Hjerteforeningen har været til møde med førende ministre om Sundhedsreformen. Få at vide, hvad vores budskab var, og læs om de 5 vigtigste punkter i reformen, så du får overblikket

Direktør Anne Kaltoft fra Hjerteforeningen var torsdag den 24. januar til møde med minister for offentlig innovation Sophie Løhde og sundhedsminister Ellen Trane Nørby om regeringens udspil til en ny sundhedsreform. Og budskabet var klart:

Lyt til patienterne og sikr kvaliteten, hvis opgaver skal flyttes.

– Det er tid til, at patienterne bliver hørt. Indtil videre har den offentlige debat kun haft fokus på struktur, økonomi, og betydningen for fagpersonale, mens konsekvenserne for patienterne har været helt fraværende, siger Anne Kaltoft.

Hun forklarer, at hvis sundhedsreformen bliver vedtaget, så vil den have stor betydning for hjerte-kar-patienter. I reformen lægges der op til at mellem 30-40 procent af de ambulante sygehusbesøg kan foregå i det nære sundhedsvæsen.

– Her er det afgørende, at man sikre en høj ensartet kvalitet af de opgaver, der udflyttes. Det kan man kun gennem en ordentlig monitorering, siger Kaltoft.

 

Foto af Anne Kaltoft (midten) og minister for offentlig innovation Sophie Løhde (venstre) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby 

 

5 hovedpunkter:

Forstå Sundhedsreformen hurtigt

Økonomer, politikere og fagfolk var sikkert helt med, da regeringen i sidste uge lancerede sin sundhedsreform, der bl.a. gør op med regionerne. Men vi andre kan godt tænke: ”Hvad er det, de siger?” Fortvivl ej, for Hjerteforeningen giver dig her en oversigt, der beskriver de – ifølge os – 5 vigtigste elementer i sundhedsreformen. God læselyst!

FAKTA: Læs hele reformudspillet her

 

1) Regioner erstattes af Sundhedsvæsen Danmark og fem sundhedsforvaltninger
Regionerne bliver nedlagt fra 2021, og Danske Regioner bliver erstattet af Sundhedsvæsen Danmark, mens de 5 regioner bliver til 5 sundhedsforvaltninger. Både Sundhedsvæsen Danmark og de fem sundhedsforvaltningerne styres af bestyrelser. Sundhedsstyrelsen vil forsat være ansvarlig for de faglige standarder. Bestyrelsesformænd får plads i bestyrelsen for Sundhedsvæsen Danmark

Her er nogle udvalgte opgaver for Sundhedsvæsen Danmark:

  • Koordinere akutområdet, it og data, indkøb og andet
  • Styrke overholdelsen af patienternes rettigheder
  • Godkende større it-projekter i de fem sundhedsforvaltninger
  • Erfaringsudveksling på tværs af sundsvæsenet

Her er opgaverne i de fem sundhedsforvaltninger:

  • Driften af sygehuse
  • Ambulanceberedskabet og den øvrige præhospitale indsats
  • Praksisområdet

 

2) 21 nye sundhedsfællesskaber bliver etableret

Der etableres 21 sundhedsfællesskaber, der i gennemsnit består af 160-170 praktiserende læger, 4-5 kommuner, samt traumecentre, psykiatriske skadestuer, øvrige sygehusfunktioner. Sundhedsfællesskaberne skal skabe nærhed og sammenhæng og har bl.a. følgende opgaver:

  • Udvikle samarbejdet mellem sygehuse, praktiserende læger og kommuner
  • Skabe bedre sammenhæng og overblik for patienterne
  • Inddrage borgerne i udvikling af sundhedsområdet
  • Øget fokus på patientrettigheder

 

3) Patientens rettigheder samlet i særlig lov

Patientrettigheder om udredning, behandling og genoptræning skal samles i en særlig lov. Det skal gøre, at patienter nemmere kan danne sig et overblik over deres rettigheder. Der skal herudover ansættes flere patientvejledere på sygehusene. Sygehusene forpligtes til at informere om et alternativt behandlingssted, som kan tilbyde hurtigere behandling. Det sker, hvis sygehuset ikke selv har mulighed for behandling inden for 30 dage.

 

4) Nærhedsfond bliver etableret

Regeringen vil etablere en Nærhedsfond på 6 milliarder kroner i perioden 2020 til 2025. Heraf skal de 2,3 milliarder kroner komme fra besparelser. Nærhedsfonden skal finansiere reformen herunder nye uddannelsesstillinger i almen medicin, flere sygeplejersker, et kompetenceløft og bedre fysiske rammer.

 

5) Ny national kvalitetsplan skal bidrage

En ny kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen skal bidrage til at løfte kvaliteten i de kommunale sundhedstilbud, i almen praksis og i de udgående sygehusfunktioner. Kvalitetsplanen vil bestå af faglige standarder for kommunale sundhedsopgaver, så alle kommuner som minimum lever op til en fælles kvalitetsstandard. Standarderne vil også omfatte krav til rådgivning og sparring fra almen praksis og sygehuse, da opgavevaretagelsen i kommunerne ofte vil være afhængig af, at ansvaret for patienten er fastlagt, og at det er muligt at komme i kontakt med en læge fx for at få rådgivning.