Hjertesagen blev fejret, da H.K.H. Kronprinsesse Mary i dag på d’Angleterre overrakte legater fra Børnehjertefonden og Hjerteforeningen til to forskere. Uddelingen fandt sted under overværelse af hjertebørn samt en række af Hjerteforeningens samarbejdspartnere og ambassadører
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail (klik her).
To hjerteforskere modtog i dag legater til deres forskning i hjertesygdom af Hjerteforeningens protektor, H.K.H Kronprinsesse Mary. Hjerteforeningens og Børnehjertefondens legatuddeling fandt sted i Palmehaven på Hotel d’Angleterre i København.
Hjerteforeningen og Børnehjertefonden har tilsammen doneret 40,9 mio. kroner til forskning i 2018 og bidrager hvert år med millioner af kroner til dansk hjerte-kar-forskning. Dagens uddeling var på i alt 10 millioner kroner, som Kronprinsesse Mary uddelte på scenen til de to forskere Christian Torp-Pedersen og Lars Søndergaard.
– I dag markerer vi, at vi er blevet bedre til at redde både små og store hjerter. I dag hylder vi forskningen, der skaber resultater og ny behandling, sagde Kronprinsesse Mary, protektor for Hjerteforeningen og fortsatte:
– Alle ønsker, at deres barn bliver født med et fejlfrit hjerte, og vi skal gøre vores bedste for, at børn kan leve i trygge rammer sammen med deres kære. Også voksne hjerter bliver syge. Hvert år får omkring 4.000 hjertestop uden for hospital, og mere end dobbelt så mange danskere bliver hvert år ramt af en akut blodprop i hjertet. Familier bliver ramt, når en far eller mor bliver alvorligt syg i hjertet, og de skal leve med angsten for, at det kan ske igen.
Selvom forskning i hjertesygdom er nået langt gennem de sidste årtier, lever tusindvis af danskere med hjertesygdom hver dag. Hjerteforeningen har derfor en ambition om fortsat at være en af de største bidragydere til dansk hjerteforskning, forskning der kommer patienter og pårørende til gode nu og i fremtiden.
– Hver dag bliver liv reddet takket være ny viden fra de hjerteforskere, som Hjerteforeningen støtter. Det er vi taknemmelige for og stolte af. Vi vil fortsætte med at støtte dansk hjerteforskning og sikre bedre forebyggelse og behandling af patienterne, sagde Anne Kaltoft, administrerende direktør for Hjerteforeningen.
Remmen Fonden havde venligst stillet Palmehaven på d’Angleterre til rådighed for Hjerteforeningens og Børnehjertefondens legatuddeling.
Foto: H.K.H. Kronprinsesse Mary og Hjerteforeningens direktør hilser på de to hjertebørn 10-årige Christian Weber Andersen og Elise Rude Reedtz, der er 13 år.
Hjerteforeningens legatmodtager:
Christian Torp-Pedersen, professor ved Aalborg Universitet – støttet med 5 mio. kr.
Projekt: Tidligt varsel før blodprop i hjertet og hjertestop
Mange patienter kontakter lægevagten i tiden op til, at de bliver ramt af enten en blodprop i hjertet eller et hjertestop. Men der findes endnu ikke viden om, der er særlige kendetegn eller mønstre forud for hjertestoppet og blodproppen, som både patienter og sundhedspersonale skal være opmærksomme på. Projektet afdækker derfor, om der er særlige advarsler forud for et hjertestop eller en blodprop i hjertet.
Forskningsprojektet vil også afdække, hvad afstande betyder for behandlingen, når akut hjertesygdom kræver en ambulance med udrykning.
Undersøgelsen sker ved hjælp af data fra opkald til lægevagten i Region Hovedstaden og Region Nordjylland.
Christian Torp-Pedersens projekt er en systematisk undersøgelse af hele akutområdet inden for hjertesygdom, og undersøgelsen er den første af sin art.
Børnehjertefondens legatmodtager:
Lars Søndergaard, overlæge, professor ved Rigshospitalet – støttet med 5 mio. kr.
Projekt: Tidlig versus sen indsættelse af pulmonalklap protese med Fallots tetralogi og svær pulmonalklap insufficiens
Hvert år fødes omkring 500 børn med medfødt hjertefejl. Den alvorlige, medfødte hjertefejl Steno-Fallots tetralogi rammer omkring fem procent af de børn, der fødes med en hjertefejl.
Børn med Steno-Fallot opereres typisk inden for de første levemåneder, men cirka halvdelen får også behov for indsættelse af en ny hjerteklap senere i livet, typisk i 20-30 års alderen. Ved denne operation får patienterne indsat en ny, biologisk hjerteklap, fordi den medfødte hjerteklap efter den første operation risikerer at blive utæt. Det er imidlertid usikkert, om denne anden operation udføres for sent i livet.
Lars Søndergaard vil undersøge, om tidligere operation med indsættelse af hjerteklapprotese kan mindske følgerne af hjertefejlen og give et bedre og længere liv for patienterne.
Studiet omfatter 120 personer, som ved lodtrækning deles i to grupper, den ene til tidlig og den anden til sen indsættelse af hjerteklapprotese.
