Interessen har været overvældende for Hjerteforeningens invitation til jer læsere om at sende historier om jeres Hjertehunde. Mange har skrevet ind med rørende og hjertevarme historier. Læs uddrag her

– Aldrig har jeg set dem så bange da jeg kom hjem (efter indlæggelse, red.), de troede ikke at de kom til at se mig igen. De sover tæt på min side, elsker vores små gå ture – er dem der holder mig oppe og fundet mine kræfter langsomt op igen.

Sådan skriver en kvindelig bruger på Facebook om hendes Hjertehunde. Det vil sige hendes helt almindelige hund, der har fået en ualmindelig stor betydning for hende i livet som hjertepatient.

Hun er én ud af de mange brugere, som vi på redaktionen er meget begejstrede for har delt sin hundehistorie med os. Alle er indsendt som svar på et opslag her på hjerteforeningen.dk, der pegede på, at svenske forskere mener, at livet med hunde er sundt for hjertet.

LÆS MERE: Du får en masse historier om Hjertehunde på Hjerteforeningens Facebook-side´

 

De holder mig i gang, i live og i stødet

Én af brugerne, som skrev direkte til hjerteforeningen.dks redaktion, er Susanne Olsen fra Herlev. Læs hendes historie her.

– Der er ingen tvivl om at hundene er min daglige lykkepille. Ligesom mange andre hjertepatienter oplever jeg angst, depression og andre psykiske og fysiske lidelser i forbindelse med min sygdom, for den har en enorm indvirkning på hverdagen og min tilværelse, skriver Susanne Olsen og fortsætter.

– I 2005 blev jeg ramt af en meget alvorlig blodprop i hjertet. Den var så voldsom, at jeg fik hjertesvigt og efterfølgende nedsat pumpefunktion. Hjertets nedsatte funktion påvirkede også mine nyrer, så også de begyndte at svigte. Hele min verden gik fuldstændig i stå.

Efter blodproppen kom Susanne Olsen på førtidspension.

– Jeg bliver træt af at gå fra stuen til køkkenet, og min krop kan fyldes med op imod 5 liter vand på et døgn. Når det sker, er det eneste, jeg kan gøre, at lægge mig på sofaen og tage ekstra vanddrivende medicin. Men jeg er heldigvis ikke alene. Udover sin mand har jeg to små hunde, der holder mig i gang, i live og i stødet.

 

Anja og Viktor i aktion

Susanne Olsens to små dværgpudler er Anja på 3 år og Viktor på 4 år.

– De to er årsagen til, at jeg i dag lever en nogenlunde normal tilværelse. De holder mig på dupperne. Den lille Anja er min hyggehund. Hun er ikke nær så fræk og kæk som Viktor, men hun kopierer alt, han gør. Viktor er fuld af energi.  Taber jeg en klud, snupper Viktor den og stikker af. Ikke nogen svær opgave for en lille hund med krudt i, og hvis ejer er hjertepatient. Men han havde en anden egenskab: I hverdagen er han en rigtig puddelhund. En bandit med fart på og en ”nu-skal-vi-lege-attitude”. Men han kan mærke, når jeg har det dårligt og er ved at få vand i kroppen, og når jeg er rigtig dårlig og ikke kan få luft. Han puffer til mig og stopper først, når jeg har lagt mig ned. Så lægger han sig ved mig, og dér bliver han.

Ifølge Susanne Olsen er pudler ”utroligt intelligente”

– Han er min lille, personlige hjælper. Jeg bruger ham også som servicehund, skønt han aldrig var købt som sådan, forklarer hun.

– Det gik op for mig, at han elskede at arbejde, så jeg tænkte, at enten får jeg kamp til mit hår med ham, eller også skal jeg finde noget at bruge al hans energi til. Han hjælper mig bl.a. med at tage strømperne af og samle ting op, men den vigtigste egenskab er, at han fornemmer, hvornår jeg har det rigtig skidt, og her bliver han hos mig. Hans væremåde er meget vagtsom, så der er mange, der kalder ham politimanden. Der er intet, som går hans næse forbi.

 

De er årsagen til, at jeg er den person, som jeg er i dag

Susanne Olsen forklarer, at det det er en markant ændret hverdag, når man bliver ramt af så alvorlig en lidelse (som hjerte-kar-sygdom, red.)

– Det har store konsekvenser for ens livsførelsen. Man bliver meget statisk og får ikke rørt sig nok. Ens sociale liv bliver også påvirket, da man ikke har kræfter til at deltage i så mange ting.

Også for Susanne Olsen er menneskekontakten ”meget vigtig”

– Det får jeg meget nemmere med mine hunde. Hvis jeg tager Anja og Viktor med ud og gå en tur, så går der ikke lang tid, inden vi møder nogen at snakke med. Det har gjort, at jeg psykisk har fået det meget bedre. Man falder ikke så nemt ned i det ”sorte hul”, som hvis man bare var alene. Det er nemmere at få kontakt, når du har hundene til at trække dig op og komme afsted.

De to dværgpudler hjælper også på Susanne Olsens fysiske helbred, fortæller hun.

– Når man kan blive stakåndet af at bevæge sig to meter, kan det være ganske uoverskueligt at skulle begive sig uden for en dør, men det er vigtigt for blodomløbet at få bevæget sig. Og her er hundene den bedste motivation, man kan få. Jeg kommer ud og røre mig. De hiver mig ud af flækken men kun i det tempo og i den længde, som jeg kan den dag. Det venter helt tålmodigt på mig, når jeg er nødt til at holde pause.

Susanne Olsens anbefaling om at have en hund i sit liv er tydelig.

– Der kan ikke herske nogen tvivl om, at de to dværgpudler har været med til at redde mit liv. Det er jeg klar over. De er årsagen til, at jeg er den person, som jeg er i dag. Hjertesvigt er en hård sygdom, hvor der følger træthed, vand i kroppen, åndenød, smerter, fysiske og psykiske problemer, som er svære at beskrive, men hundene er med til at give mig energien til at komme op selv på dårlige dage. De tosserier, Anja og Viktor laver, altså, man kan ikke lade være med at få et smil på læben. Det bringer glæde ind i din hverdag. Man får smilet frem af deres tosserier.

Susanne Olsen håber, at hendes historie kan være med til at hjælpe andre.

 

Find en hjertesti tæt på dig og gå med din hund