GIV LIV

Sårbare hjertepatienter i Nordjylland får ekstra støtte

Hvis man som hjertepatient ikke har et solidt netværk eller er psykisk sårbar, kræver det ekstra opmærksomhed og en vedvarende indsats i rehabiliteringsfasen, hvis sygdommen ikke skal forværres. Foto: iStock.

Et pilotprojekt mellem Hjerteforeningen og en række hospitaler og kommuner i Nordjylland er målrettet særligt sårbare hjertepatienter, der har brug for mere støtte til at tackle deres livssituation, når de bliver udskrevet fra hospitalet.

Artiklen er oprindeligt udgivet på Fagnet den 19. februar 2018. Besøg Fagnet her.

 

Hvis man som hjertepatient ikke har et solidt netværk eller er psykisk sårbar, kræver det ekstra opmærksomhed og en vedvarende indsats i rehabiliteringsfasen, hvis sygdommen ikke skal forværres.

Et nyt pilotprojekt mellem Hjerteforeningen, Regionshospital Nordjylland, Hjørring og Thisted samt de syv kommuner i oplandet vil derfor afprøve, om pro-aktiv patientrådgivning målrettet disse særligt sårbare hjertepatienter kan være en bæredygtig vej at gå.

I korte træk vil de to sygehuse lokalisere og formidle kontakt til socialt og psykisk sårbare patienter med iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt, som – hvis de giver deres samtykke – vil blive ringet op af en rådgiver i Hjerteforeningen, når patienterne har afsluttet deres rehabilitering. Hvis de slet ikke ønsker rehabilitering, vil de også blive ringet op.

 

Tomrum efter udskrivelse

En nyere kvalitativ undersøgelse blandt brugere af Hjerteforeningens Rådgivning viser, at mange patienter oplever et stort tomrum, efter de er blevet udskrevet, men ikke har det nødvendige overskud til at tage kontakt til sundhedsprofessionelle – for eksempel Hjerteforeningens professionelle rådgivere. Derfor anbefalede forskerne bag rapporten en mere pro-aktiv tilgang end den nuværende traditionelle rådgivning, hvor al rådgivningskontakt sker ved, at patienter og de pårørende selv henvender sig. Med initiativet håber Hjerteforeningen bedre at kunne at hjælpe dem med størst behov.

– Det er Hjerteforeningens strategi og ambition at mindske ulighed i sundhed og hjælpe de sårbare patienter. Vi ved, at det er der, der er størst behov. Vi har en forestilling om, at vores nye pro-aktive rådgivning kan støtte denne gruppe patienter. Hvis det så under samtalen viser sig, at de har brug for yderligere hjælp, vil de automatisk blive omfattet af vores generelle tilbud til hjertepatienter. Her kan de for eksempel få kontakt til andre rådgivere – for eksempel psykologer, fysioterapeuter eller socialrådgivere. Men det kan også være noget så lavpraktisk som hjælp til at komme videre i sundhedssystemet. Denne gruppe kan ofte have meget svært ved at overskue, hvad der skal ske, når sundhedsvæsenet slipper dem, fortæller Poul Dengsøe Jensen, der er udviklingskonsulent i Hjerteforeningen.

 

Høj hjertedødelighed

Nordjylland er ikke tilfældigt valgt. Det er for eksempel det sted i landet, hvor relativt flest dør af en blodprop i hjertet.

– Men andre ting har også været afgørende for vores valg af netop Nordjylland – for eksempel de større geografiske afstande. Og så er der her nok ikke den samme tradition for at gå til lægen, når noget er galt. Det klarer man selv, siger han.

Projektet skrider stille og roligt frem. I Hjørring gik sygehuspersonalet i gang med de første screeninger blandt indlagte patienter og i ambulatoriet sidste efterår, og før jul gik man også i gang i Thisted. De første pro-aktive rådgivninger er allerede blevet afholdt, og flere vil finde sted frem til sommerferien, hvor pilotfasen afsluttes.

Hvis projektet bliver en succes i de nordjyske kommuner, vil Hjerteforeningen brede konceptet ud andre steder i landet, hvor hjertedødeligheden er høj.

Læs den kvalitative undersøgelse blandt brugere af Hjerteforeningens Rådgivning her