Hjerteforeningen markerer i efterårsferien den internationale hjertestarterdag med familieaktiviteter landet over. Lær bl.a. om genoplivning, som Hjerteforeningen udbyder gratis 30-minutterskurser i.

Tag børn og bedsteforældre med, når der tirsdag den 16. oktober bliver sat fokus på hjertestart. Rundt omkring i Danmark vil der være stande, hvor kan du prøve genoplivning på en dukke, prøve en hjertestarter og quizze om hjertestop-viden-

– Hurtig hjælp ved et hjertestop er afgørende for chancen for at overleve og overleve til et godt liv. Vi ved, at hvis et vidne til et hjertestop træder til og yder livreddende førstehjælp, øges chancen for at overleve med helt op til tre gange. I dag overlever ca. 10 procent et hjertestop – det kan vi gøre bedre ved at træde til med hjælp, siger Hanne Balle, rådgivningsleder og ansvarlig for genoplivningsområdet i Hjerteforeningen.

Hun opfordrer alle generationer til at besøge Hjerteforeningens stand den 16. oktober de steder i landet, den er opstillet (se oversigt nederst i artiklen her) og få viden om hjertestop og genoplivning.

Dansk Råd for Genoplivning (DRG) og Trygfonden står bag den årlige Hjertestarterdag, som har til formål at minde danskerne om, at det er vigtigt at træde til, hvis de er vidne til et hjertestop.

Læs mere om Hjertestarterdagen og alle aktiviteterne her