Husk madkulturen: 5 gode råd om hjertesund mad

Vi bruger ikke lang tid på at lave mad, viser tallene.

Allerede i 2018 blev der sat spot på, at 32 procent af danskerne kun bruger 15 minutter om dagen på madlavning. Spørgsmålet er, hvilken slags mad, der kan laves på 15 minutter? Er det opvarmning af en frossen pizza eller en sund pastasalat med tun? Hvilken betydning har det for vores sundhed, for måltidet og for klimaet, at madlavning blot er noget, der skal overstås på 15 minutter?

Det spørger diætist Lotte Juul Madsen fra Hjerteforeningen om og giver dig fem gode råd om, hvordan du får gang i den gode madkultur hjemme hos dig selv – dem finder du nederst i artiklen. Men først får du Lotte Juul Madsen udlægning af, hvordan situationen er vedrørende madkulturen i det danske land, og hvad konsekvensen er.

Hvad er en fennikel?

– En af bekymringerne i forbindelse med danskernes stigende forbrug af convenience food (bekvemmelig mad, red.), er at vi mister kendskabet til råvarerne, når vi i højere grad erstatter madlavning med færdigfremstillet mad, siger Lotte Juul Madsen og spørger retorisk:

– Hvis du ikke kender grøntsagen, hvordan vil du så tænke den ind i måltidet og lære dine børn at spise den?

Lotte Juul Madsen peger på, at der helt basalt er stor forskel på vores kendskab til råvarer, viser en rapport fra Madkulturen.

Det dårligste råvarekendskab findes blandt de yngste (18-25 år) og de ældste (65-80 år). Blandt de yngste kan kun 42 procent genkende tre fotos af grøntsager. De ældste kan godt genkende grøntsagerne, men kender til gengæld ikke bælgfrugterne.

Lotte Juul Madsen forklarer:

– Når råvarekendskabet er dårligt, svækkes madkulturen. De sunde danske retter med sæsonens grøntsager går tabt. Vi undlader at bruge flere grøntsager, fordi vi ikke kender til dem, og vælger i stedet det velkendte og de nemme, færdiglavede løsninger, fordi tilberedningen her går stærkt. Men færdigretter og anden forarbejdet mad er ikke nødvendigvis hjertesunde. Ofte har de et højt indhold af salt, sukker og mættet fedt samt et lavt indhold af grøntsager.

Vi vil have kød på bordet

Trods det store fokus i medierne på bæredygtighed og plantebaseret kost, så indeholder tre ud af fire måltider fortsat kød, viser tallene fra Madkulturen.

Fastfood, takeaway og færdigretter er i høj grad medvirkende til at drive kødforbruget op, men også hjemme i køkkenet har vi fokus på kødet. Når vi handler, tager 54 procent af os fortsat udgangspunkt i kødet, når der købes ind til aftensmad.

– Så kødholdige måltider er fortsat dominerende på vores spisebord, konkluderer Lotte Juul Madsen.

Ingredienser som plantefars, tofu eller lign. udgør kun 2 procent af aftensmåltiderne, og en tredjedel af os spiser aldrig bælgfrugter som kikærter og bønner. Specielt de ældste er udfordret her, hvor kun 29 procent genkender alle tre fotos af bælgfrugter, som de vises i undersøgelsen bag Madkulturens tal.

Lotte Juul Madsen siger:

– Når danskerne så hyppigt spiser kød, er det svært at overholde anbefalingen om maksimalt 500 g om ugen fra de firbenede dyr. Det udfordrer sundheden, men også klimaet belastes.

Lotte Juul Madsen peger på, at Hjerteforeningen har mange kødfrie retter, som kan inspirere til en ugentlig kødfri dag. Se eksempelvis disse tre opskrifter fra vores opskriftsunivers, som du kan søge videre i efter lækre retter.

Hun foreslår en sund ugeplan:

– En dag med suppe, en mættende salat, grød eller en vegetarret vil kombineret med to fiskedage og to dage med fjerkræ kunne trække os i en mere let, klimavenlig og hjertesund retning. Kun to dage med kød gør det nemmere at overholde anbefalingen for kødet, foreslår Lotte Juul Madsen for at forbedre de sunde madvaner.

Middag med Netflix

En ud af fire danskere spiser alene, og måltidet ender nemt foran skærmen, viser undersøgelsen.

Den vane kan man forsøge at bryde – for den gavner ikke din sundhed eller hjertet. Tværtimod.

– Når vi spiser, og tankerne er optaget af filmen, kommer vi let til at spise for meget. Vi mærker ikke mætheden, men spiser, så længe serien på eksempelvis Netflix varer. Helt uden at sanse. Vi smager ikke rigtig på maden og nyder den ikke. Sommetider kan vi slet ikke huske, hvad vi har spist, forklarer Lotte Juul Madsen.

– At spise uden opmærksomhed giver måltidet en status af ligegyldighed. Maden mister sin betydning og kan erstattes af hvad som helst. Måltidet er ikke længere vigtigt. Det kan betyde, at det kan springes over eller erstattes med småsnacking dagen igennem. Når slik, kage, chokolade og chips går fra at være nydelse til at være mad, gavner det hverken badevægten, sundheden eller hjertet, siger Lotte Juul Madsen.

INSPIRATION: Se her en håndfuld opskriftsvideoer om lækker og eksotisk mad fra hele verden:

https://hjerteforeningen.dk/2020/04/mad-videoer-saadan-laver-du-hjertevarm-mad-hele-verden/

5 gode råd om en god, hjertevenlig madkultur

Du får her Lotte Juul Madsens bedste råd om en god og hjertevenlig madkultur:

1. Smag en ny grøntsag. Gør det til en sport at tilberede, smage og opleve en grøntsag du ikke kender. Grib udfordringen, følg sæsonens udvalg af grønt, og prøv noget nyt.

2. Giv maden tid og kærlighed. Vælg en dag eller to om ugen, hvor du sætter tid af til madlavning. Tag børnene med i køkkenet, løft smagsoplevelsen, og kræs med maden.

3. Kikærter, bønner og linser er nyt i det danske køkken. Spis skøn, farverig vegetarmad, og skær hermed ned på kødet. Find spændende opskrifter på Hjerteforeningens hjemmeside.

4. Vær til stede i dit måltid, og bliv bevidst om sult og mæthed. Sluk elektronikken, smag og nyd dit måltid. Gør det lækkert, og bliv mæt af det, øjnene ser, madglæden og smagen.

5. Skøn, sund mad er vigtig. Når du er mæt, hvad angår smag og madglæde, bliver trangen til snacks og søde sager mindre. Hjertesund mad dagen igennem gavner sundheden og forebygger hjerte-kar-sygdom.