børn

Vi går et efterår og en vinter i møde og dermed også sæsonen for forkølelse og andre luftvejsinfektioner. Rådgiverne på Hjertelinjen får allerede nu henvendelser fra forældre, der oplever, at deres børn hjemsendes på skift som følge af coronavirus. Det typiske spørgsmål er:

”Hvilke rettigheder har jeg som forælder, når mine børn hjemsendes, og jeg ikke kan gå på arbejde. Hvordan er jeg stillet?”

Malene Stærmose:

– Politikerne og arbejdsmarkedets parter har vedtaget en midlertidig ordning, som tager højde for dele af denne problemstilling. Der er nemlig indført en midlertidig ret til dagpenge efter barselsloven for forældre til børn, der hjemsendes på grund af smittetilfælde i dagtilbud, skole og institution – og forældre til børn, der er konstateret smittet med coronavirus.

– Aftalen gælder for både lønmodtagere og selvstændige, siger Malene Stærmose og peger på, at forældrene skal opfylde barselslovens betingelser for ret til dagpenge for at komme i betragtning.

Det er desuden en betingelse, at ingen af forældrene har mulighed for hjemmearbejde og ikke har omsorgsdage og afspadsering, som kan bruges. Hvis barnet er konstateret smittet med coronavirus, skal forældrene desuden have opbrugt barnets første og anden sygedag.

Der vil være tale om forældre til børn til og med 13 år. Der kan tildeles i alt ti fraværsdage med dagpengeret pr. barn i den periode, hvor ordningen gælder. Lovforslaget er vedtaget den 29. september 2020 og gælder indtil den 31. december 2020.

Du kan læse mere om reglerne og betingelserne for at være omfattet her.

 

Spørgsmål: Anbefalinger på arbejdspladsen om danskere i øget risiko

”Jeg er hjertepatient og i øget risiko. Jeg vil gerne kunne passe mit arbejde, men er i tvivl om, hvordan jeg skal forholde mig. Gælder der særlige anbefalinger og råd på arbejdspladsen til os i øget risiko?”

Malene Stærmose:

– Sundhedsstyrelsen har i september 2020 udgivet pjecen “Gode råd til dig i særlig risikogruppe”.

I pjecen kan du læse om ”særlige tiltag på arbejdspladsen”, når man er i øget risiko for et alvorligt forløb med coronavirus. Du kan blandt andet læse, at ”langt de fleste personer i øget risiko kan gå på arbejde, som de plejer, hvis Sundhedsstyrelsens råd til forebyggelse af smitte kan overholdes. Du behøver derfor ikke som udgangspunkt at blive flyttet til en anden funktion eller arbejde hjemmefra, heller ikke selvom du til hverdag har kontakt med mange mennesker. Det er dog vigtigt, at du taler med din arbejdsgiver om, hvorvidt der skal foretages nogle ændringer ift. dine arbejdsopgaver eller arbejdsforhold, så smitte forebygges mest muligt, og du kan føle dig tryg, når du går på arbejde.”

Malene Stærmose fortæller, at mange oplever det som svært at skulle tage dialogen med arbejdsgiveren, hvilket kan hænge sammen med frygten for at være besværlig og frygten for at blive fyret.

– Nogle fortæller, at de er i tvivl om, hvor meget risiko de egentlig er i, når det handler om deres konkrete helbreds- og arbejdssituation. I sådanne situationer husker vi patienterne på, at de har mulighed for at kontakte den behandlende læge på sygehuset eller deres egen læge for en konkret vurdering af deres risiko. Hvis patienten giver udtryk for tvivl om forhold på arbejdspladsen og tvivl om konkrete rettigheder i ansættelsen, så rådgiver vi om muligheden for at gøre brug af den faglige organisation, siger Malene Stærmose.

Læs yderligere i pjecen.

 

Spørgsmål: Bekymringer om hjælp til patienter med senfølger

”Jeg oplever angst og bekymrer mig om, hvad jeg skal gøre, hvis jeg får senfølger af coronavirus. Hvad gør myndighederne for at sætte fokus på senfølger og hjælpe patienter med senfølger?”

Malene Stærmose:

– Det er helt forståeligt at bekymre sig om senfølger efter coronavirus. Med hjertesygdom og angst tæt inde på livet, som du beskriver, er der ikke noget at sige til, at coronasituationen gør det ekstra svært ikke at bekymre sig, siger Malene Stærmose.

Hun peger på, at Sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside den 15. september har skrevet om ”Stærkt fagligt fokus på senfølger efter COVID-19”.

– Der fremgår det, at langt de fleste, der har været syge med coronavirus, kan vende tilbage til deres almindelige hverdag, når de er raske. Det fremgår endvidere, at nogle mennesker oplever forskellige følger efter en infektion med coronavirus, men at det stadig er for tidligt at sige noget præcist om omfanget og alvoren af følgerne. Da der er behov for at få samlet viden om senfølgerne, har Sundhedsstyrelsen nedsat en følgegruppe. Hjerteforeningen følger med i arbejdet og vil kommunikere indholdet, så snart anbefalinger eller andet er klar til dette.

 

Spørgsmål: Fleksjob og tildelingen af ordningen under coronakrisen

”Jeg har hjertesvigt og er sygemeldt. Der er kommet så mange lovændringer under coronavirus, så det er svært at bevare overblikket. Er der er ændret i tildelingsbetingelserne for fleksjob, og hvad går de ud på?”

Malene Stærmose:

– Nej, der er ikke ændret i tildelingsbetingelserne til fleksjob under coronavirus. Det er det samme regelsæt som før coronakrisen, der gør sig gældende. Et fleksjob er et job på særlige vilkår til personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. For at komme i betragtning til et fleksjob skal man være under folkepensionsalderen, og kommunen skal vurdere, at man har en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne, forklarer Malene Stærmose.

– Personer. der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, kan også blive visiteret til fleksjob, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne indenfor en rimelig periode kan udvikles.

Malene Stærmose forklarer, at man først bliver tilbudt fleksjob, når alle relevante tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde personen i ordinær beskæftigelse. Hvis det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen til fleksjob, er det ikke et krav. Man skal dog være opmærksom på, at der gælder særlige regler for fastholdelsesfleksjob og for selvstændige, fortæller Malene Stærmose

Du kan læse mere om reglerne og betingelserne her.

 

5 gode råd fra socialrådgiveren under coronakrisen

Mange hjertepatienter har spørgsmål om emner indenfor området rettigheder. Vi har samlet 5 gode råd til dig, som forhåbentligt kan bidrage til, at du oplever at modtage den viden, du efterspørger.

  1. Ring til Hjertelinjen og få hjælp og støtte i form af rådgivning. Vi lytter, og vi hjælper dig med at få overblik og til bedre at kunne navigere, fx hvis du er sygemeldt og har brug for at kende dine muligheder og rettigheder.
  2. Søg information og spørg om det, som du ikke forstår. Det gælder både i forhold til fagpersoner i sundhedsvæsenet, på jobcenteret og andre steder. Du er ikke til besvær. Det er dig, det handler om, og du har krav på et svar.
  3. Hvis du har svært ved at følge med i din sag i kommunen og på jobcenteret på grund af den delvise nedlukning af beskæftigelsesindsatsen, kan du overveje at anmode om at få aktindsigt.
  4. Under coronakrisen er mange møder blevet ændret til at foregå digitalt eller telefonisk. En bisidder kan godt deltage i digitale møder eller telefonmøder, hvis du ønsker det. På den måde har du en person at evaluere og samle op med bagefter. Du bestemmer selv, hvem din bisidder skal være.
  5. Brug din fagforening eller tillidsrepræsentant i arbejdsrelaterede spørgsmål i forbindelse med coronakrisen. Det er din fagforening, som kender dit ansættelsesområde. Det er dem, som kan oplyse dig om dine rettigheder i forbindelse med coronavirus og hjælpe dig med ansættelsesretlige spørgsmål, og hvis du er afskedstruet.