Du er ikke alene, hvis din mor eller far har en kronisk eller alvorlig sygdom, og du har dårligere mental sundhed end unge med raske forældre, viser ny rapport.

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

56 procent af de unge, der har en forælder med kronisk eller alvorlig sygdom, føler sig ifølge ny forskning stresset ugentligt, 39 procent svarer, at de ikke trives godt generelt, mens 37 procent angiver, at de føler sig kede af det mindst én gang om ugen.

Forskningsresultaterne kommer fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

– Det er ikke overraskende, at det påvirker unges mentale sundhed, hvis de har en forælder med kronisk eller alvorlig sygdom. Men tallene, som også inkluderer svar fra unge med hjertesyge forældre, understreger vigtigheden af et fokus på børn og unge som pårørende, siger Anne Sofie Bæk-Sørensen, der er seniorkonsulent i Hjerteforeningen og arbejder med foreningens indsatser inden for mental sundhed.

– Det er nødvendigt, at vi som Hjerteforening er opmærksomme på, at unge, hvis forældre får en hjertesygdom, står i en sårbar situation, hvor mistrivslen skal tages seriøst. Der kan vi have en rolle som patientforening, siger Anne Sofie.

 

Brug for støtte

Undersøgelsen er baseret på data fra omkring 11.000 børn og unge, lyder det i en pressemeddelelse fra Statens Institut for Folkesundhed. Det fremgår, at omkring 900 unge i alderen 15-20 år har svaret, at deres far, mor eller stedforælder lider af en alvorlig eller kronisk sygdom, såsom rygsygdom, migræne, gigt, kræft eller hjertesygdom. De unge har også svaret på, hvor ofte forælderen ikke kan klare almindelige hverdagsting på grund af sygdommen, såsom at købe ind, lave mad, køre til fritidsaktiviteter eller hjælpe med lektier.

– Det er bekymrende, at så stor en andel af de unge med syge forældre ikke trives. Det understreger, at der er brug for støtte og måske også målrettede indsatser til de familier, der rammes af alvorlig eller kronisk sygdom, siger ph.d.-studerende Sanne Ellegård Jørgensen fra Statens Institut for Folkesundhed

Fundene i undersøgelsen er samlet i rapporten ”Trivsel og hverdagsliv blandt børn og unge som pårørende og efterladte”. Rapporten omhandler også børn og unge med en forælder, der har psykisk sygdom, samt børn og unge, der har mistet en forælder.