Sundhedsstyrelsen bruger betegnelsen ”øget risiko” om de sygdomme eller tilstande, som giver en betydeligt øget risiko i forhold til baggrundsbefolkningen for et indlæggelseskrævende forløb, hvor behov for intensiv behandling kan komme på tale. Læs mere her om at være i øget risiko.

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Følgende tekst kan du også finde på hjerteforeningen.dk/corona under “Oftest stillede spørgsmål”.

 

Generelt får ca. 80 procent milde symptomer, ca. 15 procent bliver alvorligt syge og må indlægges, mens ca. 5 procent får behov for indlæggelse på intensivafdeling. 

Personer, som bliver alvorligt syge, oplever typisk en forværring af deres symptomer, fire-syv dage efter at de første symptomer har vist sig. De får tiltagende vejrtrækningsbesvær og forværring af hoste og feber. De kan få behov for behandling på sygehus, men de fleste vil blive udskrevet efter få dage. Få vil have behov for mere intensiv behandling og måske også respiratorbehandling. Langt de fleste bliver raske igen – også personer, der er i øget risiko for at blive alvorligt syge.  

Sundhedsstyrelsen skelner mellem:  

  • Sygdomme og tilstande, hvor det er veldokumenteret, at der ved COVID-19 er en betydelig øget risiko (ca. to-tre gange i forhold til baggrundsbefolkningen), for et alvorligt sygdomsforløb med behov for indlæggelse (og evt. intensiv behandling).   
  • Sygdomme og tilstande, hvor det antages, at der er øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Her ved man endnu ikke så meget om sammenhængen med COVID-19, men man ved, at der er en øget risiko ved andre typer af infektioner.   
  • Sygdomme og tilstande, hvor man ud fra et forsigtighedsprincip antager, at der er øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19 (dette gælder gravide).  

Betegnelsen personer i øget risiko dækker følgende sygdomme og tilstande:  

  • Personer med høj alder  
  • Beboere i plejebolig  
  • Personer med overvægt  
  • Personer med visse sygdomme eller tilstande (herunder svær hjerte-kar-sygdom)  
  • Visse børn med kronisk sygdom  
  • Personer som er socialt eller økonomisk udsatte 
  • Gravide .

Du kan læse mere detaljeret om, hvilke personer som er i øget risiko og hvorfor,  på Sundhedsstyrelsen hjemmeside.  

 

Er alle hjertepatienter lige sårbare?

Hjertesygdom dækker over mange forskellige sygdomme og tilstande, og det er langt fra alle som forventes at give en øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19. Vi har endnu ikke så meget forskningsviden om betydningen af forskellige hjertediagnoser for risikoen for et alvorligt forløb ved COVID-19. Men ud fra en lægefaglig vurdering har man højere risiko for alvorlig infektion, jo mere alvorlig en hjertesygdom man har. Hvis ens hjertesygdom er stabil, betragter vi risikoen som mindre, end hvis den er ustabil.  

Dansk Cardiologisk Selskab har sammen med Sundhedsstyrelsen lavet en vejledende liste over, hvilke hjertesygdomme og tilstande som hos nogle patienter vil kunne medføre en øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19.   

Det er dog vigtigt at understrege, at for både disse patienter og patienter med andre diagnoser skal du altid have en individuel vurdering fra din læge/behandler af, om din sygdom/tilstand medfører en øget risiko, og hvilke tiltag der i givet fald kan tages for at minimere denne risiko.   

Iskæmisk hjertesygdom 

  • Patienter med blodprop i hjertet (akut koronart syndrom)  
  • Patienter, som har fået ballonudvidelse (PCI) eller bypassoperation (CABG) inden for de seneste tre måneder.  

Hjertesvigt 

  • Patienter med moderat til svær hjertesvigt uanset årsag   
  • Patienter, som har været indlagt med hjertesvigt inden for de seneste tre måneder 
  • Patienter, som har fået foretaget en hjertetransplantation eller indsat kunstig hjertepumpe inden for de seneste seks måneder  
  • Patienter med højt blodtryk i lungekredsløbet (pulmonal hypertension)  .

Arytmi 

Patienter, som alene har hjerterytmeforstyrrelser (arytmi) som fx atrieflimren eller atrieflagren, vurderes ikke at være i øget risiko ved COVID-19. Men skyldes arytmien anden hjertesygdom, skal risikoen vurderes ud fra denne.   

Hjerteklap sygdom: 

  • Patienter, som har fået åben hjerteoperation inden for de seneste tre måneder, fx operation med indsættelse af biologisk eller mekanisk hjerteklap
  • Patienter med svær hjerteklapsygdom i form af aortastenose eller mitralstenose .

Risikofaktorer for iskæmisk hjerte-kar-sygdom 

  • Patienter med dårligt reguleret forhøjet blodtryk.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen på Hjertelinjen på 70 25 00 00. 

 

Gå til vores coronaside og få svar på dine spørgsmål om hjerte og coronavirus