Den internationale hjertedag, World Heart Day, sætter fokus på de 17,9 millioner mennesker, der hvert år dør af hjerte-kar-sygdom. I Danmark er kampen for lighed i behandlingstilbud mere relevant end nogensinde, lyder det fra Hjerteforeningen, der både politisk og forskningsmæssigt kæmper for lige vilkår.

Ved du, hvilken dag det er i dag? Ja, der er mange mærkedage efterhånden, og hjerterne har også deres egen. Den hedder World Heart Day og afholdes i dag, 29. september.

Den internationale hjertedag sætter i år fokus på lighed i behandlingstilbud på hjerteområdet. Og dét mener Hjerteforeningen, er meget relevant for netop den danske situation.

Foreningens database, HjerteTal, viser, at den sociale ulighed med hensyn til, hvem der bliver ramt af hjertesygdom, og hvor mange der dør af hjertesygdom, er markant. Omkring 80 procent flere kvinder og 50 procent flere mænd, hvis højest fuldførte uddannelse er på grundskoleniveau, rammes af hjerte-kar-sygdom, sammenlignet med dem med en lang videregående uddannelse. Samtidig ses en stor geografisk ulighed.

Administrerende direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft peger på, at foreningens kamp mod social og geografisk ulighed i høj grad er relevant for mange danskere.

– Alle hjertepatienter og deres familier skal hjælpes til at leve et godt liv med deres hjertesygdom – uanset social position og geografi, siger Anne Kaltoft.

 

International hjertedag stiller skarpt på vores fælles kamp

I dag sætter organisationer verden over ligeledes kampen for lighed på hjerteområdet på dagsordenen. Med kampagnen World Heart Day understreges vigtigheden af, at vi spiser sund mad, motionerer sammen og siger nej til rygning, af, at fagfolk kæmper mod rygning og forhøjet kolesterol, og af at sætte sundhedsmæssige dagsordner politisk og at skabe hjertevenlige arbejdspladser.

Alt sammen under sloganet ”Mit hjerte, dit hjerte, vores hjerter” (oversat fra engelsk, red.).

– Hjerte-kar-sygdom er i dag verdens største dræber. Men det behøver ikke være sådan. Ved at lave små forandringer i vores liv kan vi reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom, ligesom vi kan øge vores livskvalitet og være et godt eksempel for den næste generation. Det handler om at sige til sig selv, til folk du holder af og til alle individer rundtom på jorden: “Hvad kan jeg gøre lige nu for at passe på mit hjerte – og på dit hjerte?”, lyder det i kampagnen World Heart Day, som blev grundlagt 2000 af World Heart Federation.

Den 29. september bliver der afholdt tusinder af aktiviteter og begivenheder rundt om på kloden for at sprede budskabet om at bekæmpe hjertedød.

 

Dansk forskning kortlægger ulighed i overlevelse af hjertesvigt

Hjerteforeningen støtter aktuelt et studie, der skal nærstudere uligheden i behandling inden for en af de største diagnoser på hjerteområdet, nemlig hjertesvigt, som 12.000 danskere rammes af hvert år. Dødeligheden er høj for hjertesvigtspatienter, og det er i dag uvist, i hvor høj grad eksempelvis patienter med en kort uddannelse eller lav indkomst er i særlig forhøjet risiko for at dø af lige præcis hjertesvigt.

– Denne viden er vigtig for læger og andre sundhedsprofessionelle, så der kan ydes en ekstra indsats for patienter med forhøjet risiko, forklarer forsker Julie Andersen, der står bag studiet.

Studiet undersøger konkret, om patienter med en kort uddannelse eller lav indkomst har en større risiko for at dø hhv. et og fem år efter diagnosen, om patienter med en kort uddannelse eller lav indkomst modtager den samme medicinske behandling som patienter med en lang uddannelse eller høj indkomst, og endelige om der findes tiltag, såsom patientuddannelse eller økonomisk tilskud til medicin, som effektivt kan gøre dødeligheden blandt hjertesvigtspatienter mindre på tværs af den danske befolkning.

Studiet anvender registerdata fra alle landets sygehuse og vil dermed inkludere alle patienter, som er diagnosticeret med hjertesvigt siden 2005.

 

FAKTA: Det siger HjerteTal om ulighed

  • Danskere, hvis højest fuldførte uddannelse er på grundskoleniveau, har væsentlig højere risiko for at blive ramt af hjerte-kar-sygdom end personer med en lang videregående uddannelse.
  • Både mænd og kvinder med grundskoleuddannelse har over dobbelt så høj risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme, som deres jævnaldrende med lang videregående uddannelse.
  • Blandt 100.000 danskere, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau, lever 16.795 mænd og 12.343 kvinder med en hjerte-kar-sygdom. Ser man på 100.000 danskere med lang videregående uddannelse, lever 11.481 mænd og 6.951 kvinder med en hjerte-kar-sygdom. Det betyder, at risikoen for et liv med hjerte-kar-sygdom er 46 procent højere for mænd og 78 procent højere for kvinder med grundskoleuddannelse.
  • Blodprop i hjertet rammer mere end dobbelt så mange personer blandt dem, hvis højest fuldførte uddannelse er på grundskoleniveau, sammenlignet med dem, der har en lang videregående uddannelse.
  • I kommunerne med den højeste dødelighed som følge af hjerte-kar-sygdom dør næsten dobbelt så mange mænd og kvinder af hjerte-kar-sygdom, sammenlignet med kommunerne med den laveste dødelighed som følge af hjerte-kar-sygdom.

 

FAKTA: Det handler World Heart Day om

Den internationale hjertedag handler om, at vi sammen skal hjælpe hinanden til at leve længere, bedre og mere hjertesunde liv. Her får du de vigtigste fakta fra kampagnen:

  • Hjerte-kar-sygdom er ansvarlig for 17,9 millioner dødsfald hvert år, og inden 2030 vil dette tal stige til 23 millioner.
  • 80 procent af for tidlige dødsfald på verdensplan forårsaget af hjerte-kar-sygdom kunne undgås, hvis de fire store risikofaktorer – rygning, usund kost, fysisk inaktivitet og skadelig brug af alkohol – blev håndteret.
  • Tobaksrygning og passiv rygning slår hvert år 6 millioner mennesker ihjel og er skyld i op imod 10 procent af hjertedødeligheden. 28 procent af dem, der dør af sygdomme relateret til passiv rygning, er børn.
  • Hjerte-kar-sygdom bidrager på verdensplan til fattigdom, specielt i lav- og mellemindkomstlande, fordi priserne på behandling er massive for borgerne i disse lande.
  • Små livsstilsændringer kan gøre en stor forskel for hjertesundheden. Eksempelvis kan 30 minutters fysisk aktivitet, rygestop og sund mad hjælpe med at forhindre udvikling af og dødelighed for hjerte-kar-sygdom.
  • På strukturelt plan bør landene indføre gennemgribende indsatser på tværs af befolkningskel for at reducere antallet af tilfælde af hjerte-kar-sygdom, eksempelvis politiske tiltag mod tobak, beskatning af usund mad med meget salt, sukker og fedt, bedre infrastruktur for at øge lysten til motion og strategier mod for stort indtag af alkohol.

Kilde: World Heart Day.