Efter en veloverstået operation, har bypassopererede tæt på samme sandsynlighed for at leve videre som den almene befolkning, men otte til ti år efter operationen stiger dødeligheden for de bypassopererede

Artiklen er oprindeligt udgivet 11. september på Fagnet

Hvis en patient overlever den første måned efter en bypassoperation i hjertet, ser den nærmeste fremtid lys ud, viser et stort registerstudie af overlevelsen hos bypassopererede i Danmark i perioden 1980 til 2009.

”Vores undersøgelse viser, at hvis man er kommet godt gennem en bypassoperation, er sandsynligheden for at leve videre i de første otte til ti år omtrent den samme som hos baggrundsbefolkningen, der ikke har gennemgået en bypassoperation,” forklarer læge Kasper Adelborg fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet.

”Det er et overraskende resultat, fordi vi havde forventet at se en højere dødelighed hos de bypassopererede i forhold til baggrundsbefolkningen. Overlevelsen er markant forbedret gennem de sidste tre årtier, og det afspejler sig i vores resultater,” siger han.

I alt blev 51.307 bypassopererede sammenlignet med en baggrundsbefolkning på 513.070, der via det danske cpr-register blev matchet i forhold til alder og køn.

 

Efter ti år ændrer billedet sig
Til gengæld ændrer prognosen sig otte til ti år efter operationen.

”De bypassopererede, der har overlevet de første otte til ti år, har generelt set en dødelighed, der er 60-80 procent højere end for baggrundsbefolkningen,” siger Kasper Adelborg.

Det svarer til, at en bypassopereret har mere end halvanden gang så stor risiko for at dø som naboen på samme alder, der ikke er blevet bypassopereret. Det kan der være flere forklaringer på.

”Vores fortolkning er, at den underliggende sygdom begynder at udvikle sig, så forkalkningen af karrene tiltager, eller måske at det indopererede materiale begynder at svigte efter otte til ti år,” siger Kasper Adelborg.

”Generelt kan man sige, at risikoen for at dø i kølvandet på en bypassoperation stiger med alderen, med graden af kompleksitet af den underliggende sygdom, og hvis man har konkurrerende sygdomme som KOL, hjertesvigt eller diabetes. Jo flere sygdomme, man har, jo dårligere er prognosen,” forklarer Kasper Adelborg.

 

Det bliver lettere at følge op på patienten
For de fagpersoner, der har med bypassopererede at gøre, er resultaterne af undersøgelsen interessante set fra flere forskellige perspektiver, for eksempel at kunne berolige en patient, der er bange for, at han skal dø.

”Hvis man for eksempel har en 65-årig mand, som i øvrigt er frisk og rask, kan man godt berolige ham med, at han som udgangspunkt har mange gode år med en dødelighed, der svarer til baggrundsbefolkningen,” siger Kasper Adelborg.

”Omvendt kan man bruge det her til at være ekstra opmærksom på patientgruppen, når de har overlevet de første ti år efter operationen.”

Kasper Adelborg understreger, at gruppen af bypassopererede er meget heterogen, da det for eksempel er svært at sammenligne en yngre mand, der ikke fejler andet, med en 80-årig mand, der samtidig har diabetes og hjertesvigt. Derfor delte forskerne det store talmateriale med over 50.000 bypassopererede op i forskellige undergrupper.

”Resultaterne af undersøgelsen kan derfor give præcise tal for, hvordan prognosen ser ud for forskellige typer af bypassopererede patienter, for eksempel diabetikere, KOL patienter eller patienter med hjertesvigt. På den baggrund har fagpersonen mulighed for at tage højde for prognosen i sin opfølgning af den enkelte patient,” siger Kasper Adelborg.

Det er det første studie, der for alvor har kunne sige noget om langtidsprognosen for bypassopererede.

”Vi har ikke tidligere kunne sætte tal på, fordi der kun findes få mindre studier på området, som peger i forskellige retninger. Her har adgangen til det danske cpr-register været afgørende i forhold til, at vi har kunne sammenligne en meget stor gruppe af bypassopererede med baggrundsbefolkningen og derved give præcise tal for hver patientgruppe,” forklarer Kasper Adelborg.

Læs mere om bypassoperationer her