Meget forandrede sig den 11. marts. For de fleste betød nedlukningen af landet en ny hverdag. Gaderne lå øde, og det var ikke usædvanligt at være den eneste på vejen i det, der plejede at være myldretid. Men vi var fælles om den ny virkelighed. Den var gældende for os alle. 

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Af Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen

 

Med den gradvise åbning er livet lige så stille begyndt at dufte af tiden før corona. For de fleste af os. Men for nogle danskere er genåbningen forbundet med mere nervøsitet end glæde. I Hjerteforeningen oplever vi det tydeligt i vores kontakt med hjertepatienter og deres pårørende. Mange er bekymrede og bange: Hvad betyder genåbningen for dem og deres sygdom?  

Mens vi andre fornemmer normaliteten, så er livet for dem, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb i forbindelse med coronavirus, stadig forandret. Og hvor vi for en måned siden alle gjorde os de tanker og tog de hensyn, så er det i dag kun bestemte grupper, der skal holde to meters afstand. Vi – både borgere, myndigheder og organisationer – skal huske, at vi skal have alle med i genåbningen. Risikogruppen må ikke stå tilbage på perronen, mens resten af os stiger på toget tilbage til normaliteten.  

Men hvordan sikrer vi, at også danskerne i risikogruppen får glæde af genåbningen og er trygge ved den? Det umiddelbare svar kunne være isolation, indtil en vaccine bliver præsenteret. Men som de fleste har erfaret, så har vi alle behov for, at det igen bliver hverdag. Også – eller måske endda især – de sårbare patienter. Langvarig isolation kan have konsekvenser for den enkelte. Vi bærer fortsat alle et ansvar at passe på dem og på hinanden. 

Selvom situationen er forbedret, så kan virusspredningen hurtigt eskalere igen. Det rammer måske ikke dig og mig, men det risikerer at ramme dem, som har mest på spil. Derfor skal opfordringen lyde: Tag hensyn. Hold afstand. Du ved ikke, hvem der står i køen foran dig, og om vedkommende er i risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med corona. Beder nogen dig om at træde et skridt tilbage, så tænk det ikke som et angreb, men som et udtryk for, at nogen stadig skal passe på. Og at du skal være med til at passe på dem. 

Der er også behov for, at særligt Folketing og regering bakker op om patienternes mulighed for igen at være en del af samfundet. Og selvom Folketingets hjælpepakke til borgere i risikogruppen på alle måder viser, at der tages hensyn til denne gruppe, så er redskabet fortsat isolation. Vi skal i stedet fokusere på en tilbagevenden til hverdagen, for dem, der er særligt udsat for alvorlig sygdom ved coronasmitte. Vi skal sikre os imod, at nogle grupper skubbes længere væk fra dagligdagen. Det kræver politisk fokus på, hvordan man skaber de bedst mulige forhold for, at udsatte kan vende tilbage, hvad end det er på arbejdspladsen, i kulturhuset eller på motionsholdet.  

Men har de sårbare borgere ikke også selv et ansvar? Selvfølgelig. Corona har vist os, at fremtiden kræver endnu mere selvstændige, omstillingsparate patienter, som kan navigere i egen sygdom i et komplekst system, bl.a. via digitale løsninger. For mens nogle patienter vokser med et øget ansvar for deres sygdom og behandling, så risikerer vi at tabe andre. For os er det kommet til udtryk, når hjertepatienter og pårørende har ringet til Hjertelinjen: Nogle havde let ved at omsætte de generelle retningslinjer til, hvordan de skulle agere i relation til deres sygdom, mens andre ikke havde muligheden for at gøre det samme. Dem skal vi hjælpe. Corona må ikke blive en undskyldning for at skynde på en kompliceret proces, hvor vi risikerer at miste de mindst resursestærke i svinget.  

Den bekymring, som borgere i risikogruppen skal håndtere, mens de ser på, at samfundet genåbner – den bekymring er ikke deres, men vores. Den har vi som samfund et ansvar for. Lad os derfor løfte opgaven sammen og have et klart mål: Ingen danskere skal efterlades på perronen, når samfundet genåbner. Også risikogrupperne skal tilbage til livet.