I Hjerteforeningen kigger forskerne på, hvordan coronakrisen påvirker hjerteområdet og hjertepatienternes liv. Når et emne er relevant for og optager hjertepatienterne og deres pårørende, er det også et relevant emne at nærstudere for os som forskere, siger forskningschef.

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Forskerne i Hjerteforeningen gransker hjerteområdet året rundt. Både diagnoser og medicin til bestemte udsatte patientgrupper er under luppen.

Da coronakrisen ramte, opstod et nyt forskningsfelt for hjerteforskerne. Pludselig var en ny trussel opstået for de danske hjertepatienter, der er i øget risiko for at få et alvorligt forløb, hvis de bliver smittet.

 

Patienternes udfordringer bliver studeret

Hjerteforeningens analyseenhed handlede hurtigt, da coronakrisen ramte, ved at igangsætte en række undersøgelser af hjertepatienters såvel som deres pårørendes behov og udfordringer.

Både interview, opringninger og digitale spørgeskemaer er blevet anvendt. Emnerne, forskerne har kigget nærmere på, har været alt fra livskvalitet, bekymringer og informationsbehov til praktiske udfordringer i hverdagen.

Resultaterne viser bl.a. at hjertepatienterne er gode til at passe på sig selv, eksempelvis med at holde afstand og holde god hygienje, men generelt var bekymrede for de ting, som de ikke kan kontrollere.

Bekymringerne gælder bl.a.  spørgsmål som ”hvordan opfører andre mennesker sig i det offentlige rum?” og ”hvor længe varer pandemien, og hvordan vil det gå, hvis jeg eller mine pårørende skulle blive smittet?”. Samtidig viser undersøgelsen, at coronakrisen ramte de pårørende mindst lige så hårdt mentalt og psykisk, som den ramte patienterne.

 

Danske registre er guldgruber

Alle Hjerteforeningens forskningsprojekter om coronakrisen trækker på data fra de unikke danske registre.

– Vores forskere bruger de mange informationer, som er tilgængelige i vores unikke danske registre til at se på, hvordan coronavirus (COVID-19) har påvirket hjertepatienterne i forhold til dødelighed, udvikling af sygdom, behandling og brug af sundhedsvæsenet, forklarer forskningschef Gunnar Gislason.

Han peger på, at forskningen altid tager udgangspunkt i de emner, som er mest væsentlige for hjerteområdet. Gunnar Gislason siger:

– Når et emne er relevant for og optager hjertepatienterne og deres pårørende, er det også et relevant emne at nærstudere for os som forskere.

Gunnar Gislason peger på, at ét projekt eksempelvis har kigget nærmere på konsekvenserne af ​coronakrisen i dele af sundhedsvæsenet for forekomsten af blodpropper i lungerne (lungeembolier).

– I projektet har vi blandt andet kigget på, om dødeligheden blandt disse patienter er steget. Vi finder, at der var et betydeligt fald i antallet af indlæggelser med blodpropper i perioden under coronakrisen. Og så kan vi se på tallene, at der ikke har været en stigning i risikoen for død efter en sådan blodprop.

 

Nedlukningen har spillet en rolle for resultaterne

Gunnar Gislason peger på, at årsagerne til faldet i antallet af indlæggelser sandsynligvis skyldes to overordnede faktorer. For det første er operationer blevet aflyst eller udskudt. I sig selv er operationerne en væsentlig risikofaktor for at udvikle blodprop i lungerne. Endelig forklarer Gunnar Gislason faldet med, at folk ikke har henvendt sig med symptomer til sundhedspersonale, hvor det er set, at antallet af akutte henvendelser til sundhedsvæsenet er faldet betydeligt i den periode.

– ​Det er på den måde interessant, at man ved at lukke landet ned har elimineret en del af de risikofaktorer, der er for at udvikle en blodprop i lungerne. Det gælder eksempelvis også lange flyrejser, som også er en risikofaktor, forklarer Gunnar Gislason.

Forskerne hos Hjerteforeningen har også i et andet projekt undersøgt risikoen for at få blodprop, hvis du har coronavirus. Projektet er stadig i sin spæde fase, og analyserne mangler at komme helt på plads.

– Når vi har resultaterne klar fra vores forskning, vil vi selvfølgelig kommunikere om dem hurtigst muligt, så denne viden kan komme flest muligt til gavn, siger Gunnar Gislason.

Endelig fokuserer forskerne også på, hvordan coronavirus påvirker hjertet og en stor sygdom som atrieflimren, ligesom forskerne har kigget på, om coronanedlukningen har påvirket diagnosticering og behandling af hjerte-kar-sygdom, og om der er forskel på, hvem i samfundet dette rammer, når man ser på uddannelse og personernes baggrund.