Er du det mindste i tvivl, så lad være med at klikke på dem. Hold dig opdateret på hjerteforeningen.dk/corona, siger Hjerteforeningens forskningschef, Gunnar Gislason.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Hold dig opdateret på hjerteforeningen.dk/corona

 

I en tid med nye informationer fra myndighederne fra dag til dag, ja, næsten fra time til time, kan nogle lade sig friste til at udnytte de mange informationer til forsøg på svindel. De seneste dage har der været meldinger om falske e-mails og sms-beskeder, som opfordrer modtageren til at indtaste NemID-oplysninger for at modtage meldinger fra Sundhedsstyrelsen. Men beskederne er falske og kan i værste fald udnyttes af de kriminelle afsendere. 

Sundhedsstyrelsen oplyser på sin hjemmeside: 

I beskeden står, at du har modtaget en besked fra Sundhedsstyrelsen, og at du kan logge på sundhedsstyrelsen.net. Det er IKKE Sundhedsstyrelsens side. Adressen leder til en falsk hjemmeside. Den falske side ligger på .net-domænet, mens Sundhedsstyrelsens rigtige hjemmeside ligger på .dk -domænet. 

Hjerteforeningens forskningschef Gunnar Gislason understreger vigtigheden af at holde sig opdateret på de officielle myndigheders hjemmesider, og er man det mindste i tvivl om, hvorvidt en side er falsk, bør man holde sig fra at klikke ind på den: 

– På hjerteforeningen.dk/corona samler vi løbende myndighedernes nyeste informationer, så her kan man være sikker på at kunne holde sig orienteret. Og har du symptomer, forværring af symptomer eller er generelt usikker på din helbredstilstand, så ring til din læge, siger Gunnar Gislason. 

Sundhedsstyrelsen skriver, at hvis man har indtastet sine oplysninger på den falske side, skal man straks spærre sit nøglekort, ligesom man skal kontakte sin bank og kontakte politiet, hvis man oplever, at ens oplysninger bliver misbrugt.  

 

Hold dig opdateret på hjerteforeningen.dk/corona