Hvorfor er man i særlig risikogruppe som hjertepatient?

Følgende tekst kan du også finde på hjerteforeningen.dk/corona under “Oftest stillede spørgsmål”. Teksten er opdateret 11. februar med ny information om hjertepatienter i øget risiko.

Generelt får ca. 80 procent milde symptomer, ca. 15 procent bliver alvorligt syge og må indlægges, mens ca. 5 procent får behov for indlæggelse på intensivafdeling. 

Personer, som bliver alvorligt syge, oplever typisk en forværring af deres symptomer, fire-syv dage efter at de første symptomer har vist sig. De får tiltagende vejrtrækningsbesvær og forværring af hoste og feber. De kan få behov for behandling på sygehus, men de fleste vil blive udskrevet efter få dage. Få vil have behov for mere intensiv behandling og måske også respiratorbehandling. Langt de fleste bliver raske igen – også personer, der er i øget risiko for at blive alvorligt syge.  

Sundhedsstyrelsen skelner mellem:  

• Sygdomme og tilstande, hvor det er veldokumenteret, at der ved coronavirus (COVID-19) er en betydelig øget risiko (ca. to-tre gange i forhold til baggrundsbefolkningen), for et alvorligt sygdomsforløb med behov for indlæggelse (og evt. intensiv behandling).   
• Sygdomme og tilstande, hvor det antages, at der er øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Her ved man endnu ikke så meget om sammenhængen med coronavirus, men man ved, at der er en øget risiko ved andre typer af infektioner.   
• Sygdomme og tilstande, hvor man ud fra et forsigtighedsprincip antager, at der er øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved coronavirus (dette gælder gravide).  

Betegnelsen personer i øget risiko dækker følgende sygdomme og tilstande:  

• Personer med høj alder  
• Beboere i plejebolig  
• Personer med overvægt  
• Personer med visse sygdomme eller tilstande (herunder svær hjerte-kar-sygdom)  
• Visse børn med kronisk sygdom  
• Personer som er socialt eller økonomisk udsatte  
• Gravide .

Du kan læse mere detaljeret om, hvilke personer som er i øget risiko og hvorfor,  på Sundhedsstyrelsen hjemmeside.  

Er alle hjertepatienter lige sårbare?

Hjertesygdom dækker over mange forskellige sygdomme og tilstande, og det er langt fra alle som forventes at give en øget risiko for et alvorligt forløb ved coronavirus (COVID-19). Vi har endnu ikke så meget forskningsviden om betydningen af forskellige hjertediagnoser for risikoen for et alvorligt forløb ved coronavirus. Men ud fra en lægefaglig vurdering har man højere risiko for alvorlig infektion, jo mere alvorlig en hjertesygdom man har. Hvis ens hjertesygdom er stabil, betragter vi risikoen som mindre, end hvis den er ustabil.  Udover det ved vi, at personens alder, hvordan man klarer sig i dagligdagen og den øvrige sygdomsbyrde (komorbiditet) spiller en stor rolle her. Det er derfor altid en samlet vurdering af personers helbredstilstand, som gør sig gældende ved vurdering af risiko.

Det er derfor vigtigt at understrege, at for både disse patienter og patienter med andre diagnoser, skal man altid have en individuel vurdering fra egen læge/behandler af, om hvorvidt sygdom og tilstand medfører en øget risiko, og hvilke tiltag der i givet fald kan tages for at minimere denne risiko.   

Dansk Cardiologisk Selskab har sammen med Sundhedsstyrelsen lavet en vejledende liste over, hvilke hjertesygdomme og tilstande som hos nogle patienter vil kunne medføre en øget risiko for et alvorligt forløb ved coronavirus.  Se listen herunder.

 I takt med epidemiens udvikling kommer der ny viden om sygdommen, og om hvordan sygdomsforløbet ved coronavirus påvirkes af forskellige sygdomme og tilstande. Du kan finde den nyeste viden om personer i øget risiko her.

Iskæmisk hjertesygdom  

• Patienter som har været indlagt med blodprop i hjertet eller ustabil angina (Akut Koronart Syndrom) de seneste 3 mdr.
• Patienter, som har fået foretaget en bypassoperation (CABG) inden for de seneste tre måneder.  

Hjertesvigt  

• Patienter med moderat til svært hjertesvigt uanset årsag
• Patienter, som har været indlagt eller har forløb med forværring af hjertesvigt indenfor de seneste 3 måneder
• Patienter som har fået foretaget en hjertetransplantation eller indsat kunstig hjertepumpe
• Patienter med moderat til svært forhøjet blodtryk i lungekredsløbet (Pulmonal hypertension)

Arytmi  

Patienter, der alene har hjerterytmeforstyrrelser (arytmi) som fx atrieflimren eller atrieflagren, vurderes ikke at være i øget risiko ved coronavirus. Men skyldes arytmien anden hjertesygdom, skal risikoen vurderes ud fra denne.   

Hjerteklap sygdom:  

• Patienter, som har fået åben hjerteoperation inden for de seneste tre måneder, fx operation med indsættelse af biologisk eller mekanisk hjerteklap
• Patienter med svær hjerteklapsygdom i form af aortastenose eller mitralstenose, eller som for nylig har haft betændelse på hjerteklapperne (endocarditis) 

Risikofaktorer for iskæmisk hjerte-kar-sygdom  

• Patienter med dårligt reguleret forhøjet blodtryk.

Mere information

Har du en alvorlig arvelig sygdom, kan du læse mere om din risiko her

Har du en medfødt hjertefejl, kan du læse mere om din risiko her

Har du spørgsmål, er du velkommen på Hjertelinjen på 70 25 00 00.