58-årige Ann Guldhammer fra Vildbjerg ved Herning nyder, hun igen kan gå lidt på arbejde, spille golf og være sammen med sine børnebørn. Men indimellem blive hun grebet af uro og bekymring. Heldigvis har hun en mand, der er god at snakke med.

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

 

Af Stine Troense

 

Hvordan reagerede du, da coronavirus kom til Danmark?
Jeg blev panisk angst for at blive syg, da jeg lider af hjertesvigt og har været indlagt med vejrtrækningsproblemer to gange. Jeg kunne ikke klare tanken om at blive syg, skulle indlægges igen og måske få brug for en respirator.

 

 

Hvordan så dit forår ud?

Jeg blev sendt hjem fra arbejdet, da samfundet lukkede ned. Jeg har faktisk arbejdet hjemme hver dag i tre måneder indtil midt i juni, hvor jeg havde min første lange arbejdsdag på arbejdspladsen. Nu arbejder jeg kun hjemme tre gange om ugen.

Det går forbavsende godt med at arbejde hjemme. Jeg får lavet mere, end jeg plejer, for der er mere ro og færre forstyrrelser. Det er også mere hårdt, for jeg arbejder mere koncentreret. Herhjemme har jeg også kortere vej til printeren, kaffemaskinen og toilettet. Jeg har fået mere vand i kroppen, fordi jeg bevæger mig mindre.

Det er også lidt ensomt at arbejde hjemmefra. Et online morgenmøde kan jo ikke gøre det ud for socialt samvær med kollegaer.

 

Hvad lavede du tidligere, når din hjemmearbejdsdag sluttede?

Man kan ikke sige, at jeg ikke måtte gå ud, men der var en risiko forbundet med det, så jeg valgte at blive inde. Og ud over min mand Tonny så jeg ingen mennesker de første fem uger. Jeg snakkede selvfølgelig i telefon og via FaceTime med mine børn og børnebørn.

Jeg har en hvalp, som jeg legede med i haven, og min mand var jo også hjemme noget af dagen.

I begyndelsen af coronakrisen læste jeg også mange nyheder. Også så mange at jeg fik helt ondt i maven af det. Efter tre uger tænkte jeg, at jeg var nødt til at stoppe med at læse nyheder.

Hvorfor læste du så mange nyheder, mens du var isoleret?
Jeg ved ikke, hvorfor jeg havde behov for at følge så meget med hele tiden. Sygdommen er her jo og vi kan ikke gøre så meget andet end at passe på os sig selv og vores nærmeste. Men jeg håbede nok, at hvis jeg læste tilstrækkeligt mange artikler, så måtte de da snart skrive, at de havde fundet en behandling for corona. Eller at sygdommen var gået væk.
Det gav mig mere ro i maven, da jeg vænnede mig til kun at læse nyheder én gang om dagen. Før gik jeg rundt med en uro, fordi jeg så det ene klip efter det andet med lig i gaderne, på lastbiler og på plejehjem.

 

Hvordan genså du dine børnebørn?
En dag ringede mit store barnebarn og spurgte, om jeg havde boldpumpe, han måtte låne. Og mens jeg gik rundt med pumpen i hånden og overvejede, om jeg bare skulle lægge den frem til ham, ankom han. Og da jeg åbnede døren, fløj han mig bare om halsen, og hans lillebror, der stod uden for, fløj mig om livet. Dér var der et eller andet inden i mig, der sagde “hvad er det, du gør ved dine børnebørn?”.

En dag, hvor det var godt vejr, skrev jeg til min søn, der har to drenge, og min datter, der har to piger, at vi tog ud til Skærbæk Sø med kaffe. Så kom de alle sammen. Det var megadejligt at se dem. I starten gav vi ikke hinanden krammere, men efter et stykke tid havde jeg svært ved ikke at gøre det, så vi begyndte at give krammere, hvor vi vendte ansigterne væk fra hinanden.

Min anden datter, der bor i England, har jeg ikke set siden jul. Hun plejer at komme hjem i foråret, hvor vi begge fylder år, og i sommerferien. Hun døjer selv med kronisk sygdom, så vi må desværre vente lidt endnu med at ses.

 

Hvordan har du det i dag?
Jeg har det godt med at være på job to gange om ugen, så dét har jeg foreløbigt aftalt med min chef. Vi sidder nu kun to på kontoret, så vi kan holde afstand til hinanden.

Jeg tager ikke på restaurant eller café. Det er jeg ikke klar til. Jeg har tidligere døjet med noget panikangst, og det blev jo ikke bedre, efter at jeg havde været indlagt to gange og blev bange for at få en ny blodprop. Der gik fjorten dage eller tre uger efter, jeg blev udskrevet, før jeg begyndte at øve mig i at komme ud blandt andre igen. Dét har jeg virkelig arbejdet med, og det går bedre med min bekymring og uro. Min mand og jeg har været igennem mange sorger og glæder sammen, og når jeg snakker med ham, kan jeg bedre være i dét, der går mig på.

Hvilke forholdsregler tager du?
Jeg spiser ikke i kantinen på mit arbejde. Vi sidder forskudt og på hver anden stol, men tanken om at spise med andre er alligevel for meget. Men jeg skal selvfølgelig se, om jeg ikke også snart er klar til dét.

Forleden var min datter og jeg til et Tupperwareparty. Da der kom håndsprit på bordene, var der nogle kvinder, der himlede op om, at det ”fandeme var hysterisk”. Til et Tupperwareparty sender man tingene rundt fra hånd til hånd, så alle kan sidde og røre ved det. Så det var jo meget relevant at spritte hænder, syntes jeg. Min datter og jeg lod bare tingene gå videre til den næste, uden at røre ved dem.

 

Hvilke gode ting, har coronavirus ført med sig?
Jeg tror, corona generelt kan have ført til mindre stressede hverdage, fordi vi ikke har kunnet fare til fritidsaktiviteter, koncerter og så videre. Det kan vi selvfølgelig heller ikke undvære, men jeg synes sommetider, vi har for mange gøremål i hverdagen.

Hvad har du lært om dig selv?
Måske at jeg er stærkere, end jeg selv troede. Forstået på den måde, at jeg har kunnet tilpasse mig pandemien uden at panikke totalt og har fundet en måde at få det til at fungere på. I dag ser jeg mine børn, svigerbørn, børnebørn, nogle få venner samt Tonnys mor og søster.

 

Hvordan ser resten af sommeren ud for dig?

Min mand og jeg har to hensyn at tage hensyn til: min hjertesygdom og vores hvalp. Den skal passes, hvis min mand og jeg tager på ferie, så vi bliver nok hjemme i år. Vi kommer nok til at bruge en del tid på golf. Vi spiller med min søn og svigerdatter flere gange om ugen og har gjort det, siden golfklubberne åbnede igen. Jeg savnede at spille golf, da det ikke var muligt, for det er en måde at komme lidt hjemmefra på, røre mig og se andre mennesker.

 

Hvad mener du om nedlukningen af samfundet?
Andre har travlt med at finde ud af, om statsministeren gjorde det rigtige ved at lukke landet ned på den måde, hun gjorde. I mine øjne gjorde hun det rigtige, for alt andet lige har vi da ikke ret mange dødsfald sammenlignet med andre lande.

Jeg forstår derimod ikke behovet for, at det skal gå så stærkt med genåbningen. Det er, som om mange har glemt, hvad vi er oppe imod.

 

https://hjerteforeningen.dk/2020/07/du-kan-koge-mit-liv-ned-til-et-ord-forvirring

– Jeg føler mig heldig, for jeg er i live og har det godt