Evnen til at finde, forstå og anvende information om sundhed kan være med til at forklare social ulighed i sundhed. Det viser et ph.d.-projekt fra Health, Aarhus Universitet.

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

Hvor meget forstår du om din egen hjertesygdom og om sundhed generelt? Den viden og hvordan du anvender den – din såkaldte sundhedskompetence – og hvad den betyder for din hjertesygdom, fokuserer et ph.d.-projekt fra Health, Aarhus Universitet, på.

Sundhedskompetence dækker over individuelle færdigheder i at opnå, forstå og bruge sundhedsinformation til at handle på og advokere for sin egen sundhedssituation og navigere i et komplekst sundhedsvæsen. Og lav sundhedskompetence hos patienter med kronisk sygdom, såsom hjertesygdom, er ifølge projektet forbundet med større sygelighed, mere usund adfærd og ringere livskvalitet. Projektet er støttet af Hjerteforeningen.

– Sundhedskompetence er skævt fordelt på sociale parametre: Dem med lavest indkomst, kortest uddannelse, fra laveste socialklasse har sværest ved at forstå og omsætte informationer om sygdom og sundhed og navigere i den information. Det kan skabe og vedligeholde ulighed i sundhed, siger læge Anna Aaby.

Svært at prioritere sund livsstil

Hun fokuserer i sit projekt på sundhedskompetencer i forbindelse med hjertesygdom, fordi evnen til at omsætte viden og information om sundhed til fx en livsstilændring særligt på hjerteområdet har betydning for sygdoms- og/eller rehabiliteringsforløbet. Og her ser hun, at kompetencerne er skævt fordelt:

– Mennesker med kortere uddannelse er mindre øvede i at forholde sig til information og handle på den information. Hvis der samtidig er andre parametre i disse menneskers liv, som er tunge eller krævende, kan det være svært at prioritere sundhed og en hjertesund livsstil, siger Anna Aaby og understreger, at projektet har fokuseret på, hvordan den viden kan bruges til at strukturere tilgangen til de mere sårbare patientgrupper og individualisere sygdoms- og rehabiliteringsforløb for disse patienter.

– Det handler om at have fokus på, hvordan organisationen – fx en kommune – kan arbejde med at imødekomme borgernes forskellige sundhedskompetencer. Vi kan se, at de medarbejdere, vi har haft inde over projektet, virkelig har taget begrebet til sig og er blevet meget mere bevidste om, hvad det vil sige at være en sårbar patient, siger Anna Aaby.

Ser det enkelte menneske

Ifølge hende har det betydet, at medarbejderne i højere grad ser på den enkelte borgers samlede livssituation og på de tilstedeværende muligheder og ressourcer – eller mangel på samme – i stedet for kun at se på borgerens hjertesygdom.

– Det skaber et rum for en bredere forståelse af borgeren. Hvad er der på spil i det her menneskes liv? Og hvad skal der til for at lykkes med vedkommende forløb? Det kan være, at der skal inddrages en pårørende, eller at man skal ringe til vedkommendes en ekstra gang for at minde om aftaler, forklarer Anna Aaby.

For Hjerteforeningen er projektet vigtigt at støtte for at sikre, at alle får lige gavn af sundhedssystemet. Det forklarer forskningschef Gunnar Gislason:

– Det er vigtigt, at alle har samme muligheder for behandling og for at komme godt videre efter et forløb med hjertesygdom. Hvor godt man kommer igennem et sygdomsforløb må ikke blive et spørgsmål om, hvor kompetent man er med hensyn til at forstå og gøre brug af de muligheder, systemet tilbyder, siger Gunnar Gislason.