En hård tid i Berit Stubbes liv gjorde, at hun fik såkaldt "broken heart syndrome", som er et hjertesvigt udløst af psykisk eller fysisk stress. "Min krop kunne ikke mere", forklarer hun.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail (klik her).

Broken heart syndrome skyldes populært sagt en ”lamslået” hjertemuskel og er en form for hjertesvigt, der er udløst af stress og symptommæssigt ligner en blodprop i hjertet.

Du kan få sygdommen pludseligt, og den gør at den nedsatte pumpefunktion i hjertet kan give livsfarlige helbredsproblemer. Ofte kan du vende tilbage til en normal tilstand inden for en måned, men der kan også gå flere måneder, før du er tilbage til en normal dagligdag.

Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor man får broken heart syndrome, der egentlig hedder “stress kardiomyopati”, men man er forholdsvis sikker på, at to ud af tre tilfælde skyldes, at du har været fysisk eller psykisk stresset, hvilket fx kan vise sig ved, at du har mange stresshormoner i kroppen. Det kan skyldes psykisk stress på grund af fx angst og sorg – deraf udtrykket broken heart syndrome. Men det kan også skyldes, at du er fysisk stresset, fordi du har været syg eller ude for en ulykke, der får hjertet til at slå hurtigere og kraftigere.

Broken heart syndrome rammer ofte kvinder, der er midaldrende eller ældre. Dette kan hænge sammen med, at de har mindre østrogen i kroppen på grund af overgangsalderen.

 

Berit blev ramt

En af de kvinder, der er blevet ramt af broken heart syndrome, er Berit Stubbe fra Aarhus, der i oktober 2016 fik det så dårligt på vej til arbejde, at hun blev sendt afsted til Skejby Universitetshospital i en ambulance, da man frygtede, at hun havde fået en blodprop.

Lægerne fandt ud af, at dengang 47-årige Berit Stubbes pumpefunktion i hjertet kun var på 20 procent af, hvad den burde være.

– Jeg var meget syg, forklarer Berit Stubbe til hjerteforeningen.dk og forklarer, at hun blev medicineret mod hjertesvigt, hvilket gjorde, at hendes pumpefunktion blev normal inden for et døgn.

Kort efter fik Berit Stubbe diagnosen broken heart syndrome, hvilket hun ved udskrivelse fik besked om var en enkeltstående begivenhed, og at hun derfor skulle fortsætte som vanligt.

De følgende år blev Berit Stubbe dog igen indlagt hele syv gange. Tilstanden, fik Berit Stubbe fortalt, var sandsynligvis kronisk. Derfor blev hendes medicinering justeret, men hun fik det ikke bedre, og ensomheden begyndte at melde sig. Hun ledte efter en løsning, men da kun få bliver ramt af broken heart syndrome, var der ikke meget at komme efter, oplevede hun.

Berit Stubbe kæmpede videre, men hendes træning op til maraton blev stillet på pause flere gange. I dag ved hun, at stressen efter operation, genoptræning, skilsmisse og begyndende overgangsalder udløste, at hendes krop ikke kunne mere til sidst.

– Jeg tror, at det var en kombination af flere ting. Min krop kunne ikke mere. Så var det den eneste måde, at den kunne sige fra på. Min krop var ikke gearet til det, og derfor røg jeg flere gange. I dag har jeg det bedre og løber flere halvmaratoner og vinterbader, forklarer Berit Stubbe og giver følgende råd til andre:

– Jeg ønsker ikke, at nogen skal føle sig så alene, som jeg har gjort det under alle mine indlæggelser. Så mit råd er: Giv ikke op. Der er altid lys, lige meget hvor mørkt det ser ud. Så kæmp videre!

 

Sådan er symptomerne på broken heart syndrome

Det er ikke muligt at kende forskel på broken heart syndrome og en blodprop i hjertet. Det betyder, at du ofte får trykken for eller ubehag i brystet eller mavesmerter. Symptomerne kan stråle ud til arme, hals eller kæbe. Du får mere ondt, hvis du er fysisk aktiv, og oplever, at du får åndenød.

Andre symptomer er:

  • Kvalme
  • Klamsved
  • Hurtig hjertebanken
  • Pludselig svimmelhed
  • Alment ubehag
  • Træthed
  • Besvimelse
  • Opkast
  • Angst

 

LÆS: Du kan læse mere på hjerteforeningen.dk om Broken Heart Syndrome

 

OBS: Hvis du får symptomer som pludseligt opståede brystsmerter eller trykken for brystet samt åndenød, skal du ringe 112 og blive transporteret til nærmeste hospital. Læs mere om symptomer på hjerte-kar-sygdom her.

 

 

VIDEO: Se video om Hjerteforeningens forskning, som du kan støtte

STØT FORSKNINGEN I DAG