Hvordan er det at være ung og hjertesyg? Det kan du læse mere om i det nye nummer af Hjerteliv, som lander i postkasserne i disse dage.

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

De to unge – 19-årige Ulrikke Liv Ilsøe og 25-årige Lasse Lykke Nielsen – fortæller om deres liv med hjertesygdom. Lasse føler ikke, at han kan leve det aktive liv, som han gerne vil som elitesvømmer, og Ulrikke har været hårdt ramt psykisk efter flere operationer i hjertet. De unge vil helst bare være ligesom alle andre og leve et normalt ungdomsliv. Men i nogle situationer har det negative konsekvenser for deres uddannelse, trivsel og helbred, hvis skolen og vennerne ikke ved, hvad det vil sige at have en hjertesygdom. Det viser en såkaldt forundersøgelse, som Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed står bag.

Husk også at se Hjertegalla den 22.august kl. 20.55 på TV 2 CHARLIE og TV 2 PLAY. Igen i år omfatter Hjerteforeningens indsamlingsshow massevis af god underholdning, musikalske indslag med kendte kunstnere, og Britt Bendixen, dommer i Vild med dans, medvirker i showet. Hør hendes historie i det nye nummer af Hjerteliv, hvor hun for første gang fortæller om sin hjerteoperation.

Årets Hjerteredder 2020 skal også kåres, og i år står valget mellem Michaela, der reddede sin mor; Benjamin og Louise, der reddede Leif på åbent vand; samt de seks svømmeveninder, der reddede Berit en kold oktoberdag. Læs beretningerne, og afgiv din stemme, inden 17. august kl. 12 her

Selvom det stadig er sommer, tager vi snart hul på efteråret med fem nærende og mættende supper.

God læselyst – og glem ikke Hjerteforeningens Landsuddeling søndag den 30. august, hvor du kan gå dig til en gratis hjertestarter over hele landet. I modsætning til de foregående år, hvor hjerterne har været af plastik og med plads til kontanter samlet ind fra dør til dør, er hjerterne i år af pap og helt flade med en påtrykt kode. Landsuddelingen er dermed coronasikker.

 

Klik på billedet eller her for at læse det nye Hjerteliv