Matthew Phelps arbejder for Hjerteforeningen som seniorforsker og er specialist i epidemier. Han giver dig her et indblik i, hvordan foreningen arbejder koncentreret med hjerteforskning og coronavirussen og på at hjælpe danskerne med at få fakta på plads.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Han kommer fra det Vilde Vesten, nærmere bestemt staten Texas i USA, og er nu centrum i et vildt forløb i Danmark, hvor også hjerteområdet er ramt af den omfattende coronavirus. Navnet er Matthew Phelps, alderen er 34, og han er seniorforsker i Hjerteforeningen. For få år siden skrev han sin ph.d.-afhandling om netop epidemier, og bl.a. derfor er han i disse uger en central aktør i foreningens maskinrum, som består af nogle af landets bedste forskere på hjerteområdet. Sammen forsøger de at skaffe alle de korrekte fakta, der er relevante på hjerteområdet, når det kommer til coronavirus. Du kan læse mere om fakta om hjertet og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona, hvortil Matthew Phelps og Hjerteforeningens andre forskere dagligt leverer viden og indsigt.
Du får her Matthew Phelps syn på, hvordan det er at arbejde som forsker i Hjerteforeningen under coronakrisen.
Hvad laver forskerne i Hjerteforeningen, mens coronakrisen varer?
– Vi holder hele tiden et vågent øje med den coronaforskning, som er relevant for hjerteområdet, og så hjælper vi både vores Hjertelinje og alle vores fagfolk i organisationen med at finde de relevante tal, faktaelementer og data, som vi kan bruge i vores oplysningsarbejde. Og samtidig er det klart, at hjertesygdom stadig vil findes, når coronakrisen er ovre, så vi bliver derfor samtidig ved med at presse på med vores eksisterende og mere generelle hjerteforskning. Vores job er at hjælpe danskerne på den lange bane også.
Hvad gør I anderledes, end I gør normalt?
– Vi har omlagt en del af vores ressourcer til at arbejde koncentreret med coronakrisen, så de danske hjertepatienter og deres pårørende kan bruge os som deres “go-to point”, når det kommer til, hvad der er rigtigt og forkert i denne tid med mange informationer. Da dette er en ny virus, og fordi vi ikke ved så meget om den, som vi ved om andre sygdomme, så kigger vi desuden på, hvor vi også kan bidrage med ny forskning, så vi bedre kan komme til at forstå, hvordan denne sygdom påvirker hjertepatienter. Vi har på den måde stillet skarpt på coronakrisen.
Hvordan bruger du dine færdigheder som epidemiolog i disse tider?
– Det er klart, at vi får en masse data ind, der handler om, hvordan sådan en pandemi udvikler sig, og der er det vigtigt, at vi hele tiden har overblikket over, hvad der er særligt relevant at forholde sig til på hjerteområdet. Dér bruger jeg min uddannelse og baggrund med speciale i netop epidemier til at sammenholde data og fokusere på, hvad der er rigtigt og forkert.
