Mens store dele af samfundet langsomt vender tilbage til det tilnærmelsesvist normale, sidder den gruppe, der hedder ’sårbare’, tilbage med store dilemmaer i forbindelse med deres deltagelse i arbejdsfællesskaber, familie og hverdagen generelt. Det vidner henvendelser til Hjertelinjen om.

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Det var en stor håndsrækning til de hjertepatienter, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb i forbindelse med coronavirus, der kom fra regeringen og Folketingets partier i midten af maj. Her blev det muligt for personer med øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb i forbindelse med coronavirus og deres pårørende at blive væk fra arbejde med løn eller sygedagpenge, hvis arbejdet indebærer for stor en risiko for coronasmitte.

Henvendelser til Hjertelinjen vidner dog om, at muligheden ikke kun er blevet modtaget med lettelse af dem, som ordningen er relevant for.

– Nogle patienter er i tvivl om, hvorvidt de skal benytte sig af ordningen eller ej, fordi de simpelthen er bange for at miste deres job. De har ikke lyst til at være “den besværlige” på arbejdspladsen, eller “den sårbare”, som er den eneste, der ikke møder ind på job nu, hvor landet er ved at genåbne, siger Anne Marie Kurtzhals, som er rådgiver på Hjerteforeningens rådgivningslinje, Hjertelinjen.

 

Prædikatet ’sårbar’

Hun fortæller, at det især er hjertepatienter i 60’erne, som går deres sidste år i arbejdslivet i møde, som henvender sig, og at deres henvendelser er præget af bekymring.

– Selv om de ved, at de har muligheden for denne ordning og at de har retten til den, så er de bekymrede for at få prædikatet ’sårbar’. “Hvor fedt er det lige?” spørger de. Og de er bange for, at prædikatet betyder, at de kommer til at sidde yderst på bænken ved næste besparelse eller nedjustering i virksomheden, fortæller Anne Marie Kurtzhals.

Anbefalingen fra Hjertelinjen er, at man ser på sin samlede situation og vurderer risici i forhold til hinanden. Kort sagt: Hvor stor er risikoen for at blive smittet med corona sammenlignet med risikoen for at miste sit arbejde.

– Vi forsøger at hjælpe personen med at vurdere sin sårbarhed og tænke i muligheder. Kan arbejdet indrettes, så man sidder afsondret, fx? For mange handler det også om, at de gerne vil sende et signal til deres arbejdsgiver om, at de faktisk gerne vil deres arbejde og gerne vil tilbage, siger Anne Marie Kurtzhals, som giver følgende råd.

 

3 gode råd

  • Se det i helikopterperspektiv, og vurder din samlede situation. Hvor udsat er du for coronasmitte ved at vende tilbage til din arbejdsplads, kontra risikoen for at miste dit job, hvis du bliver væk i en længere periode?
  • Lav langtidsløsninger. Det her kan trække ud.
  • Hold øje med udviklingen, og vær parat til at revurdere situationen og forholdsreglerne, hvis fx smittetrykket stiger, eller der kommer en anden bølge af coronavirus.

Kan være længere tid

Anne Marie Kurtzhals pointerer, at det er nødvendigt at tænke løsninger, som er langtidsholdbare.

– Den her tilstand kan trække ud i flere måneder, måske endda år, og det er mange bevidste om.

Derfor er det også vigtigt, at de hjertepatienter, som befinder sig i den sårbare gruppe, indretter deres hverdag og samvær med andre med forholdsregler, som kan efterleves i længere tid. Det gælder også samvær med familie – børn og børnebørn – som Hjertelinjen også får mange henvendelser om.

– Hvor meget må man se sine børnebørn? Hvor tæt på? Må man passe dem? Må man kramme og sidde i samme bil?, gengiver Anne Marie Kurtzhals nogle af spørgsmålene på Hjertelinjen.

 

Et vilkår for hjertepatienter

Også her lyder anbefalingen at anlægge helikopterperspektivet: Hvor stor er risikoen for coronasmitte holdt op imod livskvalitet og værdier – ikke mindst med henblik på at situationen kan vare længere end uger og måneder, siger Anne Marie Kurtzhals:

– Det her vil nok være et vilkår for hjertepatienter i lang tid fremover. At man skal vurdere sin risiko for alvorlig sygdom ved at færdes i samfundet og holde det op imod de ting, som giver livet værdi. Man skal ikke bruge hele livet på at passe på sig selv, hvis det går ud over de ting, som giver en glæde, fx samværet med børn og børnebørn.