Børnehjertefonden og Hjerteforeningen uddeler årets støtte til forskning i hjerte-kar-sygdom. Et af de i alt 29 projekter skal kortlægge arveligheden af en udbredt medfødt hjertefejl. Et andet projekt skal undersøge, om tidlig operation kan bedre langtidsoverlevelsen hos patienter med forsnævring af hovedpulsåreklappen.

Mange børn fødes med en såkaldt to-fliget aortaklap (bicuspid aortaklap). Kort fortalt handler sygdommen om aortaklappen, der sidder mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren (aorta). Normalt er klappen tredelt, men ved to-fliget aortaklap er den todelt. Klappen kan virke normalt og uden problemer, men den kan også blive forsnævret og utæt senere i livet. Det kan for personen med to-fliget aortaklap føre til åndenød, smerte i brystet (hjertekrampe) ved fysisk aktivitet, svimmelhed og besvimelse ved anstrengelse.

Ét af de støttede projekter i Børnehjertefonden vil kigge nærmere på børn med to-fliget aortaklap, som er en af de hyppigste medfødte hjertefejl. Størstedelen af patienter med to-fliget aortaklap får på et tidspunkt i livet behov for at få skiftet hjerteklappen eller operation på hovedpulsåren (aorta).

Formålet med forskningen er at undersøge, hvor ofte to-fliget aortaklap og sygdomme i hovedpulsåren opstår hos forældre og søskende til nyfødte med to-fliget aortaklap. Studiet vil på den måde kunne pege på, hvem der bør tilbydes screening og kontrol.

 

Støtte kun mulig takket være gavmilde menneskers donationer

– Vi er glade for, at vi igen kan uddele forskningsmidler til så relevant forskning, som kan komme mange danskere til gavn. Det er meget ubehageligt at opleve hjerte-kar-sygdom, uanset om det er medfødt eller opstået i løbet af livet, men vi ved samtidig også, hvordan specielt de medfødte hjertelidelser kan få konsekvenser for de mange pårørende omkring barnet, når usikkerheden og utrygheden breder sig, siger Christian Hassager, der er formand for Hjerteforeningens bestyrelse og for Børnehjertefondens bestyrelse.

– Med vores forskning i to-fliget aortaklap kan vi være med til at sørge for, at de rigtige mennesker bliver screenet tidligt, så en behandling af evt. komplikationer i forhold til to-fliget aortaklap og andre sygdomme i hovedpulsåren kan starte så tidligt som muligt. Dét, er vi sikre på, vil skabe en meget kærkommen tryghed og helt ny viden. Alt sammen takket være den støtte, som gavmilde mennesker har givet i dette tilfælde Børnehjertefonden, men også Hjerteforeningen, som i år støtter over 20 forskningsprojekter i hjertet. Der skal ikke være tvivl; Hjerteforeningen satser benhårdt på forskningen i hjerte-kar-sygdommen på vegne af landets 476.000 hjertepatienter og deres pårørende.

 

Hjerteforeningen satser stort på forskningen

Årets største bevilling fra Hjerteforeningen går til et projekt, som skal undersøge om en tidlig operation – allerede før personen udvikler symptomer – hos patienter med svær hovedpulsåreklapforsnævring (aortastenose, red.) kan forbedre langtidsoverlevelsen. Projektet støttes med hele 3 millioner kroner.

Aortastenose (forsnævring af hovedpulsåreklappen) er den hyppigste klapsygdom i den vestlige verden. I dag følges patienter med aortastenose med kontroller indtil man udvikler symptomer eller nedsat pumpefunktion af hjertet, hvorefter der anbefales en hjerteoperation med udskiftning af den syge klap.

Men på trods af succesfuld kirurgi har patienter med aortastenose en øget dødelighed og sygelighed – en risiko der formentlig skyldes, at hjertets pumpekammer i ventetiden på symptomer bliver tyk og stiv med nedsat funktion til følge.

Årsagen, til at man venter med at operere, til der kommer symptomer, baserer sig på en gammel tradition fra en tid, hvor risikoen ved hjertekirurgi var høj. Risikoen ved moderne hjertekirurgi er reduceret betragteligt, og vi har nu mulighed for at overveje, om tidlig operation kan bedre langtidsresultaterne ved sygdommen.

Formålet med forskningsprojektet, som Hjerteforeningen nu støtter, er netop at undersøge, om tidlig operation kan bedre langtidsoverlevelsen hos patienter med aortastenose.

Børnehjertefonden støtter 3 forskningsprojekter med 1.250.000 kroner, mens Hjerteforeningen støtter 26 forskningsprojekter med 21.898.000 kroner.