Pulversovs, toastbrød og færdigretter: Skader ultraforarbejdet mad hjertet? 

Cornflakes, Cheerios, færdigkager fra supermarkedet, pulversovs, toastbrød, færdige frostretter, ketchup, chips og kiks. Ultraforarbejdet mad er der masser af i kølediskene og på supermarkedernes hylder. 

Og vi elsker det. 

Gennem de sidste mange år er indtaget af såkaldt ultraforarbejdet mad steget, forklarer ernæringsfaglig konsulent Natasha Selberg fra Hjerteforeningen. 

Hun peger på, at vi i løbet af de sidste 40-50 år er gået fra at spise primært basisvarer som kartofler, grøntsager og kød til at spise stærkt processeret mad i større og større mængder.   

– Netop færdigretter og forarbejdet mad har været beskyldt for at være en del af forklaringen på den voksende globale fedmeepidemi, fortæller Natasha Selberg og udlægger her, hvad forskningen siger om ultraforarbejdede madvarer. 

Et nyere studie publiceret i British Medical Journal viste for nylig, at et højt indtag af ultraforarbejdede fødevarer er associeret med en højere risiko for hjerte-kar-sygdom. Forfatterne konkluderede dog selv, at studiets resultater skal konfirmeres yderligere gennem andre studier, og en årsagssammenhæng etableres, før man kan konkludere noget endeligt. 

– Det er ikke muligt ud fra studiet at sige, at den ultraforarbejdede mad er årsagen til den øgede forekomst af hjerte-kar-sygdom. Måske hænger det sådan sammen, at personer, der spiser meget ultraforarbejdet mad, også bevæger sig mindre eller generelt har en mere usund livsstil. Eller måske er det sundhedsbevidste personer, som oftere laver mad fra bunden.  

Meget ultraforarbejdet mad er designet til at få os til at spise mere 

Et andet studie viste ifølge Natasha Selberg, at forsøgspersoner, der fik ultraforarbejdet mad i to uger, spiste væsentlig flere kalorier, end når de spiste langt mindre forarbejdet mad. Studiet viste, at indtag af ultraforarbejdet mad fik forsøgspersonerne til at indtage 500 kalorier ekstra om dagen.  

Studiet definerede de ultraforarbejde produkter som eksempelvis cornflakes, Cheerios, færdigkager fra supermarkedet, færdige frostretter, pulversovs, toastbrød, ketchup, chips og kiks. 

– Vi har en tendens til at overspise, hvis maden er industrielt forarbejdet. Maden er simpelthen sammensat på en måde, så vi spiser mere og hurtigere. Færdigretter er oftest smagsoptimeret med den rette sammensætning af fedt, sødt og salt og med den rette konsistens, der ikke kræver så meget tyggearbejde. Det medvirker til et stort og hurtigt indtag. Forskerne i studiet her observerede også, at forsøgspersonerne spiste den ultraforarbejdede mad hurtigere og dermed havde tendens til at overspise. 

– Forskningen her er ganske interessant, fordi den peger på, at smagen af salt, sødt og fedt frister os til at spiser mere. Og det er i højere grad dette, som er problemet, og ikke kun indholdet af eksempelvis fedt og sukker, siger Natasha Selberg. 

– Ifølge dette studie kunne forklaringen også være energitætheden af madvaren. Altså hvor mange kalorier der er pr. gram.  

Natasha Selberg forklarer, at pommes frites indeholder langt flere kalorier pr. gram end fx kartofler.  

– Problemet her er derfor sandsynligvis ikke, hvor meget en fødevare er forarbejdet, men at den forarbejdede mad er langt mere energitæt end den mindre forarbejdede og mindre energitætte mad. Forarbejdet mad indeholder generelt mange kalorier og for få næringsstoffer, forklarer Natasha Selberg. 

Forklaringen kan ifølge Natasha Selberg også være at forarbejdet mad kan have et såkaldt ”lavt mæthedsindeks”.  

– Det vil sige, at forarbejdet mad mætter mindre pr. kalorie, og betyder, at du bliver hurtigere sulten igen.  

Alt dette medvirker til et potentielt højere fødeindtag, så det i det lange løb medvirker til, at det er lettere at tage på og sværere at holde vægten, siger Natasha Selberg. 

Hun forklarer, at nogle ultraforarbejdede madvarer også indeholder meget salt. Salt påvirker vores blodtryk negativt, og generelt spiser 9 ud af 10 danskere for meget salt. Forarbejdede fødevarer som ost og pålæg samt færdigretter indeholder meget salt og bidrager med en stor andel af det samlede daglig saltindtag.  

Er alt forarbejdet mad usundt? 

Skal du så blot holde dig fra ultraforarbejdede fødevarer, hvis du vil holde vægten og leve sundt?  

– Problemet er, at definitionen på ultraforarbejdet mad ikke er helt klar, og at det dækker over alt fra kyllingenuggets til færdigsnittede grøntsager. Men man kan godt leve sundt uden at lave al sin mad fra bunden og i stedet gøre det nemmere for sig selv og vælge madvarer, andre har tilberedt for sig.  

Det er selvfølgelig ikke sundt, hvis du tyr til de ultraforarbejdede produkter som læskedrikke, is, kartoffelchips, masseproduceret og plastikpakket bagværk, kiks, søde morgenmadsprodukter, frostpizza, posesupper, pølser, kyllingenuggets, energibarer og slik i store mængder. Men du kan efterhånden få mange sunde færdigretter og færdigsnittede salater. Så du kan i princippet sagtens leve udelukkende af forarbejdede fødevarer – og leve sundt.  

7 GODE RÅD: Det skal du være opmærksom på med forarbejdede fødevarer 

1. Gå efter de sunde færdigretter og den sunde fastfood. 

1. Gå efter nøglehulsmærket, når du handler ind. 

1. Læs varedeklarationen og ingredienslisten. Få mere viden her. 

1. Vær opmærksom på vildledning. Få mere viden her.  

1. Vælg fødevarer, der er mindre forarbejdet, frem for energitætte færdigretter.  

1. Følg de hjertesunde kostråd fra Hjerteforeningen. 

1. Tag de saltsmarte valg, og reducer dit indtag af salt. Få mere viden her (eksternt link), og prøv vores salttest. 

FORSTÅ ORDET: Hvad er ’ultraforarbejdet mad’? 

Forarbejdet mad er en fællesbetegnelse for madvarer, der er blevet gjort noget ved – de er eksempelvis hakket, snittet, bagt eller kogt. Forarbejdede fødevarer kan være alt lige fra spegepølse, mayonnaise og frugtyoghurt til måltidssalater, revne gulerødder og brød.  

Fødevarerne er industrifremstillet og kan være tilsat en række tilsætningsstoffer, som giver smag, konsistens og udseende, fx farvestoffer, smagsforstærkere, emulgatorer, stabilisatorer og konserveringsmidler. De kan også være sammensat af næringsstoffer, som er ekstraheret fra den oprindelige vare og måske bearbejdet videre, som hydrolyseret sojaprotein eller hydrogeneret plantefedt.