Ny undersøgelse foretaget af DEFACTUM peger på, at flertallet af de danske hjertepatienter vurderer, at de vil få et alvorligt forløb, hvis de bliver smittet med coronavirus (COVID-19). Utrygheden er stor, og det skal vi være opmærksomme på, siger Hjerteforeningens adm. direktør, Anne Kaltoft.

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Jeg bliver meget syg, hvis jeg bliver smittet med coronavirus (COVID-19). Sådan kunne en af hjertepatienterne, der deltager i forsknings- og konsulenthuset DEFACTUMs nye undersøgelse om livet som kroniker under coronakrisen, meget vel svare. Tallene peger i al fald på, at 66 procent af de deltagende hjertepatienter vurderer sig selv som værende i øget risiko for at få et alvorligt forløb, hvis de bliver smittet med coronavirus.

 

Studiet hedder ”PAM COVID-19” og har den mere mundrette titel: ”Skærmede stemmer i en coronatid” (eksternt link til Danske Patienters hjemmeside).

Hidtidige erfaringer med coronavirus peger på, at de fleste borgere, som får et alvorligt forløb i forbindelse med virussen, har en underliggende kronisk sygdom. Samtidig ved vi, at tankerne herom kan skabe betydelig angst og bekymring hos især ældre og borgere med kronisk sygdom. Derfor har DEFACTUM undersøgt, hvordan borgere oplever alvorsgraden af situationen, og hvordan deres frygt og bekymring for at blive smittet med virus fylder i deres liv. Undersøgelsen har også til formål at skabe viden om, hvordan coronakrisen påvirker bl.a. borgernes daglige gøremål og deres tanker om genåbningen.

I Hjerteforeningen genkender adm. direktør Anne Kaltoft, at coronakrisen gør stort indtryk og skaber bekymring hos hjertepatienterne.

– Vi har fra krisens start modtaget mange henvendelser fra bekymrede hjertepatienter, der er bange for at få et alvorligt forløb, hvis de bliver smittet med coronavirus. I undersøgelsen her ser vi nu, at hele to ud af tre danske hjertepatienter har opfattelsen af, at de får et alvorligt forløb med virussen, der plager vores land. Det viser, at vi som samfund ikke er færdige med at oplyse og kommunikere viden til dem, der kan være i risikogruppen. Det viser også vigtigheden af, at vi fortsat skal hjælpe og løfte hinanden igennem de svære tider, og jeg ved, at vores rådgivere på Hjertelinjen hver dag får talt godt med de mange danskere, som søger vores hjælp til at få viden og dermed tryghed med hensyn til deres hjerte under coronakrisen, siger Anne Kaltoft.

Du kan også ringe til Hjertelinjen på 70 25 00 00 alle hverdage fra kl. 9 til 16.

LÆS: Hvem taber vi i systemet i kampen mod corona?

 

Det viser nøgletallene i undersøgelsen

Her får du vores oversigt over de mest væsentlige tal i ”PAM COVID-19”-undersøgelsen. Forkortelsen PAM står for “Patient Activation Measure”, som er et internationalt valideret spørgeskema, der måler en borgers oplevede viden om, færdigheder til og tro på egne evner til at kunne varetage problemer med egen sygdom og sundhed. Begrebet er i dansk sammenhæng oversat til ”helbredsrelateret egenomsorg”.

  • Mere end halvdelen af deltagerne i undersøgelsen vurderer sig selv til at være i særlig risiko for at blive alvorligt syge, hvis de smittes med ny coronavirus, mens to tredjedele svarer, at de har nære relationer, der kan blive alvorligt syge, hvis de smittes. Blandt borgere med hjertekarsygdom vurderer 66 procent sig selv som værende i særlig risiko.
  • Frygten for at blive alvorligt syg af coronavirus er generelt til stede blandt deltagerne, især blandt de ældste og borgere med mere end én kronisk sygdom.
  • Langt størstedelen (> 80 procent) er enige eller meget enige i, at deres egne handlinger har betydning for, om de smittes med coronavirus. Lige så stor en del svarer, at de er enige eller meget enige i, at de føler sig godt informeret om de ting, de kan gøre for at undgå at blive smittet.
  • Mere end en tredjedel svarer, at det er blevet vanskeligere at tage vare på eget helbred under coronakrisen. Flere borgere beskriver, at mange af deres påbegyndte planer om at gøre en aktiv og forebyggende indsats i forhold til deres helbred er spoleret eller gået i stå.
  • Mere end halvdelen af deltagerne frygter, at de ikke kommer til at leve deres liv igen som før coronakrisen.
  • En femtedel har oplevet at føle sig alene eller ensomme i over halvdelen af tiden. Under halvdelen svarer, at de på intet tidspunkt har følt sig alene eller ensomme.
  • Næsten 80 procent har oplevet i høj eller nogen grad at være væsentligt mere socialt isolerede sammenlignet med før coronakrisen, mens 85 procent svarer, at de i høj eller nogen grad har været i mindre kontakt med nære venner og/eller familie.
  • 80 procent skulle have deltaget i et sundhedstilbud (fx genoptræning). Af disse svarer mindre end 10 procent, at de har deltaget enten ved fremmøde eller på video.
  • En mindre del (15 procent) svarer, at de har haft problemer med helbredet, som de ikke har kontaktet læge eller andre sundhedspersoner om på grund af coronakrisen. Mange af de angivne helbredsproblemer relaterer sig til smerter, mens der i den mere alvorlige ende, hvor en borger oplevede symptomer ved hjertet, berettes om at udsætte kontakten i en uge, hvilket medførte akut indlæggelse.
  • Langt hovedparten (79 procent) mener at genåbningen foregår i et passende tempo. Adspurgt om, hvor længe man forventer at skulle leve med begrænsninger i forhold til kontakt med andre mennesker, svarer 26 procent 7-12 måneder, mens 22 procent svarer, at de tror, vi skal leve med begrænsningerne i mere end et år.
  • Flere patientforeninger har i forbindelse med genåbningen oplevet et stigende antal henvendelser fra bekymrede borgere, der er usikre på deres situation i forhold til genåbningen. Det drejer sig bl.a. om den usikkerhed, der er forbundet med at vurdere, om man er i særlig risiko for at blive alvorligt syg, hvis man smittes med coronavirus.

 

Værd at vide om undersøgelsens udformning

  • Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i ti midtjyske kommuner. Rapporten bygger på 1.041 online besvarelser.
  • Deltagerne har alle én eller flere kroniske sygdomme/tilstande, som gør at de anses for at være i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de smittes med coronavirus. 52 procent har én kronisk sygdom, 48 procent har to eller flere.
  • 17 procent af deltagerne har hjerte-kar-sygdom.
  • Spørgeskemaet blev sendt ud til 2196 borgere i maj 2020. I alt 1.302 deltager (1.041 online og 261 på papir).
  • Undersøgelsen er lavet af forskningsenheden DEFACTUM under Region Midtjylland.
  • De foreløbige resultater vil blive fulgt op af yderligere forskning, som forventes publiceret i løbet af 2021.