Hjerteforeningen bakker op om regeringens sundhedsreform, men peger samtidig på fem vigtige forudsætninger, før reformen gør en forskel for hjertepatienter

– I Hjerteforeningen har vi længe arbejdet for, at sundhedsvæsenet i højere grad tager et samlet ansvar for hjertepatienten og tilrettelægger forløbet, så patienten individuelt får den bedste behandling, siger administrerende direktør i Hjerteforeningen, Anne Kaltoft, om regeringens nye sundhedsreform.

– Hvis patienterne er garanteret samme kvalificerede behandling ved at spare halvanden times transport, så er det selvfølgelig en klar forbedring, siger Anne Kaltoft om regeringens ambition om at styrke det nære sundhedsvæsen.

– Men når det er sagt, så er vi stadig et stykke vej fra mål. Forudsætningen for at lykkes er, at det nære sundhedsvæsen reelt får et løft. Det er helt centralt, at den nye sundhedsreform sikrer, at patienterne kan få den samme kvalitet og service, som de kan få på hospitalerne i dag. Det kræver både flere ressourcer og et kompetenceløft af det nære sundhedsvæsen, siger Anne Kaltoft.

 

Fem punkter skal opfyldes

Ifølge Hjerteforeningen er der fem punkter, der skal opfyldes, før patienter kan mærke de positive effekter af en ny sundhedsreform:

  • Kvalitet: Den nye kvalitetsplan, som regeringen varsler, skal stille krav til aktørerne i det nære sundhedsvæsen, så patienterne ikke oplever en dårligere kvalitet.
  • Kapacitet: Der skal et øget udbud af sundhedspersonale i kommunerne og i almen praksis.
  • Specialisering: Hjertesygdom er ikke én diagnose. Der er derfor fortsat behov for en specialiseret behandling til patienter med kompleks hjertesygdom.
  • Økonomi: Regeringen afsætter 6 mia. fra 2020-2025 til at reformere sundhedsvæsenet. Er det nok?
  • Dokumentation: Der skal etableres en kvalitet- og styringsmodel, som gør det muligt at måle på, hvad der virker.

– Regeringen anslår, at 30-40 % af planlagte ambulante sygehuskontakter for hjertekarpatienter kan flyttes til kommunerne. Vi ser frem til at blive inddraget, når det skal gøres konkret, hvilke patientgrupper der fremover skal til kontrol i et sundhedshus eller hos egen læge frem for på hospitalet, siger Anne Kaltoft.

 

Behov for bedre dokumentation

En forudsætning for opgaveflytning er fastholdelse af den faglige kvalitet og en opmærksomhed på, at opgaveflytning ikke automatisk sikrer bedre sammenhæng i patientforløbet. Det er derfor afgørende, at det er muligt at monitorere både sammenhæng og kvalitet.

– Hvis reformen skal lykkes, så skal der placeres et entydigt ansvar for hver enkelt patient. Den sammenhæng, man som patient har behov for, forudsætter en helt klar ansvarsfordeling, når opgaver skal skifte hænder, siger Anne Kaltoft.

– I dag har man svært ved at dokumentere kvaliteten af den behandling, som sundhedsvæsenet giver til patienterne, særligt for de forløb, der krydser sektorer. Der mangler sammenhængende data, og mange steder ved vi ikke, hvilke ydelser der bliver givet. Jeg mener derfor, at reformen også bør adressere systematisk opsamling af data, der beskriver overgangen fra en instans til en anden, siger Anne Kaltoft.