Hvis dit stofskifte løber løbsk, kan det ramme både hjerte og kar. Det oplever mange af Hjerteforeningens medlemmer. En af dem er Jane Dideriksen, som du kan møde i det nye nummer af Hjerteliv.

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

For over ti år siden fik Jane Dideriksen konstateret først for højt og sidenhen for lavt stofskifte. Senere fik hun atrieflimren. Når man spørger forskerne, er overlappet mellem stofskifte og hjertesygdom desværre ikke overraskende. Ét problem kommer sjældent alene.

Få også et overblik over en ny indsats for brugerinddragelse. Hjerteforeningen har spurgt hjertepatienter og pårørende, hvad de ønsker mere forskning i. Valget er faldet på psykiske følger af hjerte-kar-sygdom. Eller tag med til Hillerød. Her mødes en gruppe mandlige hjertepatienter i et fortroligt rum, de kalder Herreværelset. Her er der plads til svære snakke uden selvcensur.

Kender du Hjerteforeningens kostråd? Hvis ikke, så får du et overblik over, hvordan du lever hjertesundt. Ved at følge Hjerteforeningens kostråd kan du sænke dit kolesterol og blodtryk. Vi har samlet rådene i et opslag – lige til at rive ud og hænge op.

Er du til brød eller grød om morgenen? Morgenmaden er et vidunderligt og vigtigt måltid med masser af muligheder. Få skønne opskrifter til en god og hjertesund start på dagen i det nye nummer af Hjerteliv.

Velbekomme og god læselyst.

Klik her eller på billedet for at åbne Hjerteliv nr. 1, 2020