Eremitageløbet 2021 finder igen i år sted i Dyrehaven 10. oktober. Du kan i år fravælge din T-shirt fra løbet og i stedet støtte Hjerteforeningen med 50 kroner. 

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Få motion, og gør samtidig en forskel. 

Det kan du gøre nu, hvor Hjerteforeningen og Eremitageløbet har indgået et samarbejde, der gælder for Eremitageløbet 2021, der finder sted søndag den 10. oktober. Her kan du fravælge din T-shirt og i stedet støtte Hjerteforeningen med 50 kr.  

Løbet kender du måske allerede – det fandt sted første gang en søndag i 1969. Siden har 667.897 løbere i alderen 4-96 år gennemført løbet.  

Det var læge Peter Schnohr fra Københavns Idræts Forening og tandlæge og OL-skiløber Svend W. Carlsen fra Københavns Skiklub, som fik idéen til et motionsløb. De henvendte sig til BT med et forslag på 25 kilometer. Reklame- og informationschef Werner Mårtensson mente, at 6 kilometer var nok, og i et kompromis endte de med de 12,1 kilometer, som Eremitageløbet var det første år.  

Sådan skriver Eremitageløbet på sin hjemmeside. 

Eremitageløbet er et løb for hele familien, men også et løb, der tiltrækker eliten. Henrik Jørgensen (Hjerteforeningens ambassadør Anna Holms far, red.) satte løbsrekorden for mændene med 38.40 i 1987, mens Anna Emilie Møller satte rekord for kvinderne med 43.45 i 2016. 

LÆS mere om, hvordan du deltager.