Den 29. maj har Asger Kongstad og Troels Andersen fra PA Consulting et indlæg om muligheden for en hurtigere digitalisering af sundhedsvæsenet som følge af corona. Et indlæg, der beskriver et kæmpe potentiale i et mere digitalt sundhedsvæsen, men som glemmer de potentielt negative, menneskelige konsekvenser ved en ugennemtænkt digitalisering.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Af Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen
Som Asger Kongstad og Troels Andersen i fredagens indlæg fremhæver, så er der udfordringer for patienter og sundhedsvæsen ude i horisonten. Borgerne har forventninger om individualiserede og bedre sundhedstilbud, de efterspørger bedre sammenhæng i patientforløbene og flere hænder i et i forvejen presset sundhedsvæsen. Udfordringer, som jeg – både som administrerende direktør i Hjerteforeningen og som tidligere overlæge – kan nikke genkendende til. Coronakrisen har tydeliggjort flere af disse udfordringer, men måske har den også vist nye muligheder.
Jeg er enig med Kongstad og Andersen i, at de seneste tre måneders coronasituation har vist os, at digitalisering er et værdifuldt redskab til at løse flere af de udfordringer, vi har i og omkring sundhedsvæsenet. Men jeg vil gerne nuancere synspunktet. For i arbejdet med en hastigere digitalisering skal vi huske, at sundhedsvæsenet skal være for alle patienter, og én af de aktuelt største udfordringer er, at det netop ikke er tilfældet. Uligheden i sundhed er ikke blevet mindre under coronakrisen.
Supplement til fordel for patienterne
Andersen og Kongstad beskriver, at der skal være plads til at begå fejl. Enig. Når man foretager store ændringer, skal man være forberedt på, at der kan begås fejl. Store ændringer i sundhedsvæsenet måles i livskvalitet og potentielt i menneskeliv, og det forpligter: Digitalisering skal ikke ske udelukkende for digitaliseringens skyld, eller fordi vi kan. Digitalisering skal gennemføres ud fra den forventede øgede værdi, den vil skabe for patienter og pårørende, og med et skarpt øje for de potentielt negative konsekvenser, den kan have.
Digitaliseringen skal være et supplement til og en videreudvikling af det sundhedsvæsen, vi kender i dag. Digitale konsultationer er en fordel for mange, men kræver også, at både fagpersoner og patienter er fortrolige med formatet og kender dets styrker og begrænsninger. Et godt eksempel er brugen af telemedicinsk udstyr til hjertesvigtspatienter. Patienten registrerer relevant information hjemmefra. Den sendes til sundhedspersonalet, som kontakter patienten, hvis svarene giver anledning til bekymring. En løsning, som Hjerteforeningen sammen med regionerne har kæmpet for, og som blev en del af økonomiaftalen for 2021. En løsning, vi er glade for, men som ikke nødvendigvis er for alle. Den skal være et tilbud til de patienter, som både fysisk og mentalt har overskud til den grad af egenomsorg, denne ordning kræver, og som samtidigt ønsker den løsning frem for et tilbud om fysisk fremmøde til kontrol.
Midler til de mindst resursestærke
Ingen tvivl om, at yderligere digitalisering i og af sundhedsvæsenet rummer et stort potentiale. Hvis en øget fleksibilitet for borgeren samtidig kan medføre en effektivisering, er der jo nærmest tale om win-win. En videokonsultation, der kan gennemføres fra job eller hjem, i stedet for at borgeren afsætter flere timer til et hospitalsbesøg, der reelt kun varer få minutter, er jo indlysende en fordel. Og i stedet for at lægge aftaler om kontrol langt ud i fremtiden, bør digitaliseringen understøtte, at man som patient i højere grad kan opsøge hjælp og booke tid med kort varsel, når behovet opstår. En udvikling, der understøtter individualiserede patientforløb, og som formentlig samtidig vil frigøre resurser i sundhedsvæsenet.
Opmærksomheden skal dog også være på, at digitaliseringen for nogle patienter kan risikere at give flere udfordringer end muligheder. Hvor de mest resursestærke har mulighed for at gribe udviklingen og måske blive endnu stærkere, er der en risiko for, at de mindre resursestærke vil stå tilbage, og at vi dermed øger uligheden. Vi skal være opmærksomme på at få den ældre generation med, når lægekonsultationen i højere grad går fra lægehus til Min læge-app. Og for at undgå at de mest sårbare patienter efterlades, skal vi huske at række en ekstra og særligt hjælpende hånd til dem for at sikre, at også de og deres sygdom bliver varetaget bedst muligt. Det kræver, at de frigivne resurser mobiliseres og bringes i anvendelse for dem, der har mest brug for dem. Så vi hele tiden er opmærksomme på, at digitaliseringen skal være et gode for de mange og for dem med det største behov.
