Når hospitalerne slipper patienterne, bliver de sendt ud til en sort boks. Vi skal have boksen åbnet ved hjælp af nationale standarder og systematisk dataopsamling med hensyn til ydelserne.

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Af Anne Kaltoft, administrerende direktør i Hjerteforeningen

 

Hvor det tidligere handlede om, at hjertepatienten skulle overleve, går det i dag så godt med hjertebehandlingen – heldigvis – at vi skal have rettet fokus mod rehabiliteringen. Der er evidens for, at rehabilitering giver bedre livskvalitet. Derfor skal vi sikre patienterne den rette rehabilitering og dermed lægge gode år til hjertepatienters liv.  

I forbindelse med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for bl.a. den patientrettede forebyggelse og rehabilitering. Hjerterehabilitering kan tilbydes i regi af både regionerne og kommunerne. Men i de senere år er opgaven med hjerterehabilitering i større og større udstrækning flyttet til kommunerne, og det har skabt udfordringer: Tilbuddene er uensartede, og der mangler nationale data på området. 

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger for de faglige indsatser. Gennem forløbsprogrammer og sundhedsaftaler bliver opgaven fordelt, og kommunerne er i vekslende udstrækning i gang med den store opgave på området 

Men der er stadig 37 % af hjerte-kar-patienterne, som slet ikke bliver tilbudt fysisk træning i forlængelse af deres behandling, og vi kigger ind i en fremtid, hvor antallet af borgere med behov for rehabilitering vil stige voldsomt, fordi der bliver endnu flere af os, som lever længere.  

Hvor vi har data for sygehusbehandlingen i de kliniske databaser, har vi ingen systematisk dataindsamling for hjerterehabiliteringen i kommunerne. Kvaliteten og indholdet af tilbuddene varierer, og ingen ved, hvad effekten af den kommunale rehabilitering er på nationalt plan. 

Der er ganske enkelt ingen krav til datadrevet kvalitetsstyring af den kommunale rehabiliterings- og genoptræningsopgave.  

Det er meget bekymrende, når vi ved, at rehabilitering giver bedre livskvalitet. Ligesom vi har standarder for hjertebehandling, skal vi derfor sikre, at hjertepatienter i hele landet oplever ensartethed i de forløb, de tilbydes efter behandling, og i kvaliteten af forløbene. Vi skal simpelthen have systematisk opfølgning af, hvordan det går med patienterne. 

I regi af Statens Sundhedsdataprogram har KL iværksat et analyse og kortlægningsarbejde, som skal afdække situationen og vurdere, hvad det kræver af kommunernes registreringspraksis og datasystemer, hvis de i fremtiden skal kunne levere data til kvalitetsstyring og overhovedet kunne sige noget om kvalitet og sammenligning kommunerne imellem.  

Men der er ingen beslutninger, ingen specifikke målsætninger og ingen nationale krav i forbindelse med opgaven.  

Hjerteforeningen ser positivt på det igangværende arbejde, som er et helt afgørende skridt fremad. Men vi savner mere forpligtende meldinger fra KL og staten. Hvor er visionen? Hvornår kan vi forvente brugbare data på tværs af kommuner? 

Kommunerne er blevet en integreret del af sundhedsvæsenet, og da borgerne skal kunne være sikre på at få en ensartet kvalitet, der kan dokumenteres, skal kommunerne levere de nødvendige data til kvalitetsdatabaserne – det bør ikke være til diskussion.