Kun en ud af seks, der får hjertestop uden for hospitalet, lever en måned senere. Nu vil forskere undersøge, om flere vil overleve, hvis deres tilstand overvåges bedre i ambulancen ved hjælp af metoder, der i dag kun bruges på hospitalets intensivafdeling.  

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Alt for få danskere lever længere end den første måned efter et hjertestop. De nyeste tal viser således, at kun 16 procent af dem, der får hjertestop uden for hospitalet, lever efter 30 dage.    

Forskere vil derfor nu undersøge, om en ny overvågningsmetode, der tages i brug allerede i ambulancen, kan redde danske liv. Metoden handler kort fortalt om, at lægen i ambulancen løbende tjekker, om hjertelungeredningen af patienten har den rette effekt, eller om den skal justeres. Det gør lægen ved hjælp af såkaldt invasiv blodtryksmåling. Og det er der god grund til, for lægerne ved nemlig allerede i dag, at netop kvaliteten af hjertelungeredningen og af defibrilleringen er den vigtigste faktor for patientens overlevelseschance.   

Forskningen er støttet af Hjerteforeningen med 1 million kroner.  

– Vi har aldrig systematisk undersøgt kvaliteten af overvågningsmetoden, selvom vi ser tydelige indikationer på, at den i praksis redder menneskeliv. Hvis det viser sig, at vi med fordel kan udbrede metoden, så har vi her at gøre med forskning, der meget konkret kan gøre en forskel for vores akutindsats. Det er dén viden, som vi forsøger at få bekræftet med forskningen her, forklarer Hjerteforeningens forskningschef, Gunnar Gislason, som samtidig peger på, at metoden allerede anvendes på de danske hospitaler.     

– Det er en intelligent fremgangsmåde, at vi ser på, hvad der i dag virker på de danske intensivafdelinger, og ser, om vi allerede tidligt i ambulancen kan anvende den metode. Når vi kan se, at noget virker ét sted, kan vi lige så godt se på, om det til fordel for patienten kan anvendes et andet sted – og tidligst muligt i hans eller hendes forløb.   

Forskerne vil i studiet undersøge voksne danskere, der har fået hjertestop uden for hospitalet, og som transporteres til hospitalet, mens de modtager hjertelungeredning.  

Forsker og ph.d.-studerende Jesper Fjølner fra Præhospitalet i Region Midtjylland leder projektet.  

– Vi tror på, at studiets resultater kan føre til en stor forbedring inden for den præhospitale behandling af hjertestop og gøre, at flere overlever på den lange bane. På sigt kan resultaterne muligvis også bruges i forbindelse med kritisk syge patenter med hjertesvigt og traumer, siger Jesper Fjølner.  

 

FAKTA: Den tekniske forklaring 

Læs her, hvordan overvågningsmetoden fungerer rent teknisk.  

  • Under hjertelungeredningen anlægger lægen i ambulancen en kanyle i en arterie i lysken.   
  • Invasivt blodtryk er etableret, og under transporten kan lægen overvåge patienten med sit måleudstyr.   
  • Løbende tilpasses de mekaniske brystkompressioner og mængden af adrenalin efter patientens behov.  
  • En behandlingsalgoritme udviklet specielt til formålet hjælper lægen med at tilpasse behandlingen.