Organdonation: 5 ting du måske ikke vidste

Tag stilling til organdonation og registrer dit valg i Donorregistret på sundhed.dk. Sådan lyder budskabet i ny oplysningskampagne udarbejdet af Dansk Center for Organdonation i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen og Sundhed.dk. Kampagnen er målrettet de afklarede danskere, som har taget stilling til organdonation, men som ikke har registreret deres valg.

– Vi ved fra flere holdningsundersøgelser, at cirka en halv million danskere er afklarede i forhold til, om de ønsker at donere deres organer. De har bare ikke fået deres holdning registreret endnu, fortæller centerleder Helle Haubro Andersen fra Dansk Center for Organdonation.

LÆS: Medlemsbladet Hjerteliv om organdonation og Kathleen, der har fået et nyt hjerte to gange

Nye digitale tiltag er afsæt for kampagnen

Kampagnen lanceres samtidig med, at Sundhedsstyrelsen har digitaliseret den ikoniske røde donorfolder. Derudover står Sundhedsdatastyrelsen og Sundhed.dk bag en ny brugerflade for Donorregistret. Disse nye tiltag gør det lettere og mere enkelt at registrere sin holdning til organdonation online via sundhed.dk.

– Med en registrering i Donorregistret siger man udtrykkeligt, hvad man ønsker i forhold til organdonation. Det er den enkeltes mulighed for selv at bestemme og sikre, at familien sammen med sundhedspersonalet har mulighed for at følge ens ønsker, hvis organdonation bliver en mulighed efter ens død, siger Helle Haubro Andersen, centerleder fra Dansk Center for Organdonation.

– Det handler ikke om at sige ’ja’ eller ’nej’. Det handler om at få registreret, hvad man har besluttet sig for,” understreger hun.

Du kan klikke lige her og registrere din stillingtagen.

Hjerteforeningen bakker op

I 2017 fik 374 patienter et nyt organ, hvoraf 25 patienter fik et nyt hjerte. Men der var også 4 danskere, der døde i 2017, mens de ventede på et nyt hjerte, og ventelisterne til at modtage nye organer er generelt lang. Derfor bakker Hjerteforeningen også op om den nye kampagne fra Dansk Center for Organdonation.

– I Hjerteforeningen er vi optagede af at reducere antallet af patienter, der venter længe – og i nogle tilfælde forgæves – på et nyt hjerte. Derfor støtter vi naturligvis, at de danskere, der allerede har taget stilling til organdonation, også får sig registreret, siger administrerende direktør Anne Kaltoft.

Hun peger også på, at registreringen kan være en hjælp for familien, hvis det værst tænkelige skulle ske. Har man ikke tilkendegivet sin holdning, fx ved at registrere sig i Donorregistret, er det nemlig de pårørende, som står med ansvaret og beslutningen om organdonation.

– Det er en meget vanskelig situation at stille sin familie i, hvis de skal tage stilling til organdonation på ens vegne, mens de befinder sig i en tilstand af chok og sorg. Derfor kan vi hjælpe hinanden og dem vi har kære ved at gå ind og registrere os. Især i de situationer, hvor vi har taget stilling, men ”bare ikke har fået det gjort”

5 ting du måske ikke vidst om organdonation

1) Hvad kan jeg donere efter min død?

Hvis du dør hjernedøden kan du donere vitale organer som hjerte, lunger, nyrer, lever og bugspytkirtel.

2) Kan jeg til enhver tid donere mine organer?

Det er nødvendigt, at du er hjernedød og tilkoblet en respirator på hospitalet, der trækker vejret for dig, før du kan donere organer efter din død. Og dine organer skal herudover være brugbare, hvilket betyder, at de skal være raske og have et match på ventelisterne.

3) Må jeg tjene penge på at donere?

Nej. Det må du ikke. Handel med organer er forbudt.

4) Kan jeg blive for gammel til at donere?

Nej, faktisk ikke. Alene i 2017 var 29% af donorerne over 70 år, og den ældste var 84 år gammel. Denne dansker og to yderligere danskere over 80 år donerede sammen en lever og fem nyrer i 2017. Det er derfor relevant for alle voksne mennesker at tage stilling til organdonation, uanset alder.

5) Må jeg som kroniker være organdonor?

I nogle tilfælde, ja. Lægerne er nu til dags gode til at bruge organer, så alder, mange sygdomme og/eller livsstil kan ikke længere forhindre dig i at være organdonor.

Læs mere her på organdonor.dk

Kilde: Organdoner.dk

4 måder du kan registrere dig på

I Donorregistret er der fire måder, du kan registrere dit valg om organdonation på:

• Du kan give fuld tilladelse. Det betyder alle dine organer må bruges til transplantation efter din død. Derudover kan du også vælge, at dine pårørende skal have det sidste ord, og give den endelige tilladelse til transplantation.
• Du kan give begrænset tilladelse. Det betyder, at kun de organer du har valgt må bruges til transplantation. Derudover kan du også vælge, at dine pårørende skal have det sidste ord, og give den endelige tilladelse til transplantation.
• Du kan svare, ved ikke. Det betyder at dine pårørende skal tage stilling for dig.
• Du kan nedlægge forbud. Det betyder, at ingen af dine organer må bruges til transplantation.

Man kan altid ændre sin registrering i Donorregistret.

Få den digitale folder om organdonation her

Så mange danskere har taget stilling

• 65% af danskerne har tilkendegivet deres holdning til organdonation ved enten at registrere sig i Donorregistret, udfylde et donorkort eller fortælle sin holdning om organdonation til sin familie.
• 35% af danskerne har ikke taget stilling til organdonation. Tvivl og “jeg har bare ikke lige fået det gjort” er hovedårsagerne til, at danskerne ikke har taget stilling til organdonation.

Kilde: Yougov