Flere hundrede danskere har sagt ja tak til at være med Hjerteforeningens nye Brugerpanel. Men vi mangler stadig dig og din holdning om vigtige emner, så vi i endnu højere grad kan inddrage patienters og pårørendes erfaringer med livet med hjerte-kar-sygdom i Hjerteforeningens arbejde. Meld dig til i dag!

Hjælp os med at kæmpe hjertesagen og gøre vilkårene bedre for hjerte-kar-patienter – ved at sige din mening!

Det tilbud har flere hundrede danskere sagt ja tak til og meldt sig til Hjerteforeningens helt nye Brugerpanel. Men vi vil gerne have dig med også.

Kort fortalt inviterer vi dig nu med i vores nye Brugerpanel, der handler om, at du som patient eller pårørende skal svare på et spørgeskema 6-8 gange om året. I dem kan du give din holdning til kende og dele dine oplevelser. Spørgeskemaerne kan handle om aktuelle emner, der har betydning for hjerte-kar-patienter. Det kunne fx være dine erfaringer med rehabiliteringstilbud i kommunerne, om overgangen fra udskrivning fra hospital til eget hjem, men det kan også handle om hvad du synes om vores hjemmeside eller medlemsblad.

– Den vigtigste holdning til hjertesagen er din. Og derfor er vi meget taknemmelige, hvis du vil bidrage med holdninger og betragtninger i vores nye Brugerpanel. Så på forhånd tak fra mig til dig, fordi du tilmelder dig, siger Anne Kaltoft, administrerende direktør i Hjerteforeningen.

Når vi har dine svar, går vi straks i gang med at bruge dem i vores kamp for hjertesagen. Du kan på den måde gøre os mere opmærksomme på, hvad du mener er vigtigt for dig, dine og for hjertesagen.

Du behøver ikke at være medlem af Hjerteforeningen for at deltage, men du skal have eller have haft en hjerte-kar-sygdom eller være pårørende til hjerte-kar-patient. Du deltager for to år ad gangen, men du kan altid melde dig ud.

Tilmeld dig Brugerpanelet her