Administrerende direktør i Hjerteforeningen, Anne Kaltoft, siger i netmediet Altinget, at fødevareindustrien frit har "spil til at markedsføre billige, afhængighedsskabende og kalorierige fristelser til børn og unge, som risikerer at blive overvægtige. Der bør indføres et direkte forbud mod markedsføringen, mener Hjerteforeningen".

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

51 procent af vi danskere er overvægtige, og 17 procent er svært overvægtige.

– Det er altså mere almindeligt at veje for meget end ikke at gøre det, skriver Anne Kaltoft, der er administrerende direktør i Hjerteforeingen, på netmediet Altinget.dk.

– For mange kilo på kroppen er ikke et spørgsmål om personlig selvdisciplin eller svag rygrad.

Anne Kaltoft beskriver overvægt som et samfundsproblem, og at en af de største årsager til fedme skal findes i den måde, som vores samfund er indrettet på.

– Vi lever i en voldsom tilgængelighed af overflødige kalorier – de usunde fødevarer er lette at få fat i, billige at købe og nemme at indtage – og samtidig må vi erkende, at der er en klar mangel på nødvendigheden af at skulle bevæge kroppen, skriver Anne Kaltoft.

– Vi har ganske enkelt konstrueret et samfund, som gør det svært at spise sundt og med måde – et fedmefremmende samfund.

Ifølge Anne Kaltoft spiller fødevareindustrien og detailhandlen en betydelig rolle i denne udvikling,

– For de er sat i verden for at sælge produkter og ikke for at fremme folkesundheden.

Hun peger på, at Hjerteforeningen ønsker begrænsning på eller et direkte forbud mod markedsføring af usunde fødevarer og produkter rettet mod børn og unge.

 

LÆS: Du kan læse hele debatindlægget her (link til Altinget.dk)