Engagementet blandt Hjerteforeningens næsten 10.000 frivillige blev lørdag hyldet på det årlige Repræsentantskabsmøde, der fandt sted i Odense Congress Center

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Omkring 200 frivillige var mødt frem til Frivilligdagen i Odense. Som en del af Frivilligdagen afholdt Hjerteforeningen det årlige repræsentantskabsmøde, der blandt andet bød på valg til bestyrelsen. En enig forsamling valgte tre nye medlemmer til Hjerteforeningens bestyrelse – Charlotte Rønhof, Hans Erik Bøtker og Niklas Korsgaard Christensen. To medlemmer af bestyrelsen, Merethe Gaardbo og overlæge, professor Christian Hassager, blev genvalgt til en ny periode. Efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig, og Christian Hassager blev genvalgt som formand for Hjerteforeningen. Peter Højland blev ligeledes genvalgt som næstformand.

– Jeg er stolt over at være en del af de tusindvis af frivillige, der helhjertet gør deres yderste for at tilbyde hjertepatienter og pårørende den bedste behandling, forskning, aktiviteter og muligheder for et godt liv med hjertesygdom, siger Christian Hassager.

 

Artiklen forsætter under videoen

SE HER: Formandens beretning

 

Præsentation af bestyrelsen

Det nye medlem Charlotte Rønhof er HD i ledelse og organisation fra Copenhagen Business School. Hun er uddannet cand.lact. fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og har tidligere været underdirektør i Dansk Industri.

Nyt medlem er også Hans Erik Bøtker, lærestolsprofessor, overlæge, dr.med. ved Aarhus Universitetshospital, Skejby. Han er del af hospitalsledelsen ved afdeling for Hjertesygdomme og desuden professor ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Dansk Cardiologisk Selskab.

Tredje nye medlem er Niklas Korsgaard Christensen. Han er partner og advokat hos Plesner, har en MBA fra Cambridge University og underviser i juridiske kurser.

Herudover har Hjerteforeningens ansatte valgt journalist og presseansvarlig Louise Sjöström som ny medarbejderrepræsentant.

Hjerteforeningens bestyrelse består af 13 medlemmer, herunder en formand og en næstformand.

 

10.000 frivillige

På dagen fejrede de fremmødte også, at knap 10.000 personer nu er frivillige i Hjerteforeningen. Antallet er steget markant de seneste par år.

– Vi er meget glade for den store opbakning til hjertesagen – at så mange gør en forskel for landets hjertepatienter og pårørende og vil stå bag et væld af motionsaktiviteter, introkurser i genoplivning, foredrag mv., som hjælper til at forebygge hjertesygdom, siger Hjerteforeningens adm. direktør, Anne Kaltoft.

 

Se og læs om Hjerteforeningens bestyrelse

 

 

Lægefaglige oplæg