HjerteTal er Hjerteforeningens store database, der hvert år opdateres med helt nye tal om hjerteområdet. Nu har vi opdateret Hjertetal igen, og tendensen er tydelig: Stadig flere danskere lever med hjerte-kar-sygdom. Det har betydning for behovet for rehabilitering, påpeger Hjerteforeningens direktør.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Flere danskere lever med hjertesygdom – og det giver et stort behov for, at disse danskere rehabiliteres til et sundt og godt liv.

Sådan lyder en af flere konklusioner baseret på de seneste tal i Hjerteforeningens store database, HjerteTal. Hvert år bliver databasen opdateret, og du kan både som almindelig dansker såvel som fagperson dykke ned i tallene, der beskriver mange dele af hjerteområdet.

 

Besøg HjerteTal og få de seneste tal om hjerteområdet

 

Tydelig tendens fortsætter

Tallene i databasen peger generelt på, at mens stadig flere danskere lever med en hjerte-kar-sygdom, er uligheden i, hvem der bliver ramt af hjertesygdom, tilsvarende markant.

HjerteTal viser, at der i dag lever 476.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det svarer til en stigning i antallet af hjerte-kar-patienter på 17 procent siden 2006.

– Det er det højeste tal, vi har set indtil nu, konstaterer Anne Kaltoft, der er administrerende direktør i Hjerteforeningen og forklarer ikke mindst ud fra sin egen erfaring som hjertelæge med patientkontakt:

– En kronisk hjertesygdom er en omvæltning for både den enkelte patient og de familier, der rammes. Der er derfor et stort behov for gode tilbud om rehabilitering, som hjælper patienterne til at undgå ny sygdom og til at leve et godt og aktivt liv efter sygdommen. Vi er blevet rigtig gode til at redde hjertepatienternes liv, men en helhedsorienteret indsats handler ikke kun om at redde livet. Kampen for hjertepatienterne skal fremover i endnu højere grad fokusere på at hjælpe patienterne og deres familier tilbage i livet.

 

Hjerteforeningen vil bekæmpe social ulighed

HjerteTal viser, at den sociale ulighed i, hvem der bliver ramt af hjertesygdom, og hvor mange der dør af hjertesygdom, er markant. Omkring 80 procent flere kvinder og 50 procent flere mænd, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau, rammes af hjerte-kar-sygdom, sammenlignet med dem med en lang videregående uddannelse. Samtidig ses en stor geografisk ulighed.

Anne Kaltoft konkluderer derfor ud fra den seneste opdatering af HjerteTal, at foreningens hjertesag i høj grad fortsat er relevant for mange danskere.

– Vores kamp for danskernes hjerter handler nu ikke bare om at redde liv, men også om at vi skal fokusere på at hjælpe alle hjertepatienter og deres familier tilbage til et godt liv med hjertesygdommen. Uanset social position og geografi.

Hjerteforeningen arbejder allerede for at sætte rehabilitering på dagsordenen og sætter med sit politiske udspil ”20 slag for hjerterne” sammen med Danske Regioner fokus på vigtigheden af, at der fremover sikres god sammenhæng og mindre social ulighed i rehabiliteringen til de mange hjertepatienter.

 

LÆS: Hjerteforeningens og Danske Regioners fælles udspil

 

Overblik: De vigtigste HjerteTal om ulighed

  • Danskere, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau, har væsentlig højere risiko for at blive ramt af hjerte-kar-sygdom, end personer med en lang videregående uddannelse.
  • Både mænd og kvinder med grundskoleuddannelse har over dobbelt så høj risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme, som deres jævnaldrende med lang videregående uddannelse.
  • Blandt 100.000 danskere, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau, lever 16.795 mænd og 12.343 kvinder med en hjerte-kar-sygdom. Ser man på 100.000 danskere med lang videregående uddannelse, lever 11.481 mænd og 6951 kvinder med en hjerte-kar-sygdom. Det betyder, at risikoen for et liv med hjerte-kar-sygdom er 46 procent højere for mænd og 78 procent højere for kvinder med grundskoleuddannelse.
  • Blodprop i hjertet rammer flere end dobbelt så mange personer blandt dem, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau, sammenlignet med dem, der har en lang videregående uddannelse.
  • I kommunerne med den højeste dødelighed af hjerte-kar-sygdom dør næsten dobbelt så mange mænd og kvinder af hjerte-kar-sygdom, sammenlignet med kommunerne med den laveste dødelighed af hjerte-kar-sygdom.