En ud af tre er forvirret over junglen af sundhedsråd: Sådan skiller du sandt fra falsk 

Føler du dig rundtosset, når du læser det ene sundhedstip efter det andet – specielt når de velmenende tips siger det modsatte af hinanden? Fortvivl ej, for du er langtfra alene. Et stigende antal danskere er forvirrede over de mange sundhedsråd, der florerer. Det fortæller ernæringsfaglig konsulent Natasha Selberg fra Hjerteforeningen. 

– Danskerne er forvirrede over, hvad der er op og ned i forhold til sundhed, og hvad der er sundt og sandt. Danskerne har aldrig haft adgang til så mange informationer om sundhed som nu. Alligevel har mere end en ud af tre af os svært ved at finde ud af, hvad der overhovedet er sundt og usundt, siger Natasha Selberg.  

Hun peger på, at informationsstrømmen er massiv, særligt fra sociale medier og blogindlæg, hvor bloggere og selvudnævnte sundhedsguruer konkurrer om vores opmærksomhed med mere eller mindre velunderbyggede sundhedsråd. Natasha Selberg peger på, at der findes mange forskellige sundhedsbudskaber og råd om kost på sociale medier, i blogs, i nyhederne og også fra forskere og offentlige myndigheder.  

– Indimellem er disse anbefalinger modstridende. Dagligt bombarderes vi med udsagn om, hvad der tilsyneladende er godt eller skidt for os. Og ikke sjældent støder vi på budskaber, der peger i hver sin retning. Så der er ikke noget at sige til, hvis du bliver forvirret.  

Vær på stikkerne, når følelser tæller mere end fakta 

Sensationelle overskrifter i medierne, selvudnævnte sundhedseksperter og bloggere, hvor følelserne ofte tæller mere end videnskabelige fakta, er blandt forklaringerne, forklarer Natasha Selberg.  

– Mange lytter hellere til bloggere, venner og bekendte end til myndighederne.  De søger viden hos fællesskabet og ikke hos det etablerede.  

Natasha Selberg peger på den form for sundhedsnyheder, hvor såkaldt ”anekdotiske beviser” fylder meget. 

– Det er en form formidling, som involverer enkeltpersoners historier om, hvordan kosten ændrede deres helbred og liv, og hvordan de føler og oplever. Ofte tager fortælleren udgangspunkt i egne erfaringer og ikke nødvendigvis i videnskabeligt underbyggede råd. Ofte rummer formidlingen en beskrivelse af, hvor dårligt det hele var før kostomlægningen, og hvilke væsentlige ændringer kostomlægningen medførte. Det nævnes normalt ikke, at de måske også har foretaget andre livsstilsændringer, da de begyndte at spise noget særligt eller skar ned på noget andet – såsom at de samtidig øgede deres fysiske aktivitet, reducerede deres alkoholforbrug, sov bedre, stressede mindre eller holdt op med at ryge.  

Selv mennesker med ingen eller meget begrænset viden inden for ernæring formår ifølge Natasha Selberg ofte at komme gennem med deres personlige meninger ved at benytte sig af en overbevisende ”akademisk sprogdragt” eller kun beskrive egne erfaringer og generalisere ud fra enkeltstående tilfælde under parolen “hvis det virker for mig, virker det nok også for alle andre” – uden nødvendigvis at have noget, der underbygger det. 

Det er ikke let at skelne mellem videnskabeligt baseret viden og videnskabeligt baserede meninger og overbevisninger, når du som modtager tænker “det kan være mig, som hun eller han taler om”, forklarer Natasha Selberg. Men bare fordi det virker for dem, virker det ikke nødvendigvis for alle. Et menneskes historie om vedkommendes oplevelser med at følge en bestemt diæt gælder i princippet for denne person og ingen anden. 

Sunde og usunde fødevarer 

Både fedt, sukker, mælk, æg, gluten og kulhydrat har været sat  i skammekrogen som farlige for vores helbred. Men det er ifølge Natasha Selberg forkert at dømme nogle typer fødevarer ude og andre inde. En fødevare er ikke i sig selv sund eller usund, god eller dårlig eller slankende eller fedende, og vi risikerer at gøre mere skade end gavn for os selv, hvis vi hopper med på en bølge og vælger en eller flere typer fødevarer fra. Derimod kan du have sunde eller usunde kostvaner, hvilket afhænger af, hvor meget du spiser af bestemte fødevarer, og hvad du ellers spiser. 

Fødevarestyrelsen har produceret en video, der gør op med denne myte: 

Hvad man bør spise, hvis man vil leve sundt, er i virkeligheden meget simpelt, lyder det fra Natasha Selberg. Spis varieret – det vil sige lidt af det hele og ikke for meget. Spis efter de hjertesunde kostråd, som bygger på de officielle kostråd, der er baseret på tusindvis af studier og anbefalinger. De er baseret på den bedst tilgængelige evidens og et solidt videnskabeligt grundlag. 

Mange af de skiftende råd om at undgå bestemte typer fødevarer er desværre uden hold i den samlede forskning, der findes om kost, ernæring og sygdomsforebyggelse. De overordnede råd har reelt ikke ændret sig meget igennem de sidste 50 år, og rådene om at spise mere fuldkorn, frugt, fisk, grønt og magre kød- og mejeriprodukter og mindre kage, chokolade, is og sodavand holder stadig, siger Natasha Selberg.

Hjerteforeningen vil gerne være med til at hjælpe med at skille skidt fra kanel, nedbryde madmyter og være det sted, hvor du kan få den aktuelt bedste viden, der bygger på et solidt videnskabeligt grundlag og den bedste tilgængelige evidens om, hvad du skal spise for at forebygge hjerte-kar-sygdom.  

Læs vores råd om hjertesund kost her. 

8 gode råd: Sådan sorterer du skæg fra snot i nyhedsbilledet 

Vi har samlet en liste med vores otte bedste råd om, hvordan du får optimeret dit eget ”nyhedsfilter” og nemmere navigerer i junglen af sundhedstips. Og ikke mindst hvad du kan spørge dig selv om, når du ser eller læser nyheder. 

1. Hvem er afsender af budskabet? Spørg dig selv, om der for eksempel kunne være en kommerciel interesse i at få et bestemt budskab ud, om vedkommende ved noget særligt om emnet, eller om budskabet er baseret på den enkeltes egen erfaringer.
2. Hvor ved de det fra? Pålidelige kilder er ikke en YouTube-video, men se efter henvisninger til officielle rapporter, videnskabelig litteratur eller andre pålidelige kilder. Vær opmærksom på hjemmesider, du ikke kender, eller medier, der refererer til andre medier.  
3. I hvilke mængder skal du spise hvad, og hvem skal spise det? Ofte overdrives det, hvor meget eller lidt man skal spise at en bestemt ting, og hvem det gavner. 
4. Medierne sælger gode historier, ikke nødvendigvis god videnskab. Vær opmærksom på overdrevne overskrifter, så læs sådanne artikler med kritiske briller. 
5. Det kan virke, som om kostrådene skifter hele tiden, men det gør de ikke. Det er bare svært at sælge en historie, der handler om status quo. Det sælger bare bedre med retorik a la “alt, hvad vi troede, vi vidste om sundhed, er falsk”. 
6. Vær opmærksom på dem, der lover guld og grønne skove, quickfix og hurtige genveje. Folk vil gerne have quickfix og de nemme løsninger, mens sandheden om sund kost ofte er livstilsændringer, som man kan holde på langt sigt og altså et lidt sejere, men mere holdbart træk.  
7. Vid, at sundhedstrends i medierne skifter løbende – fedtforskrækkelse, kulhydratangst, glutenfri kost og meget andet. Men selvom noget er moderne, og mange gør det, er det ikke sikkert, det er godt for dig.  
8. Hold øje med, om enkeltstudier bliver fremhævet a la “nyt studie slår fast”. Enkeltstående forskningsresultater giver ikke altid klare og entydige svar. I stedet er den mest pålidelige viden den samlede forskning på området. Vær derfor kritisk, hvis nyheden, du læser, taler imod eksisterende solid forskning.

VIDEO: Videnskab.dk har her lavet en lille video om, hvad du skal holde øje med, når du læser nyheder (eksternt link).