Kvinder, som har haft svangerskabsforgiftning under deres graviditet, risikerer at blive hjertesyge senere hen i livet. Hvornår kvinderne oplever de første tegn på hjerte-kar-sygdom, og hvem der er i højest risiko, undersøger en dansk forsker på Rigshospitalet
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Omkring 3.000 danske kvinder bliver hvert år ramt af svangerskabsforgiftning – det svarer til 5 procent af alle fødende kvinder herhjemme. Sygdommen kan i sig selv være farlig, da den gravide blandt andet får forhøjet blodtryk, som kan skade mor og barn uden hurtig behandling. Men svangerskabsforgiftning giver ikke blot komplikationer under graviditeten. Kvinderne har også fire gange så høj risiko for at få forhøjet blodtryk samt dobbelt så høj risiko for hjerte-kar-sygdom senere i livet, i forhold til kvinder, som har haft normale graviditeter. Hvornår disse kvinder bliver syge, og hvem der er i højest risiko for at blive det, undersøger læge og forsker Maria G. Hauge i et nyt forskningsprojekt med støtte fra Hjerteforeningen.
– Man har tidligere troet, at svangerskabsforgiftning kun var relateret til graviditeten, men forskningen tyder på, at svangerskabsforgiftning er en mere kompleks tilstand, som ikke ender ved fødslen. Den nøjagtige forklaring på, hvorfor disse kvinder udvikler hjerte-kar-sygdom over tid, og hvilke kvinder der er i højest risiko, kender vi ikke. Det håber vi, at projektet kan give svar på, siger Maria G. Hauge.
Undgå blodpropper
Sammen med hjerte- og fødselslæger på Rigshospitalet undersøger Maria G. Hauge 1.000 kvinder fra Region Hovedstaden fra den 1. april i år. De har alle været ramt af svangerskabsforgiftning i forbindelse med deres graviditet. Kvinderne, som er fra 35 år og op, vil blive inviteret til et undersøgelsesprogram, hvor de blandt andet får taget blodprøver, målt blodtryk og CT-skannet deres hjerte for at se, hvad der er sket med blodkarrene omkring hjertet efter en graviditet med svangerskabsforgiftning. Forskerne sammenligner herefter kvinderne med 1.000 kvinder, der har haft normale graviditeter.
– Der er muligvis et stort forebyggelsespotentiale i at undersøge disse kvinder. Kan vi finde ud af, hvornår de udvikler hjerte-kar-sygdom eller forstadier til det, kan vi sætte ind med forebyggende tiltag og behandling og muligvis undgå, at de fx bliver ramt af blodpropper i hjertet og hjernen tidligt i livet, siger Maria G. Hauge.
En svangerskabsforgiftning fører dog ikke med sikkerhed hjerte-kar-sygdom med sig senere i livet. Man ved nemlig ikke, om det er svangerskabsforgiftning i sig selv, der øger risikoen for hjerte-kar-sygdom, eller om det kun er kvinder, der i forvejen er særligt disponerede for hjerte-kar-sygdom, der bliver ramt senere i livet.
– Måske kan vores resultater give et fingerpeg, men formentlig vil det blive svært at udtale sig om årsagen, tilføjer Maria G. Hauge.
Projektet undersøger også kvindernes viden om sammenhængen mellem svangerskabsforgiftning og hjerte-kar-sygdom samt kvindernes holdning til screening.
– Det er vigtigt, at kvinderne får kendskab til, at komplikationer i forbindelse med svangerskabsforgiftning ikke nødvendigvis er isoleret til graviditeten alene, men at der også er en øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom senere i livet. Herved har de muligheden for selv at gøre noget for at forebygge hjerte-kar-sygdom ved at leve sundt og undgå rygning, siger hun.
Svangerskabsforgiftning er, ligesom fx rygning og diabetes, i dag en anerkendt risikofaktor for hjerte-kar-sygdom, som er en af de hyppigste årsager til død blandt kvinder i den vestlige verden.
Indfør retningslinjer
Dette har medført, at der i USA og flere andre steder i verden er lavet retningslinjer for kvinder, som tidligere har haft svangerskabsforgiftning. Retningslinjerne varierer meget, men flere steder anbefales det, at kvinderne får målt blodtryk og taget blodprøver senere i livet efter en graviditet kompliceret af svangerskabsforgiftning. Maria G. Hauge håber, at forskningsprojektet kan danne baggrund for lignende retningslinjer herhjemme.
– Vores studie er et af de første i verden, som på denne måde og med et så stort antal deltagere undersøger kvindernes risiko. Vi fokuserer også på tidspunktet for, hvornår disse kvinder debuterer med hjerte-kar-sygdom. Tidspunktet er vigtigt at kende for at kunne etablere solide retningslinjer for bedre opfølgning af kvinder med tidligere svangerskabsforgiftning i Danmark, siger Maria G. Hauge.
Forskningsprojektet er støttet af Hjerteforeningens Elsk hjertet-kampagne, som Ladywalk har doneret 800.000 kroner til. Maria G. Hauge har modtaget i alt 1,1 millioner kroner fra Hjerteforeningen til projektet og forventer at have resultater klar i 2022.
Artiklen har været bragt i Hjerteliv nr. 1, 2019
