Hjertelinjen modtager løbende henvendelser fra danskere med hjertesygdom og deres pårørende, som oplever at være angste for genåbningen af samfundet under coronakrisen. Psykolog giver dig her tre gode råd.

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Genåbningen af Danmark under coronakrisen er på mange måder vanskeligere end nedlukningen.

Sådan lyder budskabet fra Sidsel Grove, der er psykolog på Hjertelinjen. Hun taler løbende med hjertepatienter og deres pårørende om deres angst for at skulle ud i samfundet igen og møde medborgere, mens coronasmitterisikoen stadig hænger som en skygge over samværet og hverdagen.

– Specielt hårdt er det for de hjertepatienter, der er ekstra sårbare og fortsat skal passe på ikke at blive smittet med coronavirus, fortæller Sidsel Grove og peger på, at reaktionerne på genåbningen derved er meget forskellige hos de danskere, hun taler med, alt efter den enkeltes situation og personlighed.

– Nedlukningen af samfundet var kontant, og budskabet var klart. Landet var i en fælles krise. Men under genåbningen er det mere op til hver af os at forholde os til og navigere i de nye tider.

Hun fortæller, at man i en krisesituation reagerer på en trussel, og den første tid – som ved nedlukningen af samfundet – handlede det om overlevelse og overblik. Her gjorde vi alle i fællesskab, hvad vi fik at vide, skulle til for at håndtere truslen, dvs. blive hjemme, vaske hænder og holde afstand.

– Men nu har situationen ændret sig, og med genåbningen kommer der usikkerhed. For selvom samfundet er begyndt at åbne op, er faren ikke drevet helt over. Der er stadig formaninger og nye retningslinjer, der påvirker den enkeltes hverdag. Uenigheder i det politiske landskab kan skabe yderligere usikkerhed, da det kan være vanskeligt at gennemskue baggrunden for forskellige tiltag – er det sundhedsmæssige eller økonomisk hensyn, der ligger til grund for beslutningerne? I sidste ende betyder det, at det for den enkelte kan være vanskeligt at vurdere, hvor stor truslen egentlig er, forklarer Sidsel Grove.

– Coronavirus udgør på den måde en usynlig og udefinerbar fare, der efterlader den enkelte med mange dilemmaer i forhold til at vurdere truslen og agere efter den i hverdagen. Vi ved ikke, hvornår denne trussel forsvinder, og det forstærker usikkerheden, fordi vi på den måde ikke har afklaring med hensyn til, hvornår vi kan være trygge igen.

 

Relationerne kan være svære i øjeblikket

Ud fra et psykologisk perspektiv er det væsentligt, når man som hjertepatient eller pårørende oplever, ”at faren bor i vores relationer”, som hun udtrykker det.

– Pludselig kan vores nære relationer med eksempelvis børnebørn, børn, den gode nabo og så videre opfattes som en trussel. Man kan spørge sig selv: ”Hvem er smittet? Hvem er rask?” Og alt efter hvem vi er som personer, vil vi opfatte truslen meget forskelligt. Situationen kan skabe uenighed og konflikter i samværet med andre mennesker, siger Sidsel Grove.

Hvis man som hjertepatient eller pårørende er i beredskab og oplever sig selv som i fare, kan det ifølge Sidsel Grove være meget svært at acceptere, hvis andre ikke har samme oplevelse og derfor ikke overholder afstand og krav om hygiejne.

– Det kan være i supermarkedet, men også når man ses med venner og familie. Nogle vælger derfor at isolere sig selv fra andre i et forsøg på at skabe tryghed. Men isolation i længere tid kan have betydelige konsekvenser for den mentale sundhed. I den situation råder vi til, at man skal tage kontakt til sit sociale netværk, så man kan lave aftaler, man føler sig tryg ved. Måske føler nogle, at det er mærkeligt at lave sådanne aftaler, men hvis man kan komme overens og få et kompromis, så er det godt. Prøv at få talt om det og få noget godt samvær på den måde.

 

De sårbare har det hårdest

Dem, der er sårbare under coronakrisen, er dem, der i forvejen er sårbare.

– Coronakrisen har skabt en generel ængstelse i samfundet, som de fleste har mærket til, men for nogle kan coronakrisen i betydelig grad påvirke livskvaliteten og den mentale sundhed. Hvis man i forvejen er bekymret for sit helbred eller kæmper med angst, bliver man i højere grad påvirket af den ængstelse, der pludselig fylder det offentlige rum, siger Sidsel Grove.

– Skilte i bybilledet, streger på gulvet i supermarkedet og historier i medierne udgør alle påmindelser om tilstedeværelsen af en fare. Det bliver her ekstra vigtigt, at man opsøger troværdig viden og ikke kun bruger nyhederne som grundlag for at træffe beslutninger om sin hverdag. Det kan være gennem os på Hjertelinjen, ens læge eller myndighederne. Mange bruger os på denne måde som en form for sparringsmakkere, og alle hjertepatienter såvel som pårørende er velkomne til at ringe til os.

Ring til Hjertelinjen på 70 25 00 00 alle hverdage mellem kl. 9 og 16.

 

3 råd fra psykologen om angst, hjerte og coronakrise

  1. Prioriter dit mentale helbred: Find ud af, hvad der er vigtigt. Minimer den tid, du bruger på bekymringer. Maksimer den tid, du bruger på aktiviteter, der giver ro eller livsglæde.
  2. Snak med lægen, så du har de rigtige informationer om risiko og forholdsregler, og derved kan træffe beslutninger på baggrund af viden og ikke på baggrund af det, du hører i nyheder med den angst, det eventuelt skaber.
  3. Tag kontakt. Snak med familien, vennerne og kollegaerne. Undgå at isolere dig med dine dilemmaer og bekymringer. Er du usikker på, hvordan du kan være sammen med andre, så sørg for at italesætte det, og få lavet aftaler for samværet, så det kan være rart og ikke angstfuldt.

 

Læs også

Hold afstand: Sådan er jeres erfaringer og vores råd