Digitaliseringen sejrer – men taber patienten?

Af Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen

Corona satte speed på digitaliseringen. For mange danskere foregik hverdags- og arbejdslivet pludselig i det virtuelle. Men også i sundhedsvæsenet tog de digitale løsninger fart. De fysiske konsultationer blev aflyst af digitale, og kontakten foregik via telefon frem for ansigt til ansigt. På den måde har corona presset alle – også sundhedsvæsenet – ud i en hastig digitalisering, som mange nok havde indstillet sig på, ville tage meget længere tid. Derfor er det oplagte spørgsmål: Skal vi sætte digitaliseringen op i næste gear? Svaret er ja – men ikke uden at tænke os om.

Digitale svar på nye udfordringer

Digitaliseringen og brugen af ny teknologi har et kæmpe potentiale, både for patienter og system. I en tid, hvor patienterne kræver mere individuelle, moderne og sammenhængende behandlingsforløb, er digitalisering en afgørende faktor for at lykkes. Nye platforme skal give patienterne mere indsigt i egen sygdom og eget behandlingsforløb samt give mulighed for at tilrettelægge et endnu bedre forløb for den enkelte. På den anden side vil flere og bedre digitale løsninger også kunne aflaste og forbedre et presset sundhedsvæsen. Et godt eksempel er brugen af kunstig intelligens på akuttelefonen. En computer analyserer opkaldet og kan genkende ud fra lyden, om vedkommende har hjertestop. Et eksempel på teknologi, som ikke alene kan redde liv, men også kan understøtte personalet.

For de mange, ikke de få

Men vi må ikke være blinde over for digitaliseringens bagside. For selvom det på mange måder kan virke som den bedste og eneste løsning, kan det være problematisk, hvis digitaliseringen sker for systemet skyld og ikke for patientens. Derfor skal vi fastholde, at digitaliseringen skal ske der, hvor den er til gavn for patienterne.

Og selvom vi lever op til det kriterie, vil vi stadig have udfordringer med brugen af det digitale. Resursestærke patienter og pårørende vil ganske givet trives med de nye muligheder og større personligt ansvar for eget patientforløb, mens mange mindre resursestærke vil møde de digitale muligheder og større ansvar som en endnu en udfordring i et komplekst sundhedsvæsen. Derfor er det vigtigt, at vi ikke presser en løsning ned over alle, og at vi samtidig holder fast i, at vi skal være digitalt kreative, så vi også løfter dem, der ikke er digitalt stærke. Et eksempel er brugen af telemedicinsk udstyr til hjertesvigtpatienter: Patienter måler og sender relevante data om deres sygdom hjemmefra, hvorefter sundhedspersonalet på sygehuset forholder sig til det indsendte. Herefter reagerer de, hvis det er nødvendigt.

Sjældent momentum

Løsningen er smart, og det er glædeligt, at stat og regioner prioriterer den i økonomiaftalen for 2021, men det er ikke en løsning for alle. For mange ældre vil det for eksempel være en svær opgave at skulle måle eget blodtryk, registrere det på en iPad og efterfølgende læse svaret i en mail. Derfor skal de digitale løsninger som udgangspunkt være for dem, der kan og vil. Og de resurser, det formentlig vil frigive, at flere patienter kan tage større del i eget sygdomsforløb, bør bruges på de mindst resursestærke patienter, så også de bliver løftet som følge af digitaliseringen.

Corona har skabt et sjældent momentum for en øget digitalisering af sundhedsvæsenet. For både patienter og fagfolk er det blevet åbenlyst, at vi kan meget mere, end vi troede, var muligt, og danskerne synes klar til et mere digitalt sundhedsvæsen. Det skal vi udnytte, men med opmærksomhed over for, at vi ikke taber nogen i processen. For digitaliseringen må altid ske med det for øje, at det skal komme de mange, og ikke de få, til gode.