Den 14. juni 2017 redder Lars, Flemming, Lene og Charlotte Gert, da Gert falder om med hjertestop i Frijsenborgskoven (Hammel)

Onsdag den 14. juni 2017 kl. 17.30 møder Anne-Mette og Gert op ved Hammel Idrætscenter til løbetræning. Gert står og snakker med et par venner, da han pludselig falder om. Det går hurtigt op for alle, at der er tale om et hjertestop.

Lars og Flemming starter med det samme hjerte-lunge-redning op, en anden løber ringer 1-1-2. Lene løber tilbage til Hammel Idrætscenter for at hente en hjertestarter. Charlotte kommer til og hjælper med hjerte-lunge-redning. Da Lene kommer tilbage med hjertestarteren, er ambulancen endnu ikke ankommet. Et par løbere bliver sendt ud til Randersvej med telefonen for at modtage ambulancen og dirigere den ind i skoven. Imens påmonteres hjertestarten og støder Gert første gang.

Ambulanceredderne og lægeambulancen tager over. Gert får endnu et stød, inden han kommer til bevidsthed og bliver kørt til Aarhus Universitetshospital.

Gert har fået en ICD, fungerer normalt fysisk og neurologisk og løbetræner igen.

Læs hele Gert og løbemakkernes beretning under Region Midt.
Denne tekst som indledning: Den 14. juni 2017 redder LJ (49 år), FJ (68 år), LBL (47 år) og CS (48 år) deres løbetræner GEJ på 52 år, da han falder om med hjertestop i forbindelse med løbetræning i Frijsenborgskoven (Hammel) (nr. 19).

Læs her hvad andre medier har skrevet om Gerts redning: Hjertehjælp: Hammel-løbere reddede Gerts liv (Lokalavisen Favrskov)