Den 29. maj 2017 redder Cathrine sin mand, da han får hjertestop tidligt om morgenen i deres hjem

Mette Stougaard
af Mette Stougaard
d. 25. juli 2018

Cathrine vågner ved, at hendes mand, Thomas, har et voldsomt hosteanfald. Hun siger til ham, at han skal sætte sig op og tage armene op over hovedet for at hoste igennem. Han bliver bare siddende på knæ. Hun ringer 1-1-2 og bliver guidet af alarmcentralen til at yde hjertemassage.

Efter 9 minutter ankommer ambulancefolkene og deres 3 børn åbner op for dem. 4 minutter derefter ankommer akutlægen.

Efter 15-20 minutter er de klar til at få Thomas i ambulancen og ind på Rigshospitalet. Thomas er ikke vågnet, men de har pulsen i gang. Lægerne finder ingen blodpropper, men lægger ham i respirator. De skal selvfølgelig undersøge Thomas videre, hvorfor det er sket.

Heldigvis er Thomas kommet rigtig godt igennem dette uden særlige mén. Familien er godt på vej til en “normal” hverdag. Men som deres drenge sagde to dage efter: “Dette er noget, der samler familien”.

Læs hele Catherine og Thomas’ beretning under Region Hovedstaden
Denne tekst som indledning: Den 29. maj 2017 redder C sin mand, da han får hjertestop tidligt om morgenen i deres hjem (nr. 9)