64-årige Peder Kirk Jensen fra Lemvig var næsten lige kommet hjem efter en stor og akut hjerteoperation, da coronavirus lukkede store dele af landet ned. I dag har han stadig ”drønsvært” ved at forlige sig med tanken om, at han både er kronisk syg og tilhører højrisikogruppen. Til gengæld er han kommet i tættere kontakt med en mere eftertænksom og følsom side af sig selv.

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

 

Af Stine Troense

 

Hvad tænkte du, da coronavirus kom til Danmark?

Jeg skænkede det ikke så frygteligt mange tanker. Jeg var stadig mærket af den forfærdelige tur med hjertet. I starten af året blev jeg hentet med helikopter på grund af hjertestop, og samme dag fik jeg en firedobbelt bypassoperation. Så corona … det kom ikke mig ved. Jeg havde rigeligt at tage stilling til i foråret.

 

Hvad skulle du tage stilling til?

Jeg skulle tage stilling til mig. Jeg havde svært ved at forholde mig til det, jeg lige havde gennemgået med mit hjerte – og det liv, der ventede mig.

For et år siden blev jeg opereret i mit ben, og dengang fik jeg at vide, at jeg var forkalket i hele kroppen. Og skulle jeg have en chance for at undgå flere komplikationer, skulle jeg dæleme til at lægge mit liv om. Jeg tabte derfor 15 kilo og begyndte at gå 15 til 20 kilometer hver dag. Alligevel rendte jeg ind i det her hjertehalløj. Det har gjort mit liv mere uhåndterbart.

 

Hvordan er dit liv blevet mere uhåndterbart?

Jeg skal forholde mig til, at jeg er blevet hjertepatient. Og især i begyndelsen af coronakrisen fik jeg hele tiden at vide, at jeg var risikogruppen. I højrisikogruppen. Jeg måtte ikke gøre dit, og jeg måtte ikke gøre dat.

Jeg isolerede mig, men det var mere på grund af det psykiske. Og fordi, fru Jensen holdt fast i, at jeg ikke skulle gå ud. Hun passede sit arbejde som portør på et sygehus, så jeg krøb i flyverskjul herhjemme. Jeg er stadig meget mere hjemme end før i tiden.

 

Hvordan har du det med smittefaren?

Det nytter ikke noget at være urolig for at blive smittet. Det kommer jeg bare til at grave mig endnu længere ned af. Det ønsker jeg jo ikke.

Fordi min kone skulle arbejde i foråret, var det mest mig, der handlede. Når jeg bad folk om at holde afstand til mig, fik jeg de der slap-dog-lige-af-blikke. Ingen har sagt noget til mig, de kigger bare og træder 10 centimeter tilbage. Det hænger mig ud af halsen, at jeg ikke kan leve mit liv, som jeg plejede.

 

Hvad er det, der hænger dig ud af halsen?

At jeg er i risikogruppen, og at jeg hele tiden får det at vide af eksempelvis min hustru, Hjerteforeningen og medierne. Jeg kan heller ikke have det der med at være kommet i gruppen af kronisk syge. Jeg har det drønsvært med det. Nu bliver jeg ked af det … jeg kan slet ikke forlige mig med tanken om at være syg resten af livet. Jeg føler mig mere rask end, inden min operation. Men psykisk halter det.

 

Hvilke forholdsregler tager du?

Jeg siger fra i forhold til ting. I går skulle jeg have hjulpet nogen med noget computer, men jeg ringede og meldte afbud, for jeg gad ikke hele tiden at have i baghovedet, at jeg skulle holde afstand. Så vil jeg hellere drikke en kop kaffe på min terrasse.

Jeg ser min søn et par gange om ugen. Min datter bor i Herning, så hende ser jeg ikke helt så ofte. Mit barnebarn har vi hver weekend. At se ham er den eneste risiko, jeg løber. Og den er kalkuleret.

 

Hvordan har du det med tanken om at få coronavirus?
Jeg tænker meget på det, men jeg prøver at lade være med at spekulere over det. For så kan jeg spekulere mig selv i graven. Og hvorfor ødelægge min dag med det? Bliver jeg smittet, bliver jeg jo smittet. Jeg prøver at undgå det, der er jo ingen, der smitter sig selv med vilje.

 

Hvad mener du om, at samfundet er ved at ligne sig selv lidt igen?
For os i højrisikogruppen er der stadig meget, der ikke er, som det plejer. Jeg synes, at samfundet kører alt for hurtigt på. Men det er jo kun i forhold til min situation. Jeg kan godt sætte mig ind i, hvordan det er for raske, der gerne vil arbejde, gå på restaurant, klippes og tage i Lalandia. Men for mig, i min situation, synes jeg, at genåbningen sker alt for hurtigt.

 

Hvilke gode ting har coronavirus bragt med sig?
Jeg kommer mere ind i mig selv. Finder mere ud af mig selv. Tidligere var det nok lidt mere sådan ”det går jo nok alligevel, det hele”. Nu tænker jeg mere over tingene: Hvem er jeg? Hvilken familie er vi? Hvad betyder noget for mig? Nu bliver jeg ked af det igen… hvis jeg havde været rask under coronakrisen, havde jeg skøjtet let og elegant hen over den. Sådan er jeg. Sådan var jeg.

 

Hvad får du dagene til at gå med?
Jeg går 15 til 20 kilometer om dagen sammen med min hund. Og så dyrker jeg chilier i haven. Jeg har også fundet ud af, at min kone betyder rigtig meget for mig. Så hende passer jeg rigtig godt på.
Jeg går på et rehabiliteringshold gennem Hjerteforeningen to gange om ugen. Jeg føler mig lidt mere loose sammen med de andre, der har været ude for nogenlunde det samme som jeg. Og jeg føler mig tryg dér.

 

Hvordan forholder du dig til en mulig anden bølge af coronavirus?
Det synes jeg slet ikke, vi skal tale om. For så bliver jeg bange. Vi kan jo ikke bare lukke samfundet ned igen. Jeg kan sige en masse bandeord om samfundets hurtige genåbning og risikoen for en ny bølge af corona, men det vil jeg lade være med. For jeg kan hverken gøre fra eller til, hvis det sker.

Hvad har du lært om andre mennesker?
Alle er sig selv nærmest. Det ser jeg i hvilken som helst butik. Jeg kan da også selv falde i. Selvfølgelig kan jeg det.

 

Hvornår var du senest dig selv nærmest?
I går. Jeg skulle til ørelægen og der var lang ventetid, men så smurte jeg lidt ekstra på for at komme hurtigere til. Jeg er jo kronisk syg. Bagefter spurgte jeg mig selv om, hvorfor jeg nævnte det. Det var slet ikke nødvendigt, og jeg fortrød det lidt. Jeg sagde også, at jeg skulle have en sen tid, fordi jeg er kronisk syg og da der er corona, har jeg brug for så få mennesker i venteværelset som muligt. Det er rigtigt nok, men det handlede også om, at jeg ville have en fordel. Det er jeg flov over.

 

Hvad vil du huske tilbage på, når coronakrisen er overstået?
I øjeblikket kan du koge mit liv ned til ét ord: Forvirring. Skal vi lukke samfundet ned igen? Hvordan går det med min sygdom? Hvad hvis nogen i familien bliver syge?

 

Hvordan kommer resten af din sommer til at se ud?
Vi skal tilbringe dagene på terrassen med afstikkere til Aarhus, Fyn og Fanø for at komme lidt væk. Den danske sommer kan jo heldigvis være helt fantastisk.

LÆS MERE

Læs alle vores historier om coronavirus her. Og se mere herunder:

https://hjerteforeningen.dk/2020/07/jeg-har-det-godt-med-at-vaere-paa-job-to-gange-om-ugen

– Jeg føler mig heldig, for jeg er i live og har det godt

Hold afstand: Sådan er jeres erfaringer og vores råd

 

Genåbning af samfundet: Anne Kaltoft talte hjertepatienternes sag i Debatten

 

Nyt Hjerteliv: Hjertepatient i en coronatid