Der er godt nyt til hjertepatienter, som ønsker en god og økonomisk overkommelig forsikring. Nyt samarbejde mellem Hjerteforeningen og Tryg giver nemlig hjertepatienter ny mulighed for en styrket og mere specialiseret forsikringsordning

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Hjerteforeningen og Tryg er nu klar med en aftale, der skal sikre hjertepatienter en god forsikring. For det er ikke altid let at få som hjertepatient.

– Der kan generelt være mange problemstillinger i forbindelse med at tegne forsikring, fx behandlinger, der skal dokumenteres, og sygdomshistorik, der skal klarlægges. Alt sammen tager energi midt i et sygdomsforløb. Og her vil vi gerne hjælpe med at gøre livet bare en lille smule lettere for de danske hjertepatienter, siger Malene Sander, der er chef for Fundraising, Økonomi og IT Malene Sander hos Hjerteforeningen.

Derfor er Tryg og Hjerteforeningen nu gået sammen om at give Hjerteforeningens medlemmer bedre forsikringsmuligheder. Tryg tilbyder fremover den potentielt mest skræddersyede forsikringsordning til en patientgruppe i Danmark.

 

Det kan du få

Med en forsikringsaftale med Tryg vil Hjerteforeningens medlemmer bl.a. få glæde af disse fordele:

  • Privat hjertestarter dækkes som almindeligt indbo på indboforsikringen ved fx brand, tyveri og hærværk.
  • Retshjælp omfatter også juridisk vurdering ifm. afslag på fx udbetaling af forsikringssum for kritisk sygdom.
  • Rejseforsikring kan købes uden krav om helbredsoplysninger, og den dækker altid når du er i stabil fase.
  • Altid mulighed for at kontakte Falck direkte for forhåndsgodkendelse (nødvendigt ved ustabil fase). Det koster 200 kr. for andre kunder, men er gratis for Hjerteforeningens medlemmer. Hurtigt, nemt og uden ekstra omkostninger.
  • Nemmere forhåndsgodkendelser (og visse tilfælde ingen forhåndsgodkendelse) på udvalgte hjertelidelser.
  • Ulykkesforsikring dækker også, hvis hjertesygdom er årsag til ulykke (varigt mén og dødsfald), eller hvis ulykke forværres pga. sygdom.
  • Sundhedsforsikring dækker second opinion, så man som medlem af Hjerteforeningen har mulighed for en ekstra vurdering af anden læge inden en evt. behandling eller operation igangsættes.
  • Op til 30% rabat på private forsikringer.

Bemærk, at du kun er omfattet af fordelene i den nye aftale, hvis dine forsikringer tegnes under Hjerteforeningens partnerskabsaftale med Tryg – det er ikke nok blot at være medlem af Hjerteforeningen.

 

Få selv og giv andre hjælp

– Aftalen er ikke kun en fordel for medlemmer med hjertekarsygdomme. Også medlemmer uden sygdom, som støtter Hjerteforeningen økonomisk, kan opnå ekstra fordele. Aftalen tilbyder en særlig rabat, hvor man som medlem kan opnå op til 30% rabat, hvis man samler sine forsikringer i Tryg, forklarer chef for Fundraising, Økonomi og IT Malene Sander fra Hjerteforeningen.

– Derudover støtter man automatisk Hjerteforeningen økonomisk, da en del af forsikringspræmien vil blive videreført til Hjerteforeningen. Og det er vi selvfølgelig glade for på vegne af hjertepatienterne og de pårørende, så vi bl.a. kan finansiere både livreddende forskning og støttetilbud.

Tryg og Hjerteforeningen vil løbende arbejde på at udvikle samarbejdet og hele tiden kunne tilbyde den mest optimale forsikringsløsning til medlemmerne. Aftalen med Hjerteforeningen er ligeledes omfattet af Tryghedsgruppens bonusprogram, som giver mulighed for op til 8 % i bonus årligt.

Næste gang, du bliver kontaktet af Hjerteforeningen, vil du blive tilbudt muligheden for at høre mere om aftalen.

 

Sådan gør du

Hjerteforeningens telemarketingafdeling vil kontakte medlemmer med tilbud om at høre mere om aftalen. Bliver du ringet op og takker ja til et møde med en af Trygs dedikerede assurandører, så donerer Tryg 100 kr. til Hjerteforeningen.

Du har også mulighed for selv at kontakte Tryg med henblik på et forsikringsmøde om de særlige fordele, du kan få som medlem af Hjerteforeningen. Ring 70 33 25 25.

Er du allerede kunde i Tryg i dag, så kontakt Tryg, så du kan komme over på Hjerteforeningens aftale, hvor du kan få gavn af bl.a. ovennævnte fordele.