Forskere nærstuderer lige nu data fra stort projekt om effekterne af mere idrætsundervisning i folkeskolen. Håbet er at finde ud af, hvordan idrætsundervisningen spiller en aktiv rolle med hensyn til at bekæmpe den tiltagende overvægt hos børn og unge, der som voksne risikerer at få hjerte-kar-sygdom.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Et ud af ti skolebørn er overvægtigt. Og det seneste årti er børn og unges blodtryk steget markant.
Konsekvenserne af vores stadig mindre aktive livsstil i Vesten kan således ses allerede i barndommen, hvor flere bliver overvægtige. På sigt fører det til, at flere danskere bliver ramt af hjerte-kar-sygdom. Tallet er i dag 476.000 danskere med hjerte-kar-sygdom, og hvert år er der 55.000 nye tilfælde.
– Det er derfor tydeligt, at der skal ske noget her, hvis vi skal bryde tendensen, siger forskningschef Gunnar Gislason fra Hjerteforeningen.
– For samtidig ved vi, at behandling af hjerte-kar-sygdom er ressourcekrævende, både for os som individer, hvor vi går glip af gode leveår, og for samfundet, der bruger mange millioner skattekroner på dyre operationer og sundhedstiltag.
Hjerteforeningen har nu valgt at give knap en halv million kroner til det såkaldte Svendborgprojekt, hvor forskere skal kigge på, hvad mere idrætsundervisning i folkeskolen kan betyde for udviklingen af hjerte-kar-sygdom hos unge voksne.
Børn og unge følges tæt for at finde værktøjer til sundhed
Forsker Mina Nicole Händel fra Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital er en del af Svendborg-projektet.
– Vi mener, at det er relevant at kunne afprøve forebyggende indsatser, så flest mulige danske børn og unge får bevægelse nok i hverdagen, uanset hvilken etnisk eller social baggrund de har, og uden at stigmatisere de børn, der er i højrisiko.
Svendborgprojektet blev indledt, da man tilbage i 2008 valgte at tredoble antallet af idrætstimer på udvalgte folkeskoler. Ved projektets start blev omkring 1.400 børn i alderen 6-10 år tilknyttet projektet, og siden da er børnene blevet fulgt op til tre gange i løbet af skoletiden.
Nu vil forskerne undersøge deltagerne fra projektet igen for at undersøge, om forøgelsen af antallet af idrætstimer også har betydning på langt sigt. I undersøgelsen indgår detaljerede oplysninger om deltagernes helbred, motionsvaner, trivsel og sociale forhold målt ved hjælp af bl.a. spørgeskemaer, fysisk test, fysiske undersøgelser og blodprøver.
– Undersøgelsen vil give unik, ny viden om, hvorvidt flere idrætstimer i barnealderen kan have en gavnlig effekt på, om man udvikler hjerte-kar-sygdom som ung voksen. De forventede forskningsresultater har potentiale til at blive forankret i alle danske folkeskoler og være gavnlig viden for fagfolk, forklarer Mina Nicole Händel.
– Vi tror på, at brede samfundsstrategier vil spille en afgørende rolle i kampen mod inaktivitet og overvægt, som specielt rammer stigmatiserede og udsatte borgere. Fysisk aktivitet er vigtigt for børns trivsel og naturlige udvikling, og der er behov for nye, fremadrettede og længerevarende studier til at vurdere, om tiltag i skolen kan skabe sunde rammer tidligt i livet, men potentielt også kan have en afsmittende effekt op i voksenlivet.
Læs mere på hjerteforeningen.dk/hjerteforskning
